Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Marianne Meldgaard efter 22 Oktober , 2012, 18:30
-
Jeg leder efter nogle gode æglæggere, - har læst en anbefaling af Isa Brown/Isa Warren, som tillidsfulde og rolige havehøns (Bangs.dk)
Men har så også læst at de som hybrider lægger mange æg i et års tid for derefter at gå i fældning og være færdig og kunne være aggressive over for andre høns; (jeg har dværg orpington, som er skruk det meste af tiden). Har nogen erfaring med denne race?
-
Jeg har haft Isa Brown i fem år og jeg elsker de høns. De er tillidsfulde, meget sociale og nysgerrige. Når jeg har købt ny Isa hønniker, er de faktisk tamme med det samme. Min ældste Isa - Grøn Høne - er i en alder af 4,5 år netop gået på æggepension...det sidste års tid har hun lagt ca. 4 æg om ugen. De første 1-2 år lægger isaerne næsten et æg om dagen, dog med pauser ved fældning og den helt mørke vintertid.
Jeg har ALDRIG oplevet aggressiv adfærd hos Isaérne. De ved, hvad de vil, og min Isaér ligger altid højt i hierakiet, men det foregår stille og roligt.
Jeg kan på ingen måde nikke genkendende til alle de skræmmehistorier som florerer om, hvor frygtelige de er over for nye medlemmer i flokken. Mine har aldrig hakket efter nye veninder.
-
Helle, tak for hurtig svar, det lyder rigtig dejlig, vil høre om de 3 jeg fandt, stadigvæk er til salg.
Hilsen, Marianne
-
En dejlig race, jeg har heller ikk haft problemer med dem.
-
De er dog ikke en race, men en krydsning lavet til at lægge mange æg.
-
Den var jeg lige ved at skrive selv Lene, men da jeg vidste at du ville kommentere på den ville jeg ikke fratage dig fornøjelsen. ;)
Jeg vil hellere have en høne mere af en rigtig race end at fokusere så meget på ægmængden at jeg skulle have de grimme hybrider gående. For mig er en stor del af fornøjelsen ved at have høns at jeg har noget smukt at kigge på. Og jeg har aldrig set en hybrid jeg ville kalde pæn.
-
Jeg vil hellere have en høne mere af en rigtig race end at fokusere så meget på ægmængden at jeg skulle have de grimme hybrider gående. For mig er en stor del af fornøjelsen ved at have høns at jeg har noget smukt at kigge på. Og jeg har aldrig set en hybrid jeg ville kalde pæn.
Uhh Henriette, du bevæger dig ud på dybt vand nu, med den udtalelse-
-
Det er jo heldigvis forskelligt hvad folk synes er pænt. Ellers ville der heller ikke være så mange forskellige racer. Det være sig høns, hunde eller katte m.m. Og folk har da lov til at holde hvad de vil for min skyld. Jeg bestemmer jo også selv hvad jeg vil have gående, og det må de så mene om hvad de vil. Min mening er bare at hybrider er industriens opfindelse, og der burde de blive.
-
Isa Brown er en god æglægger. Også efter 1. Sæson. Derimod har jeg oplevet nogle racehøns især Maran gå i stå efter 1. Sæson. Og aldrig komme i gang.
Jeg leder efter nogle gode æglæggere, - har læst en anbefaling af Isa Brown/Isa Warren, som tillidsfulde og rolige havehøns (Bangs.dk)
Men har så også læst at de som hybrider lægger mange æg i et års tid for derefter at gå i fældning og være færdig og kunne være aggressive over for andre høns; (jeg har dværg orpington, som er skruk det meste af tiden). Har nogen erfaring med denne race?
-
Jamen, jeg kendte engang en mand hvis hybrider heller ikke lagde æg.
Jeg er også blevet ringet op af folk som har spurgt "hvorfor plukker mine høns hinanden" og i værste tilfælde "hvorfor æder mine høns hinanden" ? og når jeg så spørger ind til hvilke høns det er, så det altid de der alm. røde høns man køber fra et hønseri det drejer sig om.
