Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: høne lægger æg (næsten) uden skal ??????  (Læst 1282 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline VibekePie

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 61
høne lægger æg (næsten) uden skal ??????
« Dato: 18 Maj , 2014, 11:01 »
Almindelig hvid æglægger af ubestemmelig race, stor, 2 år.
Indtil i vinter engang lagde hun helt normale æg med skal - 6 normale æg fra 6 høns.
Så troede jeg, at der var kommet en æggespiser, som hakkede hul på æg og åd dem - men senere fandt jeg ud af, at der dagligt blev lagt et æg med så tynd skal ( eller måske er det blot hinden?), at det ikke kunne hænge sammen, og det åd de andre jo så - lavede iøvrigt større svineri i reden.
Jeg har så spioneret i flere måneder for at finde ud af, hvilken høne det var - de andre lægger fine æg og alle har fri adgang til skaller, samt går i haven hver eftermiddag - får korn og tilskudspiller, så kosten burde ikke være en årsag.
I går overværede jeg det så, hørte hønsene hakke på møgbrættet og fòr derind.
Der sad så synderen på pind med en lang krøllet skal-agtig tingest ud af numsen og et skalløst æg på brættet, som de andre var gået igang med at æde.
Godt de har forskellige ringe på - nu ved jeg hvem det er.
Er det noget genetisk eller hvad kan det skyldes ?
Underligt nok har hun jo lagt normale æg det første år, så hvad kan det være ??
Er det bare huggeblokken for den ulyksalige høne ?

hilsen Vibeke

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 113
Sv: høne lægger æg (næsten) uden skal ??????
« Svar #1 Dato: 18 Maj , 2014, 11:12 »
Sådan nogle vindæg lægger nogle af mine Isa'er også, når de bliver 3 år + og de er ved at gå på æggepension, så jeg synes det er lidt tidligt, når hun kun er to år. Her bliver vindæggene også ædt, men det har aldrig i de adskillige år, jeg har haft høns, gjort nogle til æggespisere, hvor de også går efter æg med skal på.

Alle mine høner får lov til at leve deres penisonisttilværelse og nyde livet uden æglægning - som tak for alle de æg jeg har fået.

Du kan prøve at give et tilskud af levertran. Det hjælper nogle gange, da hønerne med tiden bliver dårligere til at optage kalk i organismen.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14