Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: PFAS-stoffer i øko æg  (Læst 1864 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 866
PFAS-stoffer i øko æg
« Dato: 23 Januar , 2023, 08:48 »
"De skadelige PFAS-stoffer er fundet i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele Danmark.

Det viser en undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har lavet i samarbejde, skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Stofferne er sandsynligvis overført gennem den fiskemel, som indgår i foderet til hønsene, skriver Ritzau.

Undersøgelsen viser også, at indholdet af PFAS er lavt i frilands-, skrabe, og burhønseæg."

Så er vi der igen !! Hvorfor fodres dyr med dyr, når der ikke lige er tale om rovdyr der æder andre dyr. Fiskemel var også et problem i sin tid, da jeg havde får. Får fik fiskemel for at øge de ufødte lams vægt/størrelse. Det fandt man ud af - dengang - var problemet. Men man blev ikke klogere - åbenbart.

Ovenstående """" er sitat fra DR

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 945
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: PFAS-stoffer i øko æg
« Svar #1 Dato: 24 Januar , 2023, 07:01 »
Finn fra Frit Fjerkræ har lavet et glimrende skriv om PFAS. Læs mere her, eller på Facebook. Linkene virker ikke her, jeg må se om jeg kan få tid til at tilrette lidt senere.

Det er vel næppe undgået nogens opmærksomhed at dagens store nyhed omkring høns er "Skadelige PFAS-stoffer fundet i økologiske æggeblommer"
https://www.dr.dk/.../pfas-stoffer-fundet-i-oekologiske...
Det er fiskemel der er udpeget som oprindelsen til PFAS i æggene.
DTU FØDEVAREINSTITUTTET har undersøgt det og deres notat kan læses her
https://www.food.dtu.dk/.../pfas-i-oekologiske-aeg-og...
Af det fremgår at prøverne er indsamlet i 2021 - 2022 og testet for PFAS. Efter at der er fundet PFAS i prøverne, er der indsamlet prøver af foder bla. økologisk soyakage fra Kina samt fiskemel. Kun i fiskemel var der også PFAS. Fiskemelet er udover i Danmark blevet testet hos det europæiske referencelaboratorium (EURL-POPs) i Tyskland.
Alle disse test må nødvendigvis have taget lang tid og hos DTU og Fødevarestyrelsen må man derfor i en rum tid have vidst at der var et for højt indhold af PFAS i æg. Med mistanken til fiskemel, så kunne det have været fint at oplyse om dette på et langt tidligere tidspunkt og dermed stoppet PFAS i æg langt før.
Det er kun æg fra økologiske høns at der fundet PFAS.  I frilands-, skrabe-, og burhønse-æg er der kun fundet meget lave tal for PFAS. Det skyldes at det er økologiske høns der får fiskemel.
Højtydende æglægningshøns, som bruges i Danmark til konsumæg har et stor behov for essentialle aminosyrer. Det sker ved at tilsætte methionin og lysin i konventionelle foderblandinger. Men de findes ikke økologisk, så her bruges råvarer med et højt naturligt indhold af methionin og lysin. Her er det at fiskemel kommer ind som råvare der giver de nødvendige aminosyrer.
Derfor er det kun økologisk fodrede høns der er fodret med fiskemel og