Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Æg er brunt og vandet når det slås ud  (Læst 1632 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Bodil Christensen

  • Bruger
  • Indlæg: 29
Æg er brunt og vandet når det slås ud
« Dato: 15 Juni , 2021, 05:37 »
Hej
Igår slog jeg et æg ud fra min Isa. Det der kom ud var samme konsistens som vand og helt brunt. Det var voldsomt ulækkert. Det lugtede og jeg tænker det var et råddent æg. Men ægget var helt nylagt. Vi har haft nogle æg hvor hviden var meget vandet i konsistensen. Er der nogen der ved, hvad det skyldes? Kan intet finde på nettet.
Vh Bodil

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Æg er brunt og vandet når det slås ud
« Svar #1 Dato: 15 Juni , 2021, 08:25 »
Er I helt sikre på, at det var et nylagt æg?

Det lyder som et råddent æg - hvis en høne skulle have lagt det i den tilstand, vil hun være synlig meget syg og meget syge høner lægger ikke æg
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Bodil Christensen

  • Bruger
  • Indlæg: 29
Sv: Æg er brunt og vandet når det slås ud
« Svar #2 Dato: 15 Juni , 2021, 09:07 »
Jeg er næsten 100% sikker. Og begge isaer virker friske og fine, var ude og gennemtjekke begge damer.
Jeg tænkte også råddent æg, kunne bare ikke forstå det, fordi vores æg sjældent ligger mere end en lille uge i køleskabet.
Jeg holder øje med dem. Det lyder ikke som om det er en tilstand der skulle være kendt.
Jeg var ude i, om de simpelthen kunne gå med et æg for længe indeni, altså et der ikke kom ud til tiden. Ahj ved det ikke.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Æg er brunt og vandet når det slås ud
« Svar #3 Dato: 15 Juni , 2021, 09:21 »
Det kan ikke lade sig gøre, at hønen har gået med ægget i så lang tid. Sidder et æg fast i æggelederen, er hønen mærket af det og fortsætter læggenøden i flere døgn, dør hønen - så den mulighed er udelukket.

Blommerne inde i hønens ovarie kan heller ikke gå i forrådnelse, så det er heller ikke en rådden blomme, som har bevæget sig ned gennem systemet og fået skal på.

Det må simpelthen være et af de tilfælde, som man siger ALDRIG sker, at et æg har forputtet sig i meget, meget lang tid og I har indsamlet det og troet, det var nylagt. Kan ægget have forputtet sig i hønsehuset? Høns kan godt trille æg fra og til en rede eller gemme et æg under vingen og bære det rundt
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Bodil Christensen

  • Bruger
  • Indlæg: 29
Sv: Æg er brunt og vandet når det slås ud
« Svar #4 Dato: 15 Juni , 2021, 10:21 »
Det må det næsten være så. Hvor skørt :) nå men det er jeg egentligt lidt lettet over, for var nu lidt bekymret for hende. Tak for dine svar