Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Christian Ernstsen efter 23 Januar , 2009, 17:38
-
Hvordan tæller du - som en høne, som et menneske, som en krage - eller som en russer?
Ikke alle ved det, og ikke alle der ved ønsker at stå ved det, men vi mennesker er faktisk fantastisk dårlige til at tælle.
Hvordan tæller du, når du skal danne dig et overblik over en mængde, fx hvor mange mennesker der er i et rum, eller hvor mange æg, der er i en rede? 1, 2, 3, 4, 5? Eller 2, 4, 6, 8? Eller 3, 6, 9?
Angiveligt er dit svar på ovenstående ganske afslørende for dit intelligensniveau, for der er faktisk forskere, der har undersøgt, og det viser sig, at langt de fleste mennesker tæller i "klumper" af to, dvs "2, 4, 6, 8, etc". Og at hvis man tæller i klumper af tre, er man statistisk set mere intelligent end flertallet.
Og hvorfor nu dette indlæg på et hønseforum, spørger du sikkert. Jo, for vi hønseejere udnytter jo skamløst høns' evne (eller rettere manglende evne!) til at tælle, når vi lægger et snydeæg i en rede, og de dermed ikke opdager at der har været en tyv forbi og rane deres æg! Ud fra dette er det vel rimeligt at antage, at høns er præcis ét niveau dårligere end os til at tælle, idet vi mennesker som sagt tæller enten i grupper af to eller tre (de særligt kloge!), og høns tæller i grupper af en/et eller to (de særligt kloge høns?).
Der er faktisk hele to årsager til dette indlæg, nemlig for det første at for et års tid siden havde jeg et par danske landhøns, og de adskilte sig fra mine andre høner ved at de kunne tælle til to, forstået på den måde at der skulle være to snydeæg i reden for at de ville blive ved med at lægge æg, når jeg tog deres æg, hvor de andre høner lod sig narre med blot et enkelt snydeæg. Og det er jo lidt sjovt, synes jeg.
Men én ting er at tælle på forskellig vis, en anden ting er hvor store grupper man kaste et blik på og efterfølgende vide, hvor mange der er i gruppen. Hvis vi ser bort fra Dustin Hoffman som Rainman (jer under 25 må slå ham op på www.imdb.com!), der kunne se hvor mange tændstikker der var i en hel tændstikæske, er vi mennesker skåret over én kam kun i stand til at overskue grupper på max 2! En forskergruppe afprøvede dette ved at lade forsøgspersoner se på en skærm, og så lade et billede af nogle prikker blive vist i ganske kort tid på skærmen. Forsøgspersonerne blev bedt om at fortælle hvor mange prikker, de så, og helt i overensstemmelse med påstanden ovenfor kunne alle sige det korrekte antal hvis der var én eller to prikker, men allerede ved tre prikker på skærmen samtidig begyndte folk at komme alvorligt i tvivl om der var tre eller flere prikker.
Sprogligt afspejles det ganske præcist på dansk, idet vi har udtrykket "en, to, mange". Skal vi vurdere ud fra hønseeksemplet med snydeæg, er det vel en rimelig antagelse at høns tæller "nul, mange" (lige pånær særlige elitehøns!).
Men nu kommer der hele to krøller på historien: For det første har man fundet ud af, at krager faktisk tæller bedre end mennesker, forstået på den måde at de kan forstå grupper på tre! Det ved enhver jæger, der har haft til opgave at regulere en flok krager, og forskere (nok ikke de samme som før!) har bekræftet det ved at observere kragers reaktion på menneskeflokke der går tur; hvis én person bliver stående bag en busk som flokken passerer opdager kragen det hvis der kun var tre personer i gruppen først, men hvis der var fire eller flere, gik det upåagtet forbi.
Så krager tæller altså "en, to, tre, mange".
Og anden krølle, som min sprogbegavede svigerfar fortalte mig forleden, er at russere faktisk er klogere end alle andre, selv krager, for de kan tælle helt til fire! På dansk hedder det fx "én telefon", og flertal "to (eller flere) telefoner", dvs ental "telefon", og flertal "telefoner". På russisk hedder det (skrevet med danske bogstaver) ental "telefon" (nominativt ental), to, tre og fire "telefona" (genitivt ental), fem og flere telefonov (genitivt flertal). Dette gentages for alle tal, der ender på hhv 1 og 2, 3 og 4, lige pånær 11-14, der alle er genitivt flertal.
