Ulvehøns, om fjerkræ og proteinrigt foder.

[hanemikkel]

Industriens slagtekyllinger får så kraftfuldt foder, at de ville dø af det hvis de ikke blev slagtet efter den fastlagte plan.
Mine høns skal leve længere, trives og give en bedre kødkvalitet.
Tilskudsfoderet jeg anvender har et proteinindhold på 23,8%, og det udgør vel en tredjedel af den samlede kost. Jeg tror at det er ok hvad jeg gør.
Araucana siges at kunne præstere æglægning udelukkende på korn? Øh, kan det passe?
Mvh

Nu ved jeg ikke, hvad du mener med kødkvalitet. Velsmag? Sundhed?
Men du skal ikke lade dem leve længe, hvis de skal smage godt. Især ikke hvis de skal steges. Det er også en af grundene til at mine ikke bliver så gamle.

Araucana kan næppe lægge mange æg på korn alene. Det er heller ikke min erfaring. Men der kører så vidt jeg ved et forsøg i Sverige som går ud på at fremavle høns der kan lægge godt med æg på korn og ærter. Så her handler det vel om at fremme optagelsen af det protein de spiser.
Soyaproduktionen har jo store negative konsekvenser i Verden, og forbruget vil kun stige i de kommende år med stigende befolkning i Verden og flere med penge til kød.
En anden grund til at jeg ikke holder liv i gamle høns med ringe æglægning. Det er skidt for både klima, regnskov og truede dyreracer at vi forbruger så meget soya i de rige lande.

På dette punkt er burhønseproduktion og de udskældte hybrider bedst. Her er ressourceforbruget nemlig lavere til gavn for miljøet.

[Veteranen]

Indtil en gang i april i år købte jeg også industrikyllinger for at fodre familien på en hverdag. Men så skete det at jeg købte en kylling som havde haft brækket ryggen. Bruddene var delvis groet sammen, men skævt. Kødet omkring brudstedet var misfarvet. Forberedelsen af aftensmåltidet blev til en obduktion inden jeg besluttede at kassere det arme kræ. Kødfarven på disse "produkter", har samme farve og konsistens som en våd karklud. Mine egne haner går i ca. 7 mdr. Frit i haven inden de slagtes. Disse brahma/jersey opnår 2,5-3 kg. Netto. Deres kød har farve som svinekød, deres fedt er gult og skindet er tykkere. Jeg langtidssteger  dem i stegeso, en stegepose eller i gryden. Det er en fest at spise vores egne haner . Hønerne slutter karrieren som suppe efter ca. 3 år.
Dette er det jeg mener med kødkvalitet.
Men at vores høns trives er vigtigere end toppræstationer i kødtilvækst og æg. De er nemlig også kæledyr og levende blomster i haven som det skal skal være en fornøjelse at kigge på.
Postulatet om Araucana findes også på DFF i artiklen under biodiversitet og fjerkræ.
Mvh

[Lene Lestat]

Jeg har nu lavet en sumatra hane på 9 måneder og knapt to kg. Som grill kylling og den blev mør, lækker og med sprødt skind.

[Lene Lestat]

Hybrider er bedre for miljøet. Hmmm hvad med alle forældre dyrene, som bruges til at lave dem med. Mon ikke de får tonsvis af soya? Og hvad mon bruger de store rugerier ikke af strøm ? Og mon ikke der bliver brugt en masse foder med coccidiose stat i også ? Så jo hybrider er helt sikkert det bedste, hvis man har samme mål som industrien har.

[Alice]

I bogen "Höns" af Karin Neuschütz, Kristina Odén og Tore Hagman står der om proteinerne lysin og metionin (min oversættelse):
Får en normalstor læggehøne under 300 mg metionin mindskes ægproduktionen betydeligt. Hønen behøver ved et indtag af 120 g foder om dagen et metioninindhold i foderet på mindst 2,9 g pr. kg foder. Hvis indholdet af disse vigtige emner er for lav, bliver foderindtaget unødigt højt, eftersom hønen da må spise mere for at få tilstrækkelig mængde af emnerne. Hvis den ikke kan det, påvirkes æglægning og helbred negativt.

Der er en tabel over indholdet af protein og aminosyrerne lysin og metionin. Gælder lufttør vare i %.

Råvare                    Protein                     Lysin                          Metionin

Hvede                         11,5                      0,33                             0,18
Byg                             10                         0,37                             0,16
Havre                          10,5                      0,41                             0,17
Ærter                           23                         1,7                               0,22
Solsikkefrø                   24                         0,76                             0,51
Sojamel                       46                          2,89                            0,63
Fiskemel                      70                          5,06                            1,98
Skummetmælkspulver  35                          2,93                            0,83


 For mig at se, er det svært at give nok metionin. Fuldfoder og kraftfoder indeholder helt sikkert det, de skal, men mine høns gider ikke æde det. Min løsning er så blevet at blande kraftfoder i deres blødfoder, så de i hvert fald får mere, end hvis de selv skulle æde det hele.