Så alt er relativt.
-
Ja Lene det er jo nok ikke de mest intelligente høns de der Isa Brown men de kan lægge æg. /o I hvert fald de fleste.
Jamen, jeg kendte engang en mand hvis hybrider heller ikke lagde æg.
Jeg er også blevet ringet op af folk som har spurgt "hvorfor plukker mine høns hinanden" og i værste tilfælde "hvorfor æder mine høns hinanden" ? og når jeg så spørger ind til hvilke høns det er, så det altid de der alm. røde høns man køber fra et hønseri det drejer sig om.
Så alt er relativt.
-
Og lægge æg kan faktisk også de fleste racehøns, for ellers ville det være meget svært at avle dem /o
-
det er jo nok ikke de mest intelligente høns de der Isa Brown men de kan lægge æg. /o I hvert fald de fleste.
Tja...der er min erfaring så, at mine isaér er dem, som har mest styr på, hvad der foregår omkring dem. Jeg har endog en meget speciel af slagsen, som jeg næsten vil kalde klog - og hvis vi skal ud i historier og erfaringer om nogen, som kender nogen, som kender nogen ..osv - så kender jeg et par stykker og har hørt om flere, som har ret så specielle Isaèr :)
Jamen, jeg kendte engang en mand hvis hybrider heller ikke lagde æg.
Suk - ja, hvis man leder længe nok, så skal man da selvfølgelig nok finde dem :blank: . Her behøver jeg ikke at kende nogen, som kender nogen...jeg har selv en Isa-pige på 1½ år, som aldrig har lagt æg.
@Marianne - jeg håber ikke, at du lader dig afskrække - jeg gentager gerne - jeg synes, at isaérne er nogle skønne høns og de vil altid blive ved med at findes... i min hønsegård i hvert fald.
-
I virkeligheden er det vel at spørgsmål om smag og behag. :) Er heller ikke til hybrider. Men syns det er fint at andre gerne vil have dem. ;)
-
I virkeligheden er det vel at spørgsmål om smag og behag. :) Er heller ikke til hybrider. Men syns det er fint at andre gerne vil have dem. ;)
/o
-
I virkeligheden er det vel at spørgsmål om smag og behag. :) Er heller ikke til hybrider. Men syns det er fint at andre gerne vil have dem. ;)
Jamen helt klart, og så er der det at de er nemme at anskaffe og billige tilligemed.
Men jeg ville heller ikke selv have dem, da avl og udstilling er min lidenskab og mine racer høns fuldt ud dækker mit forbrug (og mere til) af æg og kød, så jeg ikke behøver at købe i butikkerne.
-
Det har altid undret mig, at racehønseavlere ikke har et mere positivt syn på hybridhøns/Isaer og jeg skal prøve at forklare hvorfor:
Præcis som med de forskellige racehøns, så er der også plusser og minusser ved Isaerne. En har nævnt tilgængelighed, og tillad mig at komme med nogle betragtninger omkring det begreb. I biblioteksverdenen - hvor jeg jo kommer fra - er tilgængelighed et af de centrale begreber. Et hvilket som helst bibliotek, kan jo skaffe hvad som helst hjem - alligevel er den umiddelbare tilgængelighed på hylden yderst væsentlig. Bøgene "sælger" bare bedre, når de står på hylderne med synlig tilgængelighed. Derfor ser man også det (umiddelbare) pudsige fænomen, at hvis en kommune lukker sine små filialer og "tvinger" lånerne ind på det store bibliotek (hvor udvalget og tilgængeligheden er større), ja så stiger både udlånstal og brugertilfredshed.
Men det er jo ikke den endelige sandhed om tilgængelighed. Jeg er også pladesamler om en hals, og i dén forbindelse er tilgængelighed ikke noget positivt - det er ligefrem en dealbreaker. Der er ingen attraktion i en tilgængelig plade, hele sporten ligger jo i jagten - de mange timer i støvede antikvariater og obskure pladebutikker, hvor man endelig finder lige dén udgivelse, i præcis det rette tryk og i den rette condition - som man måske har været på jagt efter i årtier. Tilgængelighed er for pladessamleren, hvad doping er for sporten.