Med andre ord tæller russer "en, to, tre, fire, mange"!.
Hvad russiske høns gør, det må stå hen i det uvisse indtil videre...
NB! Er det en acceptabel begrundelse for dette indlæg at jeg har influenza og har ligget hele dagen og kedet mig i sengen!
-
Christian - jeg ryster overbærende på hovedet og ønsker dig god bedring <Y
-
Jg synes det var sjovt og interessant at læse, og ønsker dig så i øvrigt god bedring. :D
-
Godt man ikke skal lære russisk. ::)
Jeg tror krager tæller sådan: 10 æg, 9 æg, 8 æg, 7 æg osv. Har nemlig hørt om en krage, der tømte en hel rede.
Ellers et noget nørdet indlæg, man kan godt høre du er desperat. ;D
Hvor mange høns har du for tiden?
-
Det kommer vel lidt an på... om der skal købes eller sælges, hvordan der bliver talt... ::)
-
Tak for et fantastisk indlæg ;D
Jeg troede egentlig ikke at mænds influenzahjerner kunne rumme andet end "åhhhh, jeg skal døøøøø" og "nøøøøj, hvor er det synd for mig" - men det har du jo lige modbevist ;)
Tak for det.
-
Hehe, tak for de positive svar allesammen!
Tro mig, jeg har været døden nær, influenza er ikke sådan at spøge med når man er mand! ;D
Men når man kan finde en undskyldning for at sproge lidt, så glemmer man sine pinsler et øjeblik! :P
Jeg har i øvrigt 1 gul orpington, tre industrihøner, fire halv-orpingtoner (kridhvide), samt en enkelt industri/blomsterhøne blanding. Og to haner til at passe på de ni høner, det går godt nok indtil videre, de har også meget plads...
Personligt tæller jeg "to, fire, seks", dvs som alle andre, men siden jeg læste om hvordan de kloge tæller har jeg forsøgt at lære at tælle "tre, seks, ni", men det går ikke så godt, gad vide hvorfor! ::) (ved nærmere eftertanke, lad hellere være med at svare på dette, please!).
-
Det er da klart at det har været hårdt for dig Christian
Som bekendt er der to slags influenza.
Den ene som tager lang tid får den syge til nærmeest at miste bevidsheden, og evnen til overhovedet at tænke klart, man kan dø af denne type, eller i mildeste tilfælde næsten dø af den, det er den type som oftest rammer mænd og kræver lang rekonvalsenstid.
Den anden type, er den der er kortvarig og nem at overvinde, den hindre ikke det almindelige dagligliv i at fungerer, og rammer oftest kvinder.
"tælle til en, tælle til to, hønen går ikke med strømper og sko," Dette er begyndelsen på et gammelt børnerim, men jeg har desværre glemt resten, men måske er der noget om det du siger. ;D
-
Tælle til en
Og tælle til to
Hønen går ikke med strømper og sko
Tælle til tre
Og fire er nemt
Æg blir´ til røræg
Når hønen blir´ klemt
Tælle til fem
Og tælle til sks
Er du en trold
Får du børn med en heks
Tælle til syv
Og otte og ni
Knaphuller vokser
Der ingenting i
Tælle til ti
Den sidste skal stå
Alle de andre
Tar´ nathuer på
-
:D Sikke en tråd, jeg var ved at få kaffen galt i halsen af grin. ;D ;D
-
Bier kan tælle til 4, så er bier dermed klogere end høns..
http://www.berlingske.dk/article/20090128/viden/90128075/
-
Christian, nu siger jeg det lige igen: Du og dine nørdede indlæg har været højt savnet :)
... er det nu jeg skal sige at jeg tæller 3-6-9 ? ;D
... men kun ænder af en eller anden grund ::) Mon der findes forskere der har en forklaring på det? ;)
-
er man så total snot dum, når man følger talrækken og siger 1-2-3-4 ? ;) men tæller jeg fks mønter så tæller jeg gerne fem af gangen tror jeg nok ;)
-
Ja der kan man bare se ! Da jeg var knægt og var ved stranden, talte vi altid 10-20-30---100 inden vi kom helt under... ::) ::)
-
Det er ligesom noget lidt andet, hvad?
-
Tæller altid 2-4-6 :D
-
Her nogen tid senere vil jeg gerne tilføje lidt til det med at tælle.
