Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Hønsekalender Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Regler for hold af fjerkræ i forhold til fugleinfluenza - marts 2008  (Læst 8276 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Hanne

  • Gæst
Fødevarestyrelsens regler i forhold til hold af fjerkræ i ved lavt risiko:

Reglerne gælder for høns, ænder, gæs, kalkuner, duer og vagtler samt påfugle og strudse og andre fugle i fangenskab.

Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.

Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.

Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.

Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så større, vilde fugle hindres adgang til vandet.



Et udbrud af fugleinfluenza hos nogle få fjerkræ i en villahave går ikke kun ud over fjerkræet i haven. Et udbrud vil kræve, at der etableres sikkerhedszoner omkring fjerkræholdet, og det vil have store konsekvenser for fjerkræfarme. Det kan betyde, at kyllinger og høns skal aflives, eller at de ikke kan transporteres til slagteriet.
Hold øje med dit fjerkræ
Det er vigtigt at holde øje med sine fjerkræ. Får man mistanke om, at dyrene kan være smittet fx fordi mange af dem dør på en gang, eller der er ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré, og eventuelt væskeophobning og blå/violet misfarvning af huden, især i hovedet, er det vigtigt at kontakte en dyrlæge eller den lokale fødevareregion:

Smitten med fugleinfluenza udskilles i sekreter fra luftvejene og i dyrenes afføring, og den spredes især via inficeret foder og vand.

Gode råd om smittebeskyttelse
For at passe på både sit eget og andres fjerkræ, er det også vigtigt, at man overholder følgende:

Lad ikke fremmede komme ind til fjerkræet og undgå selv at gå ind til fremmed fjerkræ.
Hold rent ved indgangen til fjerkræet.
Tørlæg vandpytter og vandhuller i hønsegården og volieren.
Skift fodtøj eller vask og desinficér fodtøj efter ophold i hønsegården.
Vask forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, som anbefales for det pågældende tøj og med en sæbe mængde svarende til vandets hårdhedsgrad.
Smitte med fugleinfluenza kan sidde på fodtøj, der har været brugt i naturen, fx ved moser, parker, hvor der er vandfugle.
Vask hænder efter kontakt med fjerkræ.
Har man været i udlandet, bør man ikke have kontakt med fjerkræ i 48 timer efter, man er kommet hjem.
Bortskaffelse af aflivede fjerkræ og fugle
Hvis man vælger at aflive sine hobbyhøns m.v., kan de bortskaffes med dagrenovationen. De skal pakkes ind i en plastikpose, før de smides i skraldespanden.

Kontakt
Midtjylland og Nordjylland - Fødevareregion Nord: 72 27 50 00
Fyn og Sønderjylland - Fødevareregion Syd: 72 27 55 00
Sjælland og Bornholm: Fødevareregion øst: 72 27 60 00

- Spørg efter Beredskabscentret.





 
« Senest Redigeret: 19 Marts , 2008, 10:35 Fra Susanne Hansen »