Jeg har allerede talt med dyrlægerne i vores nærområde, men ingen kan svare mig på spørgsmålet.
Vi har et ganske almindeligt lille hønsehold (vi har to, men spørgsmålet er kun relevant for den ene gruppe) på 10 høns. De er lige begyndt at lægge æg, så det er unge høns. Det er Isa Brown.
For ca. 1 ½ måned siden begyndte symptomerne på én høne. Den går dårligt/går slet ikke/falder/basker med vingerne for at finde balance/ligger bare. Jeg isolerede hønen med mad og vand og tog på arbejde.
Jeg googlede selvfølgelig senere på dagen og var faktisk ikke i tvivl om, at det var hønselammelse.? Da jeg var sent hjemme denne aften, gjorde jeg ikke mere ved hønen. Jeg havde forstået, at der kun var én vej – aflivning.
Næste morgen – var hønen frisk.?! Uden behandling…
Et par dage efter – ny høne – samme symptomer. Næste dag – hønen er frisk.
Et par dage efter – samme scenarie og det har nu stået på ca. 1½ måned.
Til morgen – en høne med symptomer. Dog ved jeg, at denne var dårlig for 14 dage siden (den er lysere end de andre, så jeg kan kende den), så i dette tilfælde er det vendt tilbage. Mit bedste bud, er at den er frisk i eftermiddag/morgen tidlig.?
Har I noget bud på hvad de fejler.?
Fakta:
Hønsene er for tiden kun inde i en lille stald.
De fodres med valset havre, knust majs, skaller, forskellige blandede frøblandinger og køkkenaffald (grønt og brød).