Min personlige pølsemager (ægtemanden) tilsætter gerne enten middelhavskrydderier i form af krydderurter (som Tanja foreslår) eller røget paprika og løg. Da han også har egen røgeovn, kommer der af og til også lidt røget kyllingekød i pølsefarsen. Lækkert, men den røgede paprika kan sagtens gå an. I øvrigt har han med stor succes tilsat vintersquash eller Hokkaido og hakket det med. Dette i stedet for fedt. Det giver saftige pølser. Kogte kartofler er også en mulighed for at binde farsen sammen. Til gengæld kommer der hverken fedt eller mel i. I øvrigt bruger vi de fleste af vores gamle høns til suppe: Skræller mest muligt kød af dyret, koger suppe på skroget tilsat hjemmeavlede urter - og hakker kødet og rører det til kødboller. Mums! så har det dyr ikke levet forgæves ;-).