Og nu til pointen i alt den snak om tilgængelighed - jeg tror at nemlig at hønseavleren/udstilleren minder lidt om pladesamleren. Det er jagten på den perfekte kam, den rene tegning og den rette kropsform og tilfredsheden i hele tiden at forbedre sin avl. De gode dyr er ikke tilgængelige på samme måde som en Isa, og derfor ikke attraktive.
I virkelighed tror jeg at man som raceavler faktisk godt kan anlægge det bibliotekariske syn på Isaernes tilgængelighed. At de tilgængelige hybrider faktisk skaber kunder i butikken hos raceavleren, og dermed tilfredsheden i at få udbredt den race man brænder for. For mange potentielle nye hønseejere ER tilgængelighed et issue, så jeg tror at hybriderne er gode for HELE hønseverdenen, fordi deres tilgængelighed gør flere potentielle hønseejere til faktiske hønseejere. Og vi her på Forum ved jo godt hvad der sker, når først man får fjerkræ på matriklen - så er der nemlig stor sandsynlighed for at man bliver smittet med den berygtede hønsefeber og vil ha' mer' :D Så vil man prøve kyllinger, eller en god steg eller måske nogle særligt smukke høns, med fjer som ligner de er dekoreret af porcelænsmalere fra den kongelige. Alt det som Isaerne IKKE kan, men det er stadig Isaerne, der var din indgang - eller med andre ord: dem, der udsatte dig for smittefaren.
Derfor synes jeg faktisk at hybrider er positive for raceavlen /o
Nå, men til det oprindelige spørgsmål - for det har jeg faktisk forudsætning for at svare på. Efter 5 år med racehøns i gården, fik jeg i sommer 3 unge Isaer. Det var lidt en nødløsning, da alle mine forsøg på at skaffe nye racehøns mislykkedes - ræven åd de araucanakyllinger jeg havde reserveret, og 9 marankyllinger viste sig at være 8.1. Så trods al mulig planlægning, så manglede jeg stadig æg i køkkenet.
Derfor hentede jeg tre hønniker hos Bangs i sensommeren. Jeg var noget skeptisk, man har jo hørt en sang eller to om hybriderne her på Forum. Men min oplevelse af Isaerne ligner fuldstændig Helle Ks - de er sjove, intelligente, nysgerrige og modige. De indgår uproblematisk i en flok med andre racer. Det er i hvert fald nyt for mig, at den størrste dødstrussel mod mine høns kommer fra mine egne fødder, for de vimser rundt om benene på mig, så jeg ærlig talt frygter at komme til at træde på dem. Og så kan de lægge æg! Og æggene er præcis lige så smagfulde og delikate, som æggene fra racehønsene.
Så er der udseendet... Det er jo ikke uset i kunsthistorien, at æstetik kan kobles til funktion. Set med de briller er Isaerne de smukkeste funkis-høns ;)
(Hvis nogen gad at læse med så langt - så af hjertet tak, og undskyld hvis det blev lidt langt)
-
Det var flot - og rigtigt, Louise /o Tak
-
helt enig og de kan også lide at blive taget op på armen /o
-
Enig.
Jeg elsker mine hybrid-damer. Der er så meget mere underholdning i dem end i min australorps.
- De sidder gerne på skødet hvis man sætter sig på en sten i hønsegården
- Man kan ikke åbne en bildør uden de tror de lige skal ind og se
- De her ingen respekt for hundene, så de har lært dem at høns ikke nødvendigvis flygter hvis man truer dem ;)
- De kan håndfodres nærmest fra dag 1
- Hvis jeg ikke får lukket havelågen stikker de hovedet ind af kattelemmen og hvis døren er åben kommer de helt ind i stuen :-D
- De er lige til at samle op hvis de af en eller anden grund skal fanges.
- Det største minus: De hakker i tæerne! Ingen sandaler ved hønsene, slet ikke hvis man har neglelak på!
