Indlæg af: Veteranen efter 04 November , 2014, 18:02
Selv om vi er i den naturlige lavsæson for æglægning, så synes de svigtende "skaldede leverancer" at overraske i mange af de indkomne spørgsmål. Standardsvaret falder prompte; "de får sikkert ikke protein nok".
Jeg har ladet mig rive med på bølgen og jeg er bestemt villig til at gøre meget for men høns. Til aftensmad har mine høns nu også fået en kvart hakkebøf hver. Har de virkeligt behov for det, eller går vi for langt for at tvinge æg ud af dem?
Jeg får stort set ikke æg for tiden, og det syntes jeg er fair nok, for de fire gamle er i fjerskifte og de fire unge fra maj er ikke kommet rigtigt i gang endnu.
Er proteinhysteriet en sæsonbetinget modebølge, eller skal vi snart skifte til hundemad om vinteren?
Mine høns har fri adgang til tilskudsfoder, og tager lidt af det, men de vil hellere have græs. De får også ca. et halvt kilo blandet korn, som de tager hvis de har tid. De ser ud til at trives og er periodevis meget aktive i deres skraben og fødesøgning under havens buske og træer. De får ikke kunstigt lys, men kommer til køjs med et solidt aftensfoder, så kråsen har noget at arbejde med til det igen bliver lyst.
Kan jeg gøre mere for dem?
Mange hilsner
Indlæg af: hanemikkel efter 04 November , 2014, 18:51
Men hvis du gerne ville have flere æg i vinterhalvåret, så ville kunstigt lys nok være mere effektivt end hakkebøf i dit tilfælde.
Lige som mennesker har høns behov for protein. Det er livsvigtigt for dem. Og for næsten alle høns gælder det at deres ejere må hjælpe dem med at få nok.
Det er jo noget andet med små junglehøns, uden indhegning og tæt på ækvator hvor det aldrig bliver koldt.
En anden vigtig pointe er, at høns med fri adgang til fx korn og majs ofte vil vælge at spise lidt mindre protein end hvad der bedst i forhold til optimal æglægning.
Men de vil næppe nogensinde spise så lidt protein, at de bliver syge, såfremt de har adgang til føde med protein nok.
Jeg oplever ikke det store proteinhysteri. Men nogen går måske mere op i proteinprocenter med decimaler, end når det gælder den mad de serverer for sig selv eller deres børn. Og det giver måske ikke helt mening.
Indlæg af: Veteranen efter 04 November , 2014, 19:41
Bare hønsene ikke mangler noget, så er det ok at jeg venter med at få æg til de er klar.
Flere steder har jeg læst at vinterens æggefattige periode er gavnligt for hønsene og deres kommende læggesæson. Nogen synspunkter om dette?
Mvh
Indlæg af: Lene Lestat efter 04 November , 2014, 20:10
Men igen der er jo dem som ønsker 365 æg pr. høne pr. år og det helst på gammelt brød og hvede, da hønsefoder jo er aaaalt for dyrt.
Alt andet lige om man gør det ene eller andet, så har høns brug for en samlet protein indhold på 14-16 %
Og de skal jo også bruge protein på f.eks. at skifte fjer eller udvikle sig og sætte kød og ikke bare fedt (ungdyr).
Og selvom græs, orme og insekter er hønsenes favorit foder, så skal der dæleme meget til før de kan leve af det og også producere æg.
Så dette mener jeg kun er et kærkomment tilskud til deres hovedfoder, som kan være færdigblandet, halv færdigblandet eller helt blandet selv.
Indlæg af: hanemikkel efter 04 November , 2014, 20:23
Flere steder har jeg læst at vinterens æggefattige periode er gavnligt for hønsene og deres kommende læggesæson. Nogen synspunkter om dette?
Mvh
Det er sikkert rigtigt at æglægningen slider lidt på hønsene. Men mine får ikke lov til at blive mere end max 3 år. Så her tror jeg ikke det betyder noget.
Indlæg af: Finn Jensen efter 04 November , 2014, 20:32
Indlæg af: Mette Nygaard efter 04 November , 2014, 22:34
Alt andet lige om man gør det ene eller andet, så har høns brug for en samlet protein indhold på 14-16 %
Er der nogen der har viden om/holdning til fordelingen mellem plante- og animalsk protein?
Siden kogalskaben er benmel og den slags forsvundet fra al dyrefoder og erstattet med sojabønner og dets lige.
Men protein er altså ikke bare protein.
Så hvis ens høns lever i hønsegård og kun har adgang til korn og tilskudsfoder, får de slet ikke animalsk protein.
Og måske er det ikke et problem - eller?
