Ja det er desværre tit sådan et hold kyllinger ender ;( Men til gengæld smager hanekyllingerne vidunderligt!!
Nu har der også været et ret stort spild fra det kuld. Jeg startede med 15 æg. Heraf var kun de 11 befrugtet. Da de klækkede var der 10 der klarede den.
Jeg mistede 3 af dem til et ukendt dyr, da de var 4 uger gamle. Der røg en til i 6-ugers alderen til en kat, da hele flokken ved en fejl var gået gennem hækken til bagboens have.
Yderligere en faldt død om uden nogen synlig grund i sidste uge - så nu er der kun 5 tilbage.
Af de 6 kyllinger som ikke længere lever, er jeg kun vidende om at den sidst afdøde temmelig sikkert var en hane. De andre kan godt have været høner.
Og hvis hønerne er mest tilbøjelige til at blive snuppet, så står man jo tilbage med hanerne...