Bevares Australorps er en del kønnere, men også mere reserverede og forudsigelige i deres adfærd.
-
@Louise /o /o *b *b *h *h
-
Tilgænglige ja. Rugerierne løber ihvertfald aldrig tørre.
Kigger man dog på DBA og G&G så er der altid en masse annoncer med alle mulige og umulige høns der, så det skulle da være en mulighed for at få høns.
Men ja alle høns også hybrider kan være indgangsvinklen på starten af et hønsehold. Som måske indda fører til et videre seriøst hønsehold med avl for øje.
-
Det er da til at få de fleste racer, men man skal måske væbne sig med tålmodighed. Da jeg i sin tid bestemte mig for hvilken race jeg ville have kontaktede jeg medlemmer af specialklubben og bestilte daggamle kyllinger til foråret. Det gjorde jeg allerede sent om efteråret/vinteren, og jeg bestilte 20 kyllinger. Så kunne jeg nemlig være forholdsvis sikker på at få rigeligt med høner. Jeg var desuden så heldig at få fra 2 stammer, så jeg kunne sælge hønerne fra den ene stamme og beholde hønerne fra den anden. Hanen blev så valgt fra den modsvarende stamme, og resten blev spist med stor fornøjelse. Men tit er det jo en "her-og-nu"-beslutning, og så vil folk ikke vente på hønsene/kyllingerne.
-
Sikke en fin forklaring, Louise, og der er sikkert noget om det.
Den beskrivelse Helle Mereweather giver kunne lige så godt have været en beskrivelse af mine dværg maran, de er også søde, sjove, anmassende, nysgerrige, hønse-intelligente, gode skrukker, lægger mange æg, gode slagtedyr, og ja, meget interesseret neglelak, både på tæer og hænder. Jeg må tilstå, at det er sket mere en den gang, at jeg har trådt på en af dem, for de vrimler om fødderne på mig.
*p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p *p
-
Helle Mereweather´s udtalelse kunne snilt passe på mange racer.
-
Den var jeg lige ved at skrive selv Lene, men da jeg vidste at du ville kommentere på den ville jeg ikke fratage dig fornøjelsen. ;)
Fornøjelse ved jeg nu ikke om det er, og jeg havde ellers besluttet mig for ikke at kommentere i denne her tråd, men måtte dog reagere da Pipper69 skrev at det var en race.
-
Beskrivelserne kunne sikker passe på mange racer - ja /o - men Marianne Meldgaard starter tråden med at bede om erfaringer med Isaèrne, og det er det, hun har fået - ikke om en vurdering af dem i forhold til andre høns
-
Tror nu alle høns har noget med neglelak på tæerne. Det skal jeg heller ikke friste hverke landhøns eller barneveldere med, hvis jeg ikke vil hakkes i tæerne. Men det glemmer man jo troligt når man har siddet og smukkeseret sig, og så smutter ud i haven i sandaler om sommeren. ;)
-
he, he...eller regne med at man får medfølelse, hvis man kommer i haven med et åbent sår - så rækker hønseintelligensen ikke til at indse, at det er MADMOR man går i gang med at æde, når man ser BLOD :o
-
Argh. Mind mig ikke om dengang jeg havde mistet en storetånegl..... Gæt selv hvad der skete.
-
Hey Marianne bad om udtalelser om hybridhøns ikke om neglelak, tånegle og åbne sår.
-
Helle K du har jo ret i at der blev spurgt til Isa'erne, men man kunne måske få den opfattelse fra Helle M's indlæg, at den adfærd var en typisk Isa-adfærd og ikke en typisk hønseadfærd :D
-
Helle, jeg har stadigvæk mod på Isaer, er sikkert på at jeg kommer til at holde lige så meget af dem som af mine dejlige, smukke Orpingtoner, som har det med at lægge sig skruk. Jo, jeg ser frem til nogle Funkis-høns :)
Fint med en hybrid-debat, er glad for at nogen taler deres sag.
