Bonden syntes at hanen var ved at blive lidt gammel og træt, for ægproduktionen var ikke hvad den havde været.
Efter en tur på markedet, kom han hjem til gården med en ung og fyrig hane, som straks blev sat ind i hønsegården.
"Så kan du godt fise hen i et hjørne, gamle jas", siger den unge hane "Du står i vejen".
"hov - hov, det må vist komme an på en prøve" siger den gamle hane, "Vi ser lige hvem af os som løber hurtigst rundt om laden".
"Den er jeg med på, og du får en halv ladelængdes forspring" siger den unge selvsikkert.
De to haner stiller op som aftalt, en høne giver et gok, og de spæner afsted.
Da den gamle hane når det første hjørne, er den unge lige i hælene på den.
Men rundt om hjørnet står bonden med et haglgevær - et skud går af, og den unge hane forsvinder i en sky af fjer.
"Satans" siger bonden "Nu er jeg kommet hjem med tre haner i denne uge - og de har været bøsser allesammen".