Nu er det jo sådan, at de færreste kender ret mange grammatiske regler på deres eget sprog, såsom "ligge"/"lægge" (ok, dårligt eksempel, den regel kan mere end 10% nok godt!).
Faktisk vil mange nok påstå, at der ikke rigtig er nogle regler. Men det er der jo naturligvis, og når vi har fat i noget med at tælle, kommer reglerne for navneordenes køn pludselig frem.
Vi har jo som bekendt to køn på dansk, nemlig fælleskøn og intetkøn (en/et). Og de fleste indfødte danskere vil nok svare på spørgsmålet: "Hvordan ved man hvad køn, et ord har", at "det kan man jo høre!". Ikke sandt?
Men der er faktisk regler for ordenes køn, se eksempelvis her:
http://www.dsn.dk/oss_faq.htm#substantivers_k%C3%B8n
http://www.olestig.dk/brevkasse/koen.html
Hvis man læser begge steder, fremgår det så, at "utællelige masser" er intetkøn (for eksempel vand(et), brød(et), osv), og det må jo være en helt naturlig konklusion, at vestjyder dermed er langt bedre til at tælle end resten af landets befolkning, idet intetkøn ikke rigtig er slået igennem vest for vandskellet! ;D
-
Øhm... Tja :D.. Det forstod jeg ikke så meget af :D
-
Nej - men du er jo også erklæret matematiker, ikke Mikkel?? ;)
Jeg er selv matematiker, men også folkeskolelærer og dermed noget miljøskadet...
Jeg har lige talt alle skolens bogdepoter op her til ferien og jeg tog mig selv i at tænke det samme som dig Mikkel - hvorfor tæller jeg som jeg gør, og hvordan gør jeg egentlig?
Jeg kom frem til noget i denne stil:
Ved små bogstakke brugte jeg 2-tabellen (ligesom dig).
Ved større antal brugte jeg 3-tabellen
Når jeg nåede op omkring 30 eller 40 begyndte jeg at tælle med 2-tabellen og standsede for hver ti og lagde til de forrige 40, 50 osv.
Hvis der var rigtig mange bøger i stakken standsede jeg ved en hel tier, f.eks. 70 og startede forfra og lagde til sidst sammen.
Ja - jeg ved det godt! Den menneskelige hjerne er ikke altid lige let at forstå... ;)
-
Hovsa - jeg læste vist kun fra side 2... Det var jo Christian der startede tråden - nu må jeg tilbage og tælle forfra!!! :o
-
Hehe ja det er ham der startede ;)
Og jo matematik er for mig en del nemmere end eksempelvis at stave (hvilket i også efterhånden må have lagt mærke til)
-
Christian, er du nu "syg" ( ::) ) igen?! ;D
-
Hvis man med toget kører forbi en mark med kø'er, og man gerne vil vide hvor mange der er, tæller man bare benene, og dividerer det med 4, lærte jeg i skolen.
-
*Tjaaa det henleder mig så til de gode gamle linje 3..... hvorfor hedder det så ET slips? ;)
-
hvis man nu kun kan tælle 2 4 6 og der kun er en er det så en halv
-
Iwers: Fedt spørgsmål, især for en talmongol som jeg, for hvis man kun kan tælle 2 4 6... er 2 så i virkeligheden ikke 1, der ved giver 2+2=2? Og hvad bestemmer egentlig mængden? Og hvis 0 er ingeting hvad er så -0.5? en halv af ingenting? hvordan deler man ingenting? Og når man tæller med, det må vel betegnes som polytal eller noget, altså 2 4 6 eller 3 6 9 kan man så regne med 1 3 5 og 1 2 4 5 7 8? Og hvorfor tæller man ikke bare 1 2 3 4...? man tæller dem jo aligevel, gør man ikke?
Wanda som absolut ikke fik nogen særlig smart karakter iik på matemat HF, men elsker at stille spørgsmål ;)
-
Hvis man med toget kører forbi en mark med kø'er, og man gerne vil vide hvor mange der er, tæller man bare benene, og dividerer det med 4, lærte jeg i skolen.
;D
-
Der findes faktisk andre talsystemer end vores 10-talssystem.