Tak for alle indlæg, Marianne
-
Held og lykke med dem Marianne /o Lad os høre, hvordan det går, når der er gået lidt tid og alle har fundet deres plads i den udvidede familie.
-
Pssst.., jeg kender en eks-burhøne, en Isa Brown, der netop nu render rundt med en flok kyllinger under skørterne ;). Man skal aldrig sige aldrig, selv om det er den første Isa jeg har hørt om, der er blevet skruk (og så en gammel burhøne, hvor er det fantastisk synes jeg).
God fornøjelse med de nye damer i flokken /o.
-
Pssst.., jeg kender en eks-burhøne, en Isa Brown, der netop nu render rundt med en flok kyllinger under skørterne ;). Man skal aldrig sige aldrig, selv om det er den første Isa jeg har hørt om, der er blevet skruk (og så en gammel burhøne, hvor er det fantastisk synes jeg).
Pssst - jeg har netop nu en Isa der går med 4 kyllinger og sidste år var hun også skruk og gik med 3 kyllinger. Hun er fra 2010 ;)
Og så kan jeg også varmt anbefale Isa´ere - deres personlighed er fantastisk - som det nye forside-billede også så fint viser et eksempel på. /o
-
Pssst.., jeg kender en eks-burhøne, en Isa Brown, der netop nu render rundt med en flok kyllinger under skørterne ;). Man skal aldrig sige aldrig, selv om det er den første Isa jeg har hørt om, der er blevet skruk (og så en gammel burhøne, hvor er det fantastisk synes jeg).
Næææhhh - sikke en skøn historie *p *h Tænk sig at have været spærret inde i et lille bur som industrislave, til nu at leve et frit liv og så oven i købet have sine EGNE kyller <.
-
Næææhhh - sikke en skøn historie *p *h Tænk sig at have været spærret inde i et lille bur som industrislave, til nu at leve et frit liv og så oven i købet have sine EGNE kyller <.
Ja, er det ikke herligt? Det er oven i købet små Carlo børn, Brunhilde har fået ;D. Her er et billede af Brunhilde og børn. © Kirsten Fyrsting.
Pssst - jeg har netop nu en Isa der går med 4 kyllinger og sidste år var hun også skruk og gik med 3 kyllinger. Hun er fra 2010 ;) Og så kan jeg også varmt anbefale Isa´ere - deres personlighed er fantastisk - som det nye forside-billede også så fint viser et eksempel på. /o
/o
-
Ja, man maa ikke tro at Warren/Lohmann/E37, eller hvad de hedder er 2.den rangs hoens. Det er de slet ikke. De hvide aeg-leggere er intensivt avled paa Italienere, og de brune aeg-leggere er avled hovedsaglig paa RIR og RIW, saa intensivt avled at industrien er bekymret, hvad vil ske naar de er avled FOR intensivt? Det kan ske om faa generationer, og det kan ske om 20 aar, det eneste man VED ar at det VIL ske. Ikke paa samme tid over hele verden, men indenfor en tidsramme paa nogen faa aar saa vil produktionen gaa ned, og drastisk..
-
Godt indspark, Louise /o
Jeg æææælsker hvid Sussex, men da ræven jævnligt holdt aftengilde hos mig, er det ikke altid muligt at få det ideelle.
Her er Isa'en en god ting. Billig og nem at anskaffe og lægger mange æg.
Hvis man sørger for at give dem masser af protein, kan de holde min. 2 år - jeg har aldrig haft nogen, der plukkede hinanden om de så var løsgående på græsset eller i hønsegård.
Jeg har også oplevet flere gange at de bliver skruk - et sjovt syn når den lille mor breder vingerne ud over store Sussex-kyllinger, som er en halv gang større end hende.
Og efter et halvt år med, godtnok økologiske, æg fra Rema - er jeg desperat for at få egne hjemmelagte og har bestilt hos Bangs.dk. Jeg kan se de også har en araucana-type (også hybrid, det har jeg da opfattet) det lyder da sjovt, men da der er udsolgt, blir det ikke denne gang.
Mht. den blå avis har jeg købt både godt og skidt der. Det er ikke sjovt at få blodmider eller kalkben med hjem, hvis man ikke lige får tænkt sig om (eller er nybegynder) Isa-erne ved man er sunde og jeg vil uden tøven spise en rå æggeblomme.
-
De er dog ikke en race, men en krydsning lavet til at lægge mange æg.
Alle racer er krydsninger. Der er bare nogle mennesker, der har besluttet sig for at de kan kaldes racer. ... Vel egentlig?
-
.
-
Det har altid undret mig, at racehønseavlere ikke har et mere positivt syn på hybridhøns/Isaer og jeg skal prøve at forklare hvorfor:
Præcis som med de forskellige racehøns, så er der også plusser og minusser ved Isaerne. En har nævnt tilgængelighed, og tillad mig at komme med nogle betragtninger omkring det begreb. I biblioteksverdenen - hvor jeg jo kommer fra - er tilgængelighed et af de centrale begreber. Et hvilket som helst bibliotek, kan jo skaffe hvad som helst hjem - alligevel er den umiddelbare tilgængelighed på hylden yderst væsentlig. Bøgene "sælger" bare bedre, når de står på hylderne med synlig tilgængelighed. Derfor ser man også det (umiddelbare) pudsige fænomen, at hvis en kommune lukker sine små filialer og "tvinger" lånerne ind på det store bibliotek (hvor udvalget og tilgængeligheden er større), ja så stiger både udlånstal og brugertilfredshed.
Men det er jo ikke den endelige sandhed om tilgængelighed. Jeg er også pladesamler om en hals, og i dén forbindelse er tilgængelighed ikke noget positivt - det er ligefrem en dealbreaker. Der er ingen attraktion i en tilgængelig plade, hele sporten ligger jo i jagten - de mange timer i støvede antikvariater og obskure pladebutikker, hvor man endelig finder lige dén udgivelse, i præcis det rette tryk og i den rette condition - som man måske har været på jagt efter i årtier. Tilgængelighed er for pladessamleren, hvad doping er for sporten.
Og nu til pointen i alt den snak om tilgængelighed - jeg tror at nemlig at hønseavleren/udstilleren minder lidt om pladesamleren. Det er jagten på den perfekte kam, den rene tegning og den rette kropsform og tilfredsheden i hele tiden at forbedre sin avl. De gode dyr er ikke tilgængelige på samme måde som en Isa, og derfor ikke attraktive.
I virkelighed tror jeg at man som raceavler faktisk godt kan anlægge det bibliotekariske syn på Isaernes tilgængelighed. At de tilgængelige hybrider faktisk skaber kunder i butikken hos raceavleren, og dermed tilfredsheden i at få udbredt den race man brænder for. For mange potentielle nye hønseejere ER tilgængelighed et issue, så jeg tror at hybriderne er gode for HELE hønseverdenen, fordi deres tilgængelighed gør flere potentielle hønseejere til faktiske hønseejere. Og vi her på Forum ved jo godt hvad der sker, når først man får fjerkræ på matriklen - så er der nemlig stor sandsynlighed for at man bliver smittet med den berygtede hønsefeber og vil ha' mer' :D Så vil man prøve kyllinger, eller en god steg eller måske nogle særligt smukke høns, med fjer som ligner de er dekoreret af porcelænsmalere fra den kongelige. Alt det som Isaerne IKKE kan, men det er stadig Isaerne, der var din indgang - eller med andre ord: dem, der udsatte dig for smittefaren.
Derfor synes jeg faktisk at hybrider er positive for raceavlen /o
Nå, men til det oprindelige spørgsmål - for det har jeg faktisk forudsætning for at svare på. Efter 5 år med racehøns i gården, fik jeg i sommer 3 unge Isaer. Det var lidt en nødløsning, da alle mine forsøg på at skaffe nye racehøns mislykkedes - ræven åd de araucanakyllinger jeg havde reserveret, og 9 marankyllinger viste sig at være 8.1. Så trods al mulig planlægning, så manglede jeg stadig æg i køkkenet.
Derfor hentede jeg tre hønniker hos Bangs i sensommeren. Jeg var noget skeptisk, man har jo hørt en sang eller to om hybriderne her på Forum. Men min oplevelse af Isaerne ligner fuldstændig Helle Ks - de er sjove, intelligente, nysgerrige og modige. De indgår uproblematisk i en flok med andre racer. Det er i hvert fald nyt for mig, at den størrste dødstrussel mod mine høns kommer fra mine egne fødder, for de vimser rundt om benene på mig, så jeg ærlig talt frygter at komme til at træde på dem. Og så kan de lægge æg! Og æggene er præcis lige så smagfulde og delikate, som æggene fra racehønsene.
Så er der udseendet... Det er jo ikke uset i kunsthistorien, at æstetik kan kobles til funktion. Set med de briller er Isaerne de smukkeste funkis-høns ;)
(Hvis nogen gad at læse med så langt - så af hjertet tak, og undskyld hvis det blev lidt langt)
Tak for den bedste post, jeg har læst på dette forum. Din tilgang er blid og omsorgsfuld. Du ser bort fra racen og ser dyret som det, det er . Nemlig dyret i sin smukke og rene helhed - uanset race. Tak for det:)
-
Jeg har aldrig haft andet end en enkelt Lohman og udover at den lagde gigantiske æg i forhold til sin størrelse, så var den ondskabsfuld, og kunne kun lide sig selv og den smukke sorte jersey hane jeg havde, og han kunne ikke tåle synet af mit barn, så de fulgtes ad ind i gryden.
Nu siger jeg ikke at hverken Kæmpe jerseyen eller Lohman er umulige kun at mine var,,,,
Til gengæld er det vel en vigtig ting at man ikke kan avle sig videre på industrihøns, hvilket man jo kan på racehøns.
Jeg synes også mine orpington er deltagene i alt hvad der foregår, men de mest hittepåsomme høns jeg har haft, og som egentlig passer godt på beskrivelsen af industrihønsene, er New Hampshire hønen, de var netop meget opfindsomme og sjove, og en del kønnere end hybriderne, og de lægger mange æg.
Jeg forventer jo heller ikke at mine store tunge Orpington sætter sig op på toppen af hønsegården, jeg ville i hvert fald undre mig meget hvis de gjorde, men de kan da lave en del narestreger i jordhøjde, så jeg tænker at det hele også handler om hvad man forventer af sit hønsehold
-
Korrekt at alle racer oprindeligt er krydsninger, som er avlet ens over mange år og er kendetegnede med at have specifikke racekendetegn. Som de bevarer ved videre avl.
Hybriden er linier avlet igennem rigtigt mange år (siden slut 60érne) på at kunne lægge mange æg eller vokse rigtigt hutigt på kort tid, så det giver flest penge i kassen. At de har navne er nok mest for privates skyd, for det lyder pænere at have en Isa Braun end en IB127 eller hvad den nu kaldes indenfor industri sprog.
Og som Thorleif også skriver så er der bla. brugt Italienere og Rhode Island Red som stamfædre, for det var faktisk racehøns som blev brugt i industrien i gamle dage. Og dengang var faktisk både erhvervet og racefjerkræ i en og samme forening fra 1912 og indtil 1971 hvor de så gik hver til sit og blev henholdsvis Danmarksfjerkræavlerforening for Raceavl (DFfR) og Dansk Erhvervsfjerkræ.
At der findes roligere og mindre aggresive hybrider nu er sikkert takket være de økologiske æggeproducenter som fordre høns, som kan begå sig uden at kannibalisere hinanden, for i denne produktions form må hønsene ikke være næbkuperet og de har også dagslys.
Jeg vil endnu engang pointere at jeg ikke ser ned på folk som holder hybrider og heller ikke hønsene, kun er jeg ikke pjattet med konceptet, og jeg vil hellere selv støtte private avlere og ikke industrien- samt være med til at bevare en race eller to, så der stadig er en mangfoldighed af racer og ikke bare hvide og brune industrihøns.