Jeg synes bare, at når hønsene gladeligt æder alt fra regnorme til mus, så må der være et behov, der ikke kun kan dækkes af soja...
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 November , 2014, 07:57
Indlæg af: Lene Skelmose efter 05 November , 2014, 08:48
Selvom man fodrer med en høj % af proteiner er det ikke sikkert at proteinerne indeholder de rette mængder og har de rette forhold mellem proteinernes byggesten aminosyrerne. Fordøjelsen piller de aminosyrer ud af proteinet den skal bruge og smider resten ud til almindelig forbrænding.
Det overskydende protein udskilles gennem nyrerne og overfodring med protein kan belaste og give forstørrede nyrer. Jeg TROR/Håber at det færdigfoder vi køber har taget højde for det, så det indeholder lige -eller ret- præcist det hønsene har brug for.
Når mine havehøns selv finder en stor del at deres foder i sommerhalvåret har jeg meget lidt styr på hvad de egentlig får. Jeg stoler på, at de er i stand til sammensætte en fornuftig menu og koncentrerer mig om at give dem et lille tilskud af animalsk protein så de har nok til æglægning, fjerskifte og tilvækst.
Indlæg af: Hallserydsgård efter 05 November , 2014, 10:23
Indlæg af: Lene Skelmose efter 05 November , 2014, 10:42
Argh - fejl at den kom på- ikke færdig - og jeg skal ud af døren - kan jeg ikke slette den?
Indlæg af: Veteranen efter 05 November , 2014, 10:54
Mine høns skal leve længere, trives og give en bedre kødkvalitet.
Tilskudsfoderet jeg anvender har et proteinindhold på 23,8%, og det udgør vel en tredjedel af den samlede kost. Jeg tror at det er ok hvad jeg gør.
Araucana siges at kunne præstere æglægning udelukkende på korn? Øh, kan det passe?
Mvh
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 November , 2014, 11:23
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 November , 2014, 11:28
Men igen selv de bedste hybrider lægger nu heller ikke 365 æg om året under private forhold og slet ikke hvis de også kun skal fodres med gammelt brød og hvede.
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 November , 2014, 12:31
Det har i høj grad også med forhold, trivsel, fodring, alder og årstid at gøre.
Og hvad kan/skal man kunne forlange af sine høns?
Er det 365 æg om året, for mindst foder og størst fortjeneste eller er det 20-30 æg om året, som alle høns stamfader junglehønen lægger.
Eller noget midt i mellem ?
Indlæg af: hanemikkel efter 05 November , 2014, 14:08
Industriens slagtekyllinger får så kraftfuldt foder, at de ville dø af det hvis de ikke blev slagtet efter den fastlagte plan.
Mine høns skal leve længere, trives og give en bedre kødkvalitet.
Tilskudsfoderet jeg anvender har et proteinindhold på 23,8%, og det udgør vel en tredjedel af den samlede kost. Jeg tror at det er ok hvad jeg gør.
Araucana siges at kunne præstere æglægning udelukkende på korn? Øh, kan det passe?
Mvh
Nu ved jeg ikke, hvad du mener med kødkvalitet. Velsmag? Sundhed?
Men du skal ikke lade dem leve længe, hvis de skal smage godt. Især ikke hvis de skal steges. Det er også en af grundene til at mine ikke bliver så gamle.
Araucana kan næppe lægge mange æg på korn alene. Det er heller ikke min erfaring. Men der kører så vidt jeg ved et forsøg i Sverige som går ud på at fremavle høns der kan lægge godt med æg på korn og ærter. Så her handler det vel om at fremme optagelsen af det protein de spiser.
Soyaproduktionen har jo store negative konsekvenser i Verden, og forbruget vil kun stige i de kommende år med stigende befolkning i Verden og flere med penge til kød.
En anden grund til at jeg ikke holder liv i gamle høns med ringe æglægning. Det er skidt for både klima, regnskov og truede dyreracer at vi forbruger så meget soya i de rige lande.
På dette punkt er burhønseproduktion og de udskældte hybrider bedst. Her er ressourceforbruget nemlig lavere til gavn for miljøet.
Indlæg af: Veteranen efter 05 November , 2014, 14:49
Dette er det jeg mener med kødkvalitet.
Men at vores høns trives er vigtigere end toppræstationer i kødtilvækst og æg. De er nemlig også kæledyr og levende blomster i haven som det skal skal være en fornøjelse at kigge på.
Postulatet om Araucana findes også på DFF i artiklen under biodiversitet og fjerkræ.
