Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Det er hårdt at være hønsehund!  (Læst 555 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Det er hårdt at være hønsehund!
« Dato: 07 ſeptember , 2010, 16:07 »
Det er hårdt at være jagttrænet hønsehund omringet af høns, det må jeg nok sande! :-\
Jeg skulle i eftermiddag ud at se til den halvdårlige faverolleshane, som jeg havde sat udenfor hønsegården på græsset imorges, så han ikke tværer yderligere skidt i sin øjenbetændelse.

Jeg kom derud i selskab med Else, vores 6 år gamle kleiner münsterländer. Hanen var ikke at se og jeg spurgte hunden "Nå, Else, hvor er han henne. Skal vi finde hanepane?". Hun gik den ene vej, jeg den anden, rundt om en gruppe træer og pludselig kunne jeg høre hanen skræppe op. Der stod hunden bøjet over ham og da jeg kom derhen havde hun fjer i munden.
Hunden fik en ordentlig røvfuld, røg ind i stalden og jeg greb øksen på vejen tilbage til hanen, for jeg havde set over skulderen, at han lå og spjættede på ryggen.

Så kommer jeg tilbage til hanen med øksen i hånden og en puls på 180. Aldrig har hunden så meget som hapset efter hønsene, øv hvor er det bare ærgeligt, hvis idyllen slutter her... Jeg bander en del for mig selv!
Nu ligger hanen helt stille, så jeg begynder at prøve at finde ud af hvor hunden har haft fat i ham... Pludselig gør han et spjæt og vender sig om og står ligeså fint på benene og kigger på mig. Dumme kræ ::) Han har savl på fjerene på det ene ben, men ikke så meget som et eneste hul, hverken i hud eller fjer.

Hunden gjorde jo bare som jeg sagde, hun fandt hanepane :P Hanen fik sig sådan et chok, at hans hurtige vurdering var, at det nok var bedst at spille død ::) Og jeg... Ja, jeg burde da efter 6 år ha' lært at man ikke stiller retoriske spørgsmål til en jagthund. Hun er jo for filan opdraget til at gøre som der bliver sagt <D
Jeg måtte tilbage i stalden og hente Else. Sammen gik vi ud og hilste på hanepane...
« Senest Redigeret: 07 ſeptember , 2010, 16:08 Fra Tanja S. Borch »
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk

Offline Silver

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 551
Sv: Det er hårdt at være hønsehund!
« Svar #1 Dato: 07 ſeptember , 2010, 16:52 »
 :D Hvor er det en god historie... Håber Else har fået en ekstra stor godbid  /o
Hilsen Malene

0,1 New Hampshire
0,1 Wyandotter
0,2 hvid/blå columbia Brahma
0,2 sorte Australorps
0,1 Lys Sussex

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Det er hårdt at være hønsehund!
« Svar #2 Dato: 07 ſeptember , 2010, 19:34 »
Det gjorde hun  <.
Hvordan går det med kyllingerne, Malene? Er maven kommet i orden?
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk