Dine beskrivelser bliver mere og mere fantastiske.
Det du har opnået med dine vagtler er der kun ganske få der har oplevet. Jeg har i hvertilfælde ikke tidligere stødt på lignede beskrivelse af vagtler der har været så tilidsfulde.
Det der gør det lidt svære at få tilid til vagtler der har de naturlige instinkter som Bob White vagtlerne har endnu er at de i naturen er byttedyr og derfor af natur er sky og bage for alt nyt.
En vagtel i naturen der ikke har disse instinkter er en død vagtel, da rovdyr hurtig finder og æder den. Helt andeledes er det med rovfugle og rovdyr der af natur har en vis selvsikkerhed og derfor ofte er væsentlig lettere at tæmme og skabe tilid til. Tæmme kan forståes på to forskellige måder. Tidligere brugte man magt til at få dyrene til at gøre det man ønskede. I dage er man heldigvis gået bort fra dette og er begyndt at tæmme dem på dyrenes præmisser.
I dag bruger man kun yderst sjældet at vise fugle frem der kan cykle eller løbe på løbehjul eller andre mærkelige ting som i dag virker lidt plat. Det man gør i dag er at man træner fugle til at flyve frit og komme tilbage til et bur eller lignede på en bestemt komando og de får så efterfølgende en beløning for deres indsats.
I Walsrode fuglepark flyver man med papegøjer, ørne, ugler og kondoer.
Selv om de har en græsplæne der er nok noget der ligner 4-500 meter lang kan en kondor ikke komme i luften, men blot det at den får mulighed for at bruge vingerne udefor volieren må være noget der dyrevelfærdsmædsigt påvirker fulen i positiv retning.
Det at se en flok araer flyve frit er virkelig en oplevelse og jeg tror også at fuglene synes det samme, de giver i hvertilfælde udtryk for dette da flyveturen foregår for fuld musik.
Du skrev på et tidspunkt at hjelmvagtler kunne du slet ikke give de rigtige forhold. Jeg er af en helt anden opfattelse. Jeg er helt sikker på at du med tiden sagtens kan holde hjelm vagtler og få noget ud af dem. Du har nemlig den stædighed og tålmodighed der skal til for at få tingene til at lykkes. Mange giver op første gang de har lidt modgang og skifter til noget andet. Det er yderst sjældent at de får noget ud af noget som helst.
Det at sætte sig grundig ind i hvad det er man har med at gøre og efterfølgende lære af sine fejl er vejen til succes.
Jeg har nu i 3 år haft grønvinget duer og først i år har jeg fået den første unge. Mine tragopaner midslykkeds også de første 3 år, men i år blev det til 4 kyllinger. Mine Wonga duer har svigtet i 2 år i træk, men mon ikke også det med tiden lykkes med dem.
Så Marianne hold ved du er en af dem vi har brug for ved opdræt af vagtler og prydfjerkræ.
Jeg glæder mig også som de andre til at følge dit videre forløb med dine vagtler og
for at det lykkes for dig. Som du står nu burde du have alle muligheder for at få kyllinger der overlever efter dine vagtler, nok ikke alle men 60-70 % overlevne kyllinger er også ganske udemærket.