Mvh
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 November , 2014, 15:31
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 November , 2014, 15:36
Indlæg af: Alice efter 05 November , 2014, 15:42
Får en normalstor læggehøne under 300 mg metionin mindskes ægproduktionen betydeligt. Hønen behøver ved et indtag af 120 g foder om dagen et metioninindhold i foderet på mindst 2,9 g pr. kg foder. Hvis indholdet af disse vigtige emner er for lav, bliver foderindtaget unødigt højt, eftersom hønen da må spise mere for at få tilstrækkelig mængde af emnerne. Hvis den ikke kan det, påvirkes æglægning og helbred negativt.
Der er en tabel over indholdet af protein og aminosyrerne lysin og metionin. Gælder lufttør vare i %.
Råvare Protein Lysin Metionin
Hvede 11,5 0,33 0,18
Byg 10 0,37 0,16
Havre 10,5 0,41 0,17
Ærter 23 1,7 0,22
Solsikkefrø 24 0,76 0,51
Sojamel 46 2,89 0,63
Fiskemel 70 5,06 1,98
Skummetmælkspulver 35 2,93 0,83
For mig at se, er det svært at give nok metionin. Fuldfoder og kraftfoder indeholder helt sikkert det, de skal, men mine høns gider ikke æde det. Min løsning er så blevet at blande kraftfoder i deres blødfoder, så de i hvert fald får mere, end hvis de selv skulle æde det hele.
Løsningen med at give en vis portion af "godterne" og pillefoder som frit valg duer ikke rigtig i min hønsegård; de stærkeste får det, de helst vil have, og de andre må æde det, der bliver til overs.
Her i Sverige er det forbudt at give animalske produkter til høns, undtaget er fisk, men fiskemel sælges ikke i den lokale foderstofforretning, og æggene kan få bismag, især brune æg, og visse fiskeallergikere kan ikke tåle æggene.
Indlæg af: hanemikkel efter 05 November , 2014, 17:32
Hybrider er bedre for miljøet. Hmmm hvad med alle forældre dyrene, som bruges til at lave dem med. Mon ikke de får tonsvis af soya? Og hvad mon bruger de store rugerier ikke af strøm ? Og mon ikke der bliver brugt en masse foder med coccidiose stat i også ? Så jo hybrider er helt sikkert det bedste, hvis man har samme mål som industrien har.
Nu er det jo altså blevet undersøgt Lene.
Og buræg er mere klimavenlige end æg fra skrabehøns, fritgående høns og økologiske høns. Burhøns er dem der får mindst foder i forhold til hvad de producerer. Og de andre producerer jo kyllinger på samme måde og bruger også soya.
I forhold til langt de fleste havehøns er forskellen endnu større. Fordi mange har gamle uproduktive høns, racer der lægger langt færre æg i forhold til fodermængde (Du beklager dig jo selv igen og igen over at der sprøjter æg ud af hybrider). Og vi har ikke fordelen af stordrift. Vores forældredyr får langt færre kyllinger. Vi kører afsted i bilen efter nogle få sække korn osv. osv.
En dansk undersøgelse viste følgende:
Foder pr. kilo æg:
Bur, hvide: 2,04
Skrabehøner: 2,47
Frilands, brune: 2,57
Økologiske, brune: 2,75
Økologiske, hvide: 2,46
En anden undersøgelse viste at 76 % af klimabelastningen kommer fra foderet, og den lave klimabelastning ved burproduktion skyldes den høje fodereffektivitet. Fodereffektiviteten er meget dårligere når vi snakker racehøns. Uanset om vi sammenligner med økohøns, skrabehøns eller frilandshøns, og især hvis man sammenligner med burhøns. Så man kan godt føle sig som en stor dyreven, når man holder liv i en høne der stort set ikke lægger æg. Men prisen er et bidrag til klimaødelæggelse og fældning af skov til fordel for soyaproduktion.
Vi ved godt at du hader hybrider. Men der er ingen grund til at benægte fakta. De har deres fordele.
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 November , 2014, 18:23
Jeg har forøvrigt mine høns, som en hobby, som forsyner mig 100 % med æg og kød og ikke som en industri som skal give et overskud.
Jeg klager nu heller ikke over at hybrider sprøjter ud med æg eller vokser enormt hurtigt. For det er jo det eneste de er lavet til.
Så der tager du fejl hanemikkel.
Indlæg af: Veteranen efter 05 November , 2014, 18:32
Jeg skal ikke anfægte at industrien er mere effektiv end vi andre, men omvendt syntes Hanemikkel at glemme detaljerne omkring produkternes kvalitet og dyrevelfærd, hvilket jo er discipliner hvor vi godt kan være med.
