En frygtelig død

[Margrethe]

Kommer hjem og bliver ved havelågen modtaget af den sædvanelige velkomst-komite, bestående af Hansi, Kylli, Emsig og Kryl. Men ingen Lyse...
Med det samme er jeg klar over, noget er galt. Min første tanke falder på ræven. Men ingen spor i haven af Lyse-fjer eller blod.
Efter en tur rundt om huset, kommer jeg tilfældigvis til at kigge ned i tønden, der samler regnvand fra taget. Der ligger hun, druknet i den meterhøje tønde. Samme morgen havde jeg taget låget af tønden og ført nedløbsrøret over i den for at fange evt. regnvand. Det skulle jeg aldrig have gjort. Så er det, man får lyst til at sparke sig selv. Idiot!

Min fantasi rakte ikke til, at en høne kunne finde på at flyve op i en vandfyldt tønde. Hun må være gledet fra kanten ned i vandet, uden en jordisk chance for at komme op igen. Havde jeg bare været hjemme... Eller havde det bare været ræven i stedet. Meget kan man sige om Mikkel/Mikkeline, men den er en effektiv dræber. Skulle det endelig være, havde jeg hellere undt min lille yndlingshøne en hurtig død fra Mikkels bid, frem for en langsom og pinefuld dødskamp og drukning i en tønde

Er pt i det hjørne, hvor jeg overvejer, om det var en dårlig ide, at få høns igen efter uden de fjerede tingester...

[Marianne M.]

Åh, stakkels høne! Frygter også at en kat eller en due drukner i min tønde, den dag jeg har glemt at lukke den...

[Linda Andreasen]

Øv Øv og atter ØV 
Det var da en træls hjemkomst. Men husk på vi er kun mennesker og så gør man somme tider ting man ikke kan tænke sig, kan få følger.
Op på hesten igen  (som man siger) det sker jo kun en gang  og aldrig mere.

[Margrethe]

Tak for de trøstende ord/ venlig opsang.
Der er ikke andet at gøre end at blive klog af skade.