Når vi tæller 2-4-6-8 osv, danner vi små mængder à 2 så teoretisk kan man godt sige at halvdelen af en 2-mængde er = 1
-
1- 2 -3 - MANGE færdig arbejde
Tårnhøj humor - som så ofte herinde. ;D
Men når vi bruger grammatik til at tælle står jeg af :-\
-
Iwers: Fedt spørgsmål, især for en talmongol som jeg, for hvis man kun kan tælle 2 4 6... er 2 så i virkeligheden ikke 1, der ved giver 2+2=2? Og hvad bestemmer egentlig mængden? Og hvis 0 er ingeting hvad er så -0.5? en halv af ingenting?
Hvis du forestiller dig, at du har 3 æbler, og du skærer det ene over og giver det til Mikkel, så kan Mikkel sige, at han har givet dig -1/2 æble. -1/2 er nemlig ikke halvdelen af ingenting, men halvdelen af -1.
Hvis du synes, det er nemmere, kan du forestille dig, at du modtager en elregning. Selvom regningen er noget du modtager, ikke noget du giver, resulterer regningen alligevel i, at du bliver fattigere.
At modtage en regning på 100 kr. kan altså ligestilles med at modtage et beløb på -100 kr.
Og når man tæller med, det må vel betegnes som polytal eller noget, altså 2 4 6 eller 3 6 9 kan man så regne med 1 3 5 og 1 2 4 5 7 8? Og hvorfor tæller man ikke bare 1 2 3 4...? man tæller dem jo aligevel, gør man ikke?
Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være svært at regne med de tal, man ikke siger højt..? Man springer dem jo ikke over, man undlader bare at sige dem.
Det får mig til at tænke på min regnskabsføring. Jeg fandt på den tossede idé at føre regnskab med hønsenes ægproduktion, som jeg derefter omregner til kroner. Dværgæggenes anslåede værdi er halvanden krone, hvilket jo umiddelbart er lidt svært at regne med. Men det er ikke svært, hvis man tæller to ad gangen. Så kan man bare tælle 3, hver gang man skulle tælle 2.
-
Det kan godt være dette regnestykke er lidt gammel, men der er måske nogle der ikke har gransket i det.
3 mand køber hver en øl til 10 kr. altså 30 kr. i alt. Ølmanden syntes 25 kr er nok for de 3 øl, og giver den ene en femmer.
Han tænker, den kan jeg da ikke dele i 3, så de får hver 1 krone, og jeg stopper 2 i lommen.
Facit: 3 x 9 er 27, pluds de 2 i lommen er 29 kr. Hvor er den sidste krone?
-
Han stopper jo 3 i lommen :D
-
Ih hvor var det sjov godnatlæsning..
om jeg blev klogere ved jeg ikke rigtigt <O
-
Det gode, gamle luskede trick med at få vendt plus til minus!
Rent sprogligt findes der i øvrigt et begreb, "neganym", om ord, der udelukkende anvendes med en foranstillet negation.
Eksempelvis ordet "kimse", der udelukkende bruges negeret: "Det var ikke at kimse ad". Kan I andre?
Hint til opgaven med øllene og kronerne: Mellemregningen er ligegyldig (de 30 kr), det er slutresultatet, der er interessant - og plus og minus skal vende rigtigt! ;)
Og lige en sidste ting: Jeg er matematisk student, ikke sproglig! ;D Samt en af de vist relativt mange ingeniører herinde på forum... 8)
-
OK, jeg uddyber:
de betaler kr 25 for øllerne, så får de kr 3, fordelt på tre personer, hermed er redegjort for de kr 28, endelig stopper den ene de 2 overskydende i lommen altså i alt kr 30, det der snyder er at den ene mand stopper både sin ene krone og de to ekstra i lommen.
Jeg er heldigvis både matematisk og sprogligt begavet, ikke ingeniør, men lærer og underviser glad og gerne i matematik, fysik, it, håndarbejde, fransk og engelsk, og så er der selvfølgelig de såkaldte alm. skolefag.
-
Man kan ikke starte med at trække fra uden at nævne det første.
Facit: 3 x 9 er 27, pluds de 2 i lommen er 29 kr. Hvor er den sidste krone?
Mvh Viben
-
De tre har betalt 27 kr for øllene, så vidt er vi vist alle enige. Sælgeren har modtaget 25 kr, dvs der må mangle TO kroner et sted - dem har den ene af de tre liggende i sin lomme - sammen med den ene krone, de hver især fik retur, som Marianne også skriver.