Bortset fra at den ene halvdel af mine høns er i fjerskifte og den anden halvdel er for unge p.t., så er jeg glimrende tilfreds med det de leverer. Da haven fortsat leverer masser af føde, så tager de meget lidt af købefoderet, altså er mine høns meget klimavenlige, eller?
Mvh
Indlæg af: Mette Nygaard efter 05 November , 2014, 22:17
I bogen "Höns" af Karin Neuschütz, Kristina Odén og Tore Hagman står der om proteinerne lysin og metionin (min oversættelse):
Får en normalstor læggehøne under 300 mg metionin mindskes ægproduktionen betydeligt. Hønen behøver ved et indtag af 120 g foder om dagen et metioninindhold i foderet på mindst 2,9 g pr. kg foder. Hvis indholdet af disse vigtige emner er for lav, bliver foderindtaget unødigt højt, eftersom hønen da må spise mere for at få tilstrækkelig mængde af emnerne. Hvis den ikke kan det, påvirkes æglægning og helbred negativt.
Der er en tabel over indholdet af protein og aminosyrerne lysin og metionin. Gælder lufttør vare i %.
Råvare Protein Lysin Metionin
Hvede 11,5 0,33 0,18
Byg 10 0,37 0,16
Havre 10,5 0,41 0,17
Ærter 23 1,7 0,22
Solsikkefrø 24 0,76 0,51
Sojamel 46 2,89 0,63
Fiskemel 70 5,06 1,98
Skummetmælkspulver 35 2,93 0,83
For mig at se, er det svært at give nok metionin. Fuldfoder og kraftfoder indeholder helt sikkert det, de skal, men mine høns gider ikke æde det. Min løsning er så blevet at blande kraftfoder i deres blødfoder, så de i hvert fald får mere, end hvis de selv skulle æde det hele.
Løsningen med at give en vis portion af "godterne" og pillefoder som frit valg duer ikke rigtig i min hønsegård; de stærkeste får det, de helst vil have, og de andre må æde det, der bliver til overs.
Her i Sverige er det forbudt at give animalske produkter til høns, undtaget er fisk, men fiskemel sælges ikke i den lokale foderstofforretning, og æggene kan få bismag, især brune æg, og visse fiskeallergikere kan ikke tåle æggene.
Meget interessant! Det understøtter jo min påstand om, at protein ikke bare er protein.
F.eks. kan en kat ikke overleve på vegetabilsk protein, da den er 'obligat kødæder': Den kan kun omsætte kød (forstået som muskler, skind, ben, organer = hele musen).
Forresten er der her på Forum, nogle der giver deres høns melorme som proteintilskud - god idé, og især om vinteren eller når hønsene af andre årsager ikke selv kan finde kryb/animalsk protein nok.
Indlæg af: Mette Nygaard efter 05 November , 2014, 22:19
Det foresvæver mig at Søren Ryge i en udsendelse engang var på besøg et sted hvor de lavede mejsekugler. Der blev sagt at fugle har samme behov til energifordeling som os. Altså
Argh - fejl at den kom på- ikke færdig - og jeg skal ud af døren - kan jeg ikke slette den?
Du må da heller gøre den færdig :)
Jeg har også set det program, kan blandt andet huske at de små fugle RÅæder hirse, alene for at kunne holde sig luften længe nok til også at kunne spise lidt hamp eller solsikke til fedtdepoterne og den lange forbrænding.
Men forholdet/energifordelingen - den kan jeg ikke huske: Hit med det! :D
Indlæg af: Lene Skelmose efter 06 November , 2014, 20:51
Du må da heller gøre den færdig :)
Jeg har også set det program, kan blandt andet huske at de små fugle RÅæder hirse, alene for at kunne holde sig luften længe nok til også at kunne spise lidt hamp eller solsikke til fedtdepoterne og den lange forbrænding.
Men forholdet/energifordelingen - den kan jeg ikke huske: Hit med det! :D
Fandt dette skema på site for diætister:
*Energifordeling
Det daglige energibehov er individuelt, men den anbefalede energifordeling af fedt, kulhydrat og protein er ifølge Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 for børn fra 6 måneder og voksne således:
Alder Protein Kulhydrat Fedt
Børn
6-11 måneder 7-15% 45-60% 30-45%
Børn
1-2 år 10-15% 50-55% 30-35%
Over 2 år og
voksne 10-20% 50-60% 25-35%
Kilde: NNR 2004
For børn og voksne bør sukker højst bidrage med 10 % af den samlede energi.
Energifordelingen behøver ikke at passe for hvert måltid, men over nogle dage.
