En Nytårsfortælling

[ina.....]

Nytårsfortællingen 10-11
På denne nytårsmorgen, højt mod nord, i den kolde luft, med trægrænsen ragende højt op over hovedet, og med udsigt til haven, hvor konen med de ternede sutsko, og manden med den strikkede uldtrøje bor, på toppen af en kæmpehøj af sne, med det store grantræ bag sig, står Cornelius og forkynder for alle der vil høre, også lidt for de der ikke vil høre, at ikke kun en ny dag er oprunden, men også indgangen til et helt nyt år er passeret. Den store hane ryster sin smukke halskrave, og galer så brystkassen bliver dobbelt så stor af alt den luft han tager ind, og så ser han sig omkring på sit store revir, og prøver at holde mandtal over alle de små og store beboere det lille sted på landet, som Cornelius passer på.
Han ser sin Amalie løfte op i fjerdragten, og gå foran de to rundstrikkede fjollehoveder Skræk og rædsel, skarpt forfulgt af den store, lidt klodsede høne med den uordentlige fjerdragt, nu kaldet Humpetå, efter at hun har gået med den lille fugleunge, under fjerdragten på den ene fod i længere tid hun har travlt med at indhente den gule runde høne, og hendes små kyllinger der hopper frisk af sted. Bagved kommer de to italienske damer der ellers plejer at gøre et æg hvis vejret er dårligt, men denne morgen er det solskin og lyst, og Cornelius ser optimistisk efter den lille sorte høne der følges stille og roligt med Kattepels, på vej mod køkkendøren, for at spise morgenmad fra konens køkken, og den lille sorte høne klukker da hun når frem til døren der straks går op, og de ternede sutsko kommer ud, med morgenmaden der i dag består af, dejlige kødboller fra nytårsuppen og lidt stuvet grønkål med hamburgerryg i små tern, men bedst af alt mange små stykker hjemmelavet kransekage.
Konen stryger den sorte høne over ryggen, og de små kyllinger hopper og danser men må pænt vente til den lille sorte høne har spist som den første.
Således bliver det langsomt den første Januar, i det nye år, og  Cornelius galer endnu en gang, inden han smager på lækkerierne.
I dag har han besluttet at den samlede hønseflok skal på besøg inde i stalden, hvor der ellers kun har været vindue på klem til ære for de små fugle og Sigurd der jo sover på den lille hests bagdel, mens Magnus i flere dage har måtte sove i køkkenet. Konen med de ternede sutsko har forbudt besøg fra den dag den store Ko og hendes kalv kom til det lille sted på landet, fordi der skulle være ro til, at de to forkomne mor og barn skulle komme sig efter den frygtelige tid i snedriverne ude ved det yderste led til grænsen af Krakas land.
Cornelius har sendt de vilde fugle af sted til Kraka for at inviterer hende og Ræven med til begivenheden, på betingelse af, at Magnus har styr på Ræven.
Det er nu ikke nødvendigt mere at vogte Ræven, han nyder at være med i flokken så han glæder sig til at mødes med dem alle igen, og følges med Kraka langs med åen for at besøge Ko og Kalv.
Da alle er kommet, kommer konen med de ternede sutsko sammen med manden, og lukker dørene op så der kommer dagslys ind i stalden sammen med den kolde vinterluft. Magnus går forrest ind med Sigurd i hælene, og de vilde fugle sætter sig på alle spær sammen med de små fugle der er ved at blive store og snart kan klare sig selv. Gustav og Gåsemor og alle de overvintrende gæs er også klar til besøget.

Hvis man kommer til det lille sted på landet denne nytårsmorgen, så vil man se den særeste procession vandre ind i stalden.
En kone med ternede sutsko, sammen med manden i den strikkede uldtrøje, og en hund der går foran en kat, en ræv, og en meget stor hund, med en hønseflok bagest, hvor en smuk hane går med en flok kyllinger om benene.

Cornelius formaner de små at være rolige og artige, deres stolte mor og Humpetå ser efter dem, da de pænt går tæt om Cornelius ben, hen for at hilse på den lille kalv, der med store øjne stikker hovedet frem mellem tremmerne så han kan se alle de små besøgene.
Kraka går hen til Ko og siger, hvor er det godt at se, du og Kalv har det godt, og Ko siger, at det har været en fantastisk jul og at konen med de ternede sutsko har passet dem på den bedste måde, men at hun nu gerne vil hjem til Robert og de andre igen, og at konen netop i dag har sagt at de er klar til at forlade det lille sted.
Gåsemor og Ko har talt mange timer sammen, og Gåsemor har lovet at besøge Ko, når de igen kan gå på trægrænsen, og den store gåseflok igen er kommet hjem fra de solbeskinnede skråninger i Spanien.

Således blev det nytår på Trægrænsen med alle i god behold og i gode hænder hos konen med de ternede sutsko.
GODT NyTÅR