-
De tre har betalt 27 kr for øllene, så vidt er vi vist alle enige. Sælgeren har modtaget 25 kr, dvs der må mangle TO kroner et sted - dem har den ene af de tre liggende i sin lomme - sammen med den ene krone, de hver især fik retur, som Marianne også skriver.
Næ, den går ikke, de 3 har betalt 30 kr. for 3 øl, dog mener ølmanden at de skal have rabat altså betale 25 en rabat på 5 kr.
Regnestykket vil lyde:
3 x 10 = 30
30 - 25 = 5
5 - 3x1 = 2
2 til købmanden som stadig vil få lidt mere end han først ønskede
Skal det så regnes den anden vej rundt:
så man skal starte med slutfacit og ikke med en mellemregning. ;)
Mvh Viben
-
This is fun!
Man kan også vende den rundt og sige, at de tre har betalt 25 kr for øl, men de to har været naive og givet den tredie 18 kroner, og han har så skummet fløden (det må have været hvedeøl!), og kun lagt 7 kroner ud for at ramme de 25 kroner! :P
-
This is fun!
Man kan også vende den rundt og sige, at de tre har betalt 25 kr for øl, men de to har været naive og givet den tredie 18 kroner, og han har så skummet fløden (det må have været hvedeøl!), og kun lagt 7 kroner ud for at ramme de 25 kroner! :P
Ja, der er altid en som kan skumme fløden *f
Mvh Viben
-
Hmm. det er ikke altid lige nemt :D
Den fyr der stopper de to kroner i lommen sammen med den krone han fik tilbage laver forviklinger i regnskabet...
Vi er nød til at ansætte en tjener ::) Peters historie forfra...
Tre mænd kommer ind på en kro og bestiller tre øl hos tjeneren, tjeneren tager 30 kr for de tre øl, så langt så godt...
Krofatter ser at øllet måske kan være lidt gammelt, og siger til tjeneren at han skal give de tre mænd 5 kroner tilbage, 5 kroner er ikke lige til at dele så tjeneren giver de tre mænd 1 krone tilbage hver, den sidste daler stopper han i lommen selv...
Hvad har øllet så kostet de tre mænd ?
De har givet 9 kroner hver, 3x9 = 27 kr. og med de 2 kroner der ligger i tjenerens lomme giver det 29 kr.
Så den ene krone ER væk ???
-
@Bjørn: Du falder også i plus/minus-fælden.
De to kroner, der ligger i tjenerens lomme, skal trækkes fra de 27, ikke lægges til!
3x9 = 27, de 2 kroner i tjenerens lomme trækkes fra de 27, så har krofatter fået 25 kroner. Og det er vel også en ok pris for lidt for gammel øl på en rigtig kro?
-
Jamen Viben, det er jo ikke købmanden, der fordeler femmeren, det er den ene af de tre ølkøbende mænd <H
Hold da man kan godt mærke vi har ferie og god tid *g
-
Den der med øllerne og den manglende krone har jeg hørt lige siden jeg var barn,
- og det er immervæk et par spejlæg siden (http://www.langkawi.dk/smileys/t168.gif)
Men det er faktisk første gang der er nogen der har kunnet give mig en "forklaring" på mysteriet (http://www.langkawi.dk/smileys/a1485.gif)
Oh, ja, - hvad skulle man gøre uden et hønseforum ...
Håber I nyder ferien alle sammen, - jer der har det.
Jeg må vente et par uger endnu (http://www.langkawi.dk/smileys/n67.gif)
-
Jeg har tænkt over noget skægt.
vi bruger jo vores titalssystem af den simple grund, at det så er nemt at tælle med fingrene.
Ulempen ved titalssystemet er, at det er svært at halvere. Havde vi i stedet et 8-talssystem, ville det være en leg, for 8 kan halveres 3 gange, og stadig være et helt tal.
Holder vi fast i denne tanke, har vi en helt ny talrække, som ser således ud:
1-2-3-4-5-6-7-10
11-12-13-14-15-16-17-20
21-22-23-24-25-26-27-30
31...40
41...50
51...60
61...70
71...100
Og nu bliver det først rigtig sjovt, for nu skal vi regne med brøker:
1/4 = 20 %
1/2 = 40 %
3/4 = 60 %
Eller vi kan dividere 100 med 2:
100 / 2 = 40
40 / 2 = 20
20 / 2 = 10
10 / 2 = 4
4 / 2 = 2
2 / 2 = 1
Altså ville en hel række halveringer fra 100 ende med simpelthen at give 1.