Løsningen med at give en vis portion af "godterne" og pillefoder som frit valg duer ikke rigtig i min hønsegård; de stærkeste får det, de helst vil have, og de andre må æde det, der bliver til overs.

Her i Sverige er det forbudt at give animalske produkter til høns, undtaget er fisk, men fiskemel sælges ikke i den lokale foderstofforretning, og æggene kan få bismag, især brune æg, og visse fiskeallergikere kan ikke tåle æggene.

[hanemikkel]

Hybrider er bedre for miljøet. Hmmm hvad med alle forældre dyrene, som bruges til at lave dem med. Mon ikke de får tonsvis af soya? Og hvad mon bruger de store rugerier ikke af strøm ? Og mon ikke der bliver brugt en masse foder med coccidiose stat i også ? Så jo hybrider er helt sikkert det bedste, hvis man har samme mål som industrien har.

Nu er det jo altså blevet undersøgt Lene.
Og buræg er mere klimavenlige end æg fra skrabehøns, fritgående høns og økologiske høns. Burhøns er dem der får mindst foder i forhold til hvad de producerer. Og de andre producerer jo kyllinger på samme måde og bruger også soya.

I forhold til langt de fleste havehøns er forskellen endnu større. Fordi mange har gamle uproduktive høns, racer der lægger langt færre æg i forhold til fodermængde (Du beklager dig jo selv igen og igen over at der sprøjter æg ud af hybrider). Og vi har ikke fordelen af stordrift. Vores forældredyr får langt færre kyllinger. Vi kører afsted i bilen efter nogle få sække korn osv. osv.

En dansk undersøgelse viste følgende:
Foder pr. kilo æg:
Bur, hvide: 2,04
Skrabehøner: 2,47
Frilands, brune: 2,57
Økologiske, brune: 2,75
Økologiske, hvide: 2,46

En anden undersøgelse viste at 76 % af klimabelastningen kommer fra foderet, og den lave klimabelastning ved burproduktion skyldes den høje fodereffektivitet. Fodereffektiviteten er meget dårligere når vi snakker racehøns. Uanset om vi sammenligner med økohøns, skrabehøns eller frilandshøns, og især hvis man sammenligner med burhøns. Så man kan godt føle sig som en stor dyreven, når man holder liv i en høne der stort set ikke lægger æg. Men prisen er et bidrag til klimaødelæggelse og fældning af skov til fordel for soyaproduktion.

Vi ved godt at du hader hybrider. Men der er ingen grund til at benægte fakta. De har deres fordele.

[Lene Lestat]

Først vil Jeg lige påpege at jeg ikke hader hybrider og hellere ikke deres ejere. Jeg er kun imod konceptet med dem. Hønsene kan ikke gøre for det og burde behandles ordentligt uanset hvad de er for slags.

Jeg har forøvrigt mine høns, som en hobby, som forsyner mig 100  % med æg og kød og ikke som en industri som skal give et overskud.

Jeg klager nu heller ikke over at hybrider sprøjter ud med æg eller vokser enormt hurtigt. For det er jo det eneste de er lavet til.

Så der tager du fejl hanemikkel.

[Veteranen]

Tak for de meget interesseante indlæg.
Jeg skal ikke anfægte at industrien er mere effektiv end vi andre, men omvendt syntes Hanemikkel at glemme detaljerne omkring produkternes kvalitet og dyrevelfærd, hvilket jo er discipliner hvor vi godt kan være med.
Bortset fra at den ene halvdel af mine høns er i fjerskifte og den anden halvdel er for unge p.t., så er jeg glimrende tilfreds med det de leverer. Da haven fortsat leverer masser af føde, så tager de meget lidt af købefoderet, altså er mine høns meget klimavenlige, eller?
Mvh

[Mette Nygaard]

I bogen "Höns" af Karin Neuschütz, Kristina Odén og Tore Hagman står der om proteinerne lysin og metionin (min oversættelse):
Får en normalstor læggehøne under 300 mg metionin mindskes ægproduktionen betydeligt. Hønen behøver ved et indtag af 120 g foder om dagen et metioninindhold i foderet på mindst 2,9 g pr. kg foder. Hvis indholdet af disse vigtige emner er for lav, bliver foderindtaget unødigt højt, eftersom hønen da må spise mere for at få tilstrækkelig mængde af emnerne. Hvis den ikke kan det, påvirkes æglægning og helbred negativt.

Der er en tabel over indholdet af protein og aminosyrerne lysin og metionin. Gælder lufttør vare i %.