Når energifordelingen angives for en råvare er det misvisende i forhold til forståelsen af sund kost. Energifordelingen skal om muligt regnes ud over en uge. Energifordelingen for en dag eller et måltid bør kun bruges som pejlemærke. *
Det er ikke lykkedes mig at finde tal for høns i min 'hønsebibel' - har ikke ledt på nettet - endnu, men jeg faldt over tal for hvad animalsk protein betyder for æglægning. Tallene er fra en gammel efterkrigstidsbog og måske er man siden blevet bedre til at sammensætte de vegetabilske proteiner i foderet. Forfatteren (forsøgsleder og underviser på Landbohøjskolen) gør opmærksom på at flere faktorer spiller ind og kan have betydning bl.a at de animalske foderstoffer kan indeholde stoffer ( på det tidspunkt ukendte) ,der har særlig betydning for æglægning og kyllingers vækst og/eller at de giver en anden mineralsammensætning og at de kan have en højere biologisk værdi ( hvad det så end betyder? Lettere optagelige?)
Resultat at flere forsøg viser:
Æg pr år pr høne:
Udelukkende vegetabilsk protein : 126
Med animalske proteiner: 152
Man kan da se at der er sket en udvikling på ydelsen - en industrihøne med den ydelse ville i dag hurtigt ende hovedløs.
Indlæg af: hanemikkel efter 06 November , 2014, 22:18
Tak for de meget interesseante indlæg.
Jeg skal ikke anfægte at industrien er mere effektiv end vi andre, men omvendt syntes Hanemikkel at glemme detaljerne omkring produkternes kvalitet og dyrevelfærd, hvilket jo er discipliner hvor vi godt kan være med.
Jeg glemmer nu ikke kvalitet og dyrevelfærd. Det ændrer bare ikke på klimaregnskabet. Jeg har aldrig købt et buræg i mit liv, og heller ikke et skrabeæg. Jeg har heller ikke købt uøkologisk kød de seneste 7-8 år. Blandt andet på grund af kvalitet og dyrevelfærd, men også på grund af modstand mod GMO i foderet og sprøjtegift i naturen.
Men netop når vi herinde på denne side har stærke meninger om industriens svagheder. Så må vi også være villige til at kaste et kritisk blik på det vi selv gør.
Og endnu mere hvis vi går ud og laver reklamefremstød for privat hønsehold/salg af æg.
Og i forhold til klima har vi næsten alle et problem. Det kan lade sig gøre at holde høns som lever af rester og hvad de finder, som selv udruger deres æg og aldrig får kunstigt lys osv.
Men de fleste af os har et foderforbrug som er højere i forhold til antallet af æg, når vi sammenligner med industrien og især burhønsene. Det faktum vil lestat så ikke forholde sig til og fred være med det.
Men jeg vil da opfordre alle til at overveje deres praksis. Fx:
- Hvordan kan jeg gøre det muligt for mine høns selv at finde mere føde? (fx større hønsegård, hønsefræser eller mere fritgående)
- Hvordan kan jeg give dem et mere klimavenligt foder? (fx køkkenaffald, nedfaldsfrugt, græsafklip, rester fra kantinen, bageren osv. eller danske ærter fremfor udenlandsk soya eller dansk foder fremfor smarte belgiske blander med stort set samme indhold osv.)
- Hvordan får jeg udnyttet det foder jeg giver bedre? (mere effektive racer? hybrider i stedet for racehøns? færre gamle høns? opblødt korn i stedet for tørt? osv.)
Hvis man synes det lyder besværligt er der en anden løsning. Spis noget mindre kød selv (især oksekød, men også svinekød). Så har man hurtigt hentet en større klimagevinst.
Indlæg af: Alice efter 07 November , 2014, 00:06
De fleste hobbyavlere holder vel høns, fordi de synes, det er sjovt. De vil gerne se deres høns trives og vil selvfølgelig gerne have æg og kød i tilgift. Ingen småbruger bliver rig af sin hobby.
De fleste er vel også positivt indstillet over for det økologiske, men problematikken er så kompleks, at det ikke bringer nogen nærmere en endegyldig sandhed (om den findes) ved at slå hinanden i hovedet med løsrevne argumenter.
Og som hobby er det vel ret uskyldigt resursemæssigt i forhold til en hel masse andre hobbies.
Indlæg af: Veteranen efter 07 November , 2014, 00:40
Hertil kommer, at det er en kvalitetsoplevelse i sig selv at producere sin egen mad.
Lad os være varsomme med retorikken, så ingen føler sig angrebet personligt. Og husk mottoet om Fjerkræ for alle /o
Indlæg af: kristiank efter 07 November , 2014, 19:36