Det er s'gu da smart, hva?
Omformer vi alle disse tal til vores titalssystem, bliver det temmelig rodet:
64 / 2 = 32
32 / 2 = 16
16 / 2 = 8
8 / 2 = 4
4 / 2 = 2
2 / 2 = 1
En langt mere rodet talrække, som er langt sværere at huske, men endnu værre er halveringer fra 100 procent:
100 % - 50% - 25 % - 12,5 % - 6, 25 % - 3,125 % - 1,5625 %
Sidstnævnte ville være lig med "1" med 8-talssystemet.
Men hvordan skriver man så "vores" 100 (efter titalssystemet) med 8-talssystemet?
Det er straks langt mere kompliceret, for min lommeregner kan kun regne med titalssystemet.
Men vi kan tælle efter: "10" = 8, "20" = 16 ... "140" = 96, "150" = 104.
Resultatet bliver, at "144" = 100, og at "100" = 64.
Det var nok talsjov for i dag.
-
Det var nok talsjov for i dag.
Man kunne også sige, at det bare var nok tal for i dag *e
*g *g
-
Jeg synes nu at 10-talssystemet er det mest logiske, det er nemt at lære at regne i. Specielt, når det handler om decimaler, er 10-talssystemet at foretrække.
Alle regnearter er også nemme, fordi man kan overføre de nemme resultater til de lidt sværere, bare ved at tilsætte et nul.
Men det er da sjovt med de andre talsystemer, og jeg gad da nok vide hvor DFF var, hvis vi ikke havde 2-talssystemet.
-
Spændende tanker, der kommer i denne efterhånden ikke særligt hønserelaterede tråd! (Og så dog... Se nedenfor hvordan tråden pludselig kommer til at handle lidt om høns igen!)
At tælle til 8 fremfor 10 er helt klart et fremskridt rent brøkregningsmæssigt. Antallet af divisorer er dog det samme, nemlig 4 (1,2,4,8 for 8, og 1,2,5,10 for 10). Argumentet med at 10-talssystemet er mere logisk, er vel egentlig dybest set en tautologi, idet fundamentet for at kunne argumentere for logik er talsystemet selv (en person, der var vokset op med et andet talsystem ville kunne anvende nøjagtig samme rationale for at dette andet talsystem var langt mere logisk end vores!).
Men der er faktisk et gammelt talsystem, vi til dels anvender den dag i dag (dog uden at vide det!), der er meget bedre end både 8 og 10. Nemlig 12. Der er hele to ekstra divisorer i 12 (1,2,3,4,6,12), sammenlignet med de førnævnte talsystemer, og 12 kan som 8 divideres en gang mere med 2 end 10 kan og stadig have et heltal som resultat.
På dansk har vi sandsynligvis oprindeligt brugt 12-talssystemet; dette ses både i det blandt de gamle nok blandt os kendte "dusin", samt det faktum, de færreste gør sig klart: For de første 12 heltal (samt nul, men "nul" er så sært et begreb, at vi lige holder det udenfor denne tankerække et øjeblik!):
et
to
tre
fire
fem
seks
syv
otte
ni
ti
elleve
tolv
Herefter følger
tretten ("tre og ti")
fjorten ("fire og ti")
femten ("fem og ti")
og så videre. For at spare på ordene har man så også valgt at lade "tierne" have navne, der bare er afledte regnestykker:
Tyve ("to ti")
Tredive ("tre ti")
Fyrre (fire ti)
Halvtreds ("Halvtredie sinde (gange) to tiere" = 2,5 * 2 * 10)
og så videre.
Så med andre ord har vi med stor sandsynlighed brugt 12-talsystemet i gamle dage. Og hvorfor mon det?
Jeg kendte engang en, der havde boet dybt inde i Borneos jungle, hvor de indfødte sjovt nok også brugte 12-talssystemet. Og han havde et godt bud på hvorfor man dér brugte 12 som grundtal, og ikke det mere "logiske" 10 ("logisk", fordi vi i dag har efterrationaliseret os frem til, at det er smart pga vores 10 fingre!).
Svaret kommer som et spørgsmål: Hvor mange høns kan man tælle til, hvis man kun har én hånd til rådighed? Underforstået, man bruger den ene hånd til at tælle, og den anden til at holde flere og flere høns i benene.