Råvare                    Protein                     Lysin                          Metionin

Hvede                         11,5                      0,33                             0,18
Byg                             10                         0,37                             0,16
Havre                          10,5                      0,41                             0,17
Ærter                           23                         1,7                               0,22
Solsikkefrø                   24                         0,76                             0,51
Sojamel                       46                          2,89                            0,63
Fiskemel                      70                          5,06                            1,98
Skummetmælkspulver  35                          2,93                            0,83


 For mig at se, er det svært at give nok metionin. Fuldfoder og kraftfoder indeholder helt sikkert det, de skal, men mine høns gider ikke æde det. Min løsning er så blevet at blande kraftfoder i deres blødfoder, så de i hvert fald får mere, end hvis de selv skulle æde det hele.

Løsningen med at give en vis portion af "godterne" og pillefoder som frit valg duer ikke rigtig i min hønsegård; de stærkeste får det, de helst vil have, og de andre må æde det, der bliver til overs.

Her i Sverige er det forbudt at give animalske produkter til høns, undtaget er fisk, men fiskemel sælges ikke i den lokale foderstofforretning, og æggene kan få bismag, især brune æg, og visse fiskeallergikere kan ikke tåle æggene.

Meget interessant! Det understøtter jo min påstand om, at protein ikke bare er protein.
F.eks. kan en kat ikke overleve på vegetabilsk protein, da den er 'obligat kødæder': Den kan kun omsætte kød (forstået som muskler, skind, ben, organer = hele musen).

Forresten er der her på Forum, nogle der giver deres høns melorme som proteintilskud - god idé, og især om vinteren eller når hønsene af andre årsager ikke selv kan finde kryb/animalsk protein nok.

[Mette Nygaard]

Det foresvæver mig at Søren Ryge i en udsendelse engang var på besøg et sted hvor de lavede mejsekugler. Der blev sagt at fugle har samme behov til energifordeling som os. Altså

Argh - fejl at den kom på- ikke færdig - og jeg skal ud af døren  - kan jeg ikke slette den?

Du må da heller gøre den færdig
Jeg har også set det program, kan blandt andet huske at de små fugle RÅæder hirse, alene for at kunne holde sig luften længe nok til også at kunne spise lidt hamp eller solsikke til fedtdepoterne og den lange forbrænding.

Men forholdet/energifordelingen - den kan jeg ikke huske: Hit med det!

[Lene Skelmose]

Du må da heller gøre den færdig
Jeg har også set det program, kan blandt andet huske at de små fugle RÅæder hirse, alene for at kunne holde sig luften længe nok til også at kunne spise lidt hamp eller solsikke til fedtdepoterne og den lange forbrænding.

Men forholdet/energifordelingen - den kan jeg ikke huske: Hit med det!

Fandt dette skema på site for diætister:

*Energifordeling
Det daglige energibehov er individuelt, men den anbefalede energifordeling af fedt, kulhydrat og protein er ifølge Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 for børn fra 6 måneder og voksne således:

 

Alder         Protein        Kulhydrat        Fedt
Børn
6-11 måneder   7-15%       45-60%      30-45%
Børn
1-2 år      10-15%      50-55%      30-35%
Over 2 år og
voksne      10-20%      50-60%      25-35%
Kilde: NNR 2004

For børn og voksne bør sukker højst bidrage med 10 % af den samlede energi.
Energifordelingen behøver ikke at passe for hvert måltid, men over nogle dage.
Når energifordelingen angives for en råvare er det misvisende i forhold til forståelsen af sund kost. Energifordelingen skal om muligt regnes ud over en uge. Energifordelingen for en dag eller et måltid bør kun bruges som pejlemærke. *


Det er ikke lykkedes mig at finde tal for høns i min 'hønsebibel' - har ikke ledt på nettet - endnu, men jeg faldt over tal for hvad animalsk protein betyder for æglægning. Tallene er fra en gammel efterkrigstidsbog  og måske er man siden blevet bedre til at sammensætte  de vegetabilske proteiner i foderet. Forfatteren (forsøgsleder og underviser på Landbohøjskolen) gør opmærksom på at flere faktorer spiller ind og kan have betydning bl.a at de animalske foderstoffer kan indeholde stoffer ( på det tidspunkt ukendte) ,der har særlig betydning for æglægning og kyllingers vækst og/eller at de giver en anden mineralsammensætning og at de kan have en højere biologisk værdi ( hvad det så end betyder? Lettere optagelige?)

Resultat at flere forsøg viser:
Æg pr år pr høne:

Udelukkende vegetabilsk protein : 126
Med animalske proteiner: 152

Man kan da se at der er sket en udvikling på ydelsen - en industrihøne med den ydelse ville i dag hurtigt ende hovedløs.

[hanemikkel]

Tak for de meget interesseante indlæg.
Jeg skal ikke anfægte at industrien er mere effektiv end vi andre, men omvendt syntes Hanemikkel at glemme detaljerne omkring produkternes kvalitet og dyrevelfærd, hvilket jo er discipliner hvor vi godt kan være med.

Jeg glemmer nu ikke kvalitet og dyrevelfærd. Det ændrer bare ikke på klimaregnskabet. Jeg har aldrig købt et buræg i mit liv, og heller ikke et skrabeæg. Jeg har heller ikke købt uøkologisk kød de seneste 7-8 år. Blandt andet på grund af kvalitet og dyrevelfærd, men også på grund af modstand mod GMO i foderet og sprøjtegift i naturen.

Men netop når vi herinde på denne side har stærke meninger om industriens svagheder. Så må vi også være villige til at kaste et kritisk blik på det vi selv gør.
Og endnu mere hvis vi går ud og laver reklamefremstød for privat hønsehold/salg af æg.
Og i forhold til klima har vi næsten alle et problem. Det kan lade sig gøre at holde høns som lever af rester og hvad de finder, som selv udruger deres æg og aldrig får kunstigt lys osv.
Men de fleste af os har et foderforbrug som er højere i forhold til antallet af æg, når vi sammenligner med industrien og især burhønsene. Det faktum vil lestat så ikke forholde sig til og fred være med det.

Men jeg vil da opfordre alle til at overveje deres praksis. Fx:
- Hvordan kan jeg gøre det muligt for mine høns selv at finde mere føde? (fx større hønsegård, hønsefræser eller mere fritgående)
- Hvordan kan jeg give dem et mere klimavenligt foder? (fx køkkenaffald, nedfaldsfrugt, græsafklip, rester fra kantinen, bageren osv. eller danske ærter fremfor udenlandsk soya eller dansk foder fremfor smarte belgiske blander med stort set samme indhold osv.)
- Hvordan får jeg udnyttet det foder jeg giver bedre? (mere effektive racer? hybrider i stedet for racehøns? færre gamle høns? opblødt korn i stedet for tørt? osv.)

Hvis man synes det lyder besværligt er der en anden løsning. Spis noget mindre kød selv (især oksekød, men også svinekød). Så har man hurtigt hentet en større klimagevinst.

[Alice]

Undskyld, men drejede denne tråd sig ikke om, hvad hønsene har behov for?

De fleste  hobbyavlere holder vel høns, fordi de synes, det er sjovt. De vil gerne se deres høns trives og vil selvfølgelig gerne have æg og kød i tilgift. Ingen småbruger bliver rig af sin hobby.

De fleste er vel også positivt indstillet over for det økologiske, men problematikken er så kompleks, at det ikke bringer nogen nærmere en endegyldig sandhed (om den findes) ved at slå hinanden i hovedet med løsrevne argumenter.

Og som hobby er det vel ret uskyldigt resursemæssigt i forhold til en hel masse andre hobbies.

[Veteranen]

Mine havehøns er et multi tool, som skal opfylde rigtigt mange bohov, æg, kød, biokompostmaskine, gødning og ikke mindst kæledyr. Mine høns har godt 100 m2 tilrådighed pr høne. Derfor har de græs nok også om vinteren. De finder stadig insekter og orme under blade, og selv om det hele virker harmonisk, så er det samlet set ingen overskudsforretning, ikke for os, og måske heller ikke i det samlede miljøregnskab. Men det at have dyr og ansvaret for dem er også en uddannelse for mine børn.
Hertil kommer, at det er en kvalitetsoplevelse i sig selv at producere sin egen mad.
Lad os være varsomme med retorikken, så ingen føler sig angrebet personligt. Og husk mottoet om Fjerkræ for alle

[kristiank]

min påstand erat der er så meget vi ikke ved, men at hvis vi sørger for at vores hønsegård er grøn, med et aktivt sundt muldlag vil hønsene have en mulighed for atfinde de micronæringsstoffer og mineraler, som vi ikke ved de har brug for, derfor piner det mig lidt ar se folk der har høns i sorte slidte hønsegårde, og tilmed hakker på industrien, for at behandle dyrene dårligt, for hvad har en høne ret til, tja minimums kravet er jo opgivet ved burhøns, udvidet lidt ved færdigproducerede hønse huse, men når alt komme rtil alt er det jo op til os selv hvad vi byder vores dyr, og hvad vi ønsker af dem, jeg ville ønske at der var fler burhøns end fritgående incl øko, da jeg personligt mener de har et mere tåleligt liv, i de små enheder, jeg vill så ønske at man kaldte det for dyremishandling hvis hvis klør bliver så lange at hønen ikk kan å og ligende ting, industrien er jo komme tfor at blive, og leverer en vare der efterspørges, hvad enten vi vil det eller ej, hvis man virkeligt vil noget godt for dyrevelfærden skal vi stoppe med at improtere soya til eu, det vil være er stor dyrevelfærds gevinst for homoserbians i 3 lande