-
Tak for den bedste post, jeg har læst på dette forum. Din tilgang er blid og omsorgsfuld. Du ser bort fra racen og ser dyret som det, det er . Nemlig dyret i sin smukke og rene helhed - uanset race. Tak for det:)
Tusind tak, Jakob /o Der er jo gået et halvt års tid siden jeg skrev mit indlæg og jeg er ikke blevet mindre glad for Isaerne i mellemtiden. De skønne dyr er kommet godt gennem en kold og snefyldt vinter - og sørme om jeg ikke har hentet æg hver eneste dag vinteren igennem. Mmmmm funkis-høns, det holder!
-
Og ja desuden er hybrider nemme at anskaffe, for de laves 100.000 vis, de leveres lige til døren, de er fodret op på det bedste og mest intensive foder, de er kontrollerede, vaccinerede og tilligemed også billige.
Og som loven (desværre er lige pt.) så er de også de eneste som må bruges, hvis man vil have lidt æggesalg, da de kommer fra salmonella kontrollerede kæmperugerier.
-
Sådan rent dyrevælfærdsmæssigt er det et underligt paradoks at have hybrider. For på den ene side redder man de stakkels kræ fra at ende i buret, men samtidig støtter man også industrien ved at købe dem.
What to do?
-
Det må du jo gøre op med dig selv, Jakob :D
Der er ingen facitliste.
Selv har jeg maran, det er en dejlig allround race. De lægger relativt mange (flotte) æg, men selvfølgelig ikke 7 om ugen, nok nærmere 5.
I modsætning til æglægningshybrider er de gode slagtedyr, både som unge og som ældre til f.eks. suppe.
De er meget harmoniske og tillidsfulde, selvfølgelig har de en hakkeorden, men kannibalisme, fjerplukning osv har jeg endnu ikke oplevet.
Man kan avle på dem, så man kan være selvforsynende med kyllinger hvert år, når man gerne vil skifte lidt ud, så man hele tiden har høns på 1, 2 og 3 år, hvilket giver en fin fordeling i forhold til at have æg hele året samt have slagtedyr til forskellige formål.
De er sunde og raske, det er yderst sjældent jeg har syge dyr, selv om det selvfølgelig kan ske.
De er middelgode skrukker, dvs. at ikke alle høner skrukker, men nogle gør. De der skrukker er rigtig gode til det, og gode kyllingeførere. Det synes jeg, er en stor fordel, for jeg mener det er en vigtig evne at have hos høns, samtidig er det jo ikke lykken med en race, som stort set skrukker hele tiden, så man ikke får nok æg.
Jeg synes de er smukke *p, men det er jo en smagssag.
Du kan sagtens finde andre racer, der har tilsvarende gode egenskaber.
Æglægningshybrider har jo den helt klare fordel, at de lægger mange æg.
Desværre kan man ikke tage kyllinger fra dem, som vil have de samme egenskaber som forældredyrene.
De er ikke noget værd som slagtedyr, det er derfor man i industrien vælger at aflive alle hanekyllingerne ved klækningen, da de ikke kan bruges til slagtedyr.
Mange har også den oplevelse med dem, at de er ret aggressive i forhold til andre høns. Jeg har dog læst mig til at den æglægningshybrid, der kaldes Hellevadhønen, skulle være mere omgængelig.
Om de er smukke, ja, det er jo en smagssag.
Æg fra maran:
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10358/normal_DSC05018.JPG) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=19076)
-
Isa Warren/Isa Brown, 5 dejlige af slagsen købt hos Bangs Hønniker, er de sødeste og kæreste høner man kan få, og de lægger 5 æg i døgnet. Mange af æggene har to flotte blommer i et æg. Mine Isaer får hver dag en speciel foderblanding foruden Bangs Special foder. Frugter og grøntsager, surmælksprodukter og rodfrugter moses og blandes med løg/hvidløg og vindruekerneolie. De er ikke lang tid om at konsumere dette med suplement af rent frisk vand. Hilsen HB