Svaret er: 12! Fordi man bruger tommelfingeren til at tælle antal led på de fire andre fingre. Og så kan man snakke og handle helt uden at skulle sige tallene højt eller huske på dem, for man lader bare tommelen vandre ét led ad gangen på fingrene...
Prøv bare at tælle på den måde: Lad tommelen starte på inderste led på lillefingeren, og tæl så hvert led på fingrene, så holder fingrene selv styr på, hvor langt du er kommet!
Som tidligere programmør er jeg i øvrigt ikke særlig fascineret af d2-talssystemet, det er kun smart pga en indbygget begrænsning i computeres måde at fortolke verden! ;D
-
Christian. Den med fingerledene er meget god, når man skal gøre et stykke arbejde med den anden hånd, og kun har den ene at tælle fingre på.
Hvis jeg laver nogle plantekummer, eller noget andet.
Laver jeg altid 12, eller 24 stk. det kan deles i både 2 - 3 - 4 og 6, og gi'r på den måde frihed til plaseringer. Det er bare mit professionelle brug af talsystemet.
Der er nok også andre der bruger det ubevist.
-
Jeg håber, det er yderst sjældent, at nogen holder tolv høns i den ene hånd, mens de tæller med den anden! :P :o ;)
-
Men 12 kyllinger kan vi nok godt klarer, uden at spilde.
-
8-tals system, 10-tals system :P Jeg er til det lidt mere simple 8)
-
<A <J <H *g *g *g
Godt regnet ud, Bjørn
-
Den klassiske retvinklede trekant kaldes også en 3-4-5-trekant :D
-
Hvor mange grader er den spidse vinkel i en 3-4-7 trekant så? ;D
-
0
-
::) du godeste en bande nørder! ;D
- en eller anden dag når jeg ikke har alt for meget om ørene, er jeg da simpelthen nødt til at udfordre mig selv og hitte rede i denne her tråd <A
-
Ja jeg er jo fuldstændig absolut sproglig .....så ingen guld korn herfra.
Men brormand er matematiker og mens han læste til sin sidste eksamen (fik 12) faldt han over den her:
Vidste du at , at rumfanget for en pizza med tykkelsen a og diameteren z = pi*z*z*a
-
Øh, er det ikke RADIUS z ???
-
Du har ret. Det skulle være radius, men ellers er den god nok.
Volumet af en pizza med radius z, tykkelsen a = Pi * z2 * a, eller Pi * z * z * a
Overfladen på kanten af en (fuldstændig cylinderformet, kantet pizza) med radius z, højde a = Pi * 2z * a
Men bemærk lige, at z * z ikke er det samme som 2z.
I øvrigt har jeg lige foretaget lidt resarch på tallene 11 og 12 (dvs. at jeg har slået dem op i min etymologi-ordbog). Det ser ud til, at elleve er dannet af "en levning over (ti)," og at tolv tilsvarende er dannet af "to levning over (ti)."
Men det er rigtigt, at vi har regnet en del med dusin i sin tid; tænk bare på når man køber æg.
Æg kan købes i bakker på et halvt dusin (6), en halv snes (10), et dusin (12), trekvart snes (15: lidt forvirrende), halvandet dusin (18), og halvtredie (eller to et halvt) dusin (30).
Det er i grunden underligt, at de ikke fås i en bakke på en hel snes.
-
@Magnus: Din ordbog er ikke helt enig med Den Store Danske Encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_statistik/Regning,_algebra_og_talteori/talsystemer
...Bruddet i navngivningen efter 12 er spor af et tolvtalssystem. De følgende navne rummer spor af ti, fra 50 dog på dansk af tyve (halvtreds = halvtredsindstyve = 21/2∙20).
Er der i øvrigt nogle sprogkyndige, der kan huske hvilket sprog, 11 er "10 mangler 1" (i betydningen: "hvis jeg skal tælle til elleve, skal jeg bruge alle mine fingre, og så mangler jeg en finger!", og 12 hedder "10 mangler 2" (som med 11 men nu mangler jeg to fingre for at kunne tælle færdig!). ?
-
ja det kan jeg huske du starter på den ene hånd og tæller 10-9-8-7-6 så på den anden hånd siger du 1-2-3-4-5 så lægger du 6 og 5 sammen det er = 11. Øh det er hvis ikke den du hentyder til :D
Men hvis man er bogbinder tæller man sådan 4=1og når du har 25 så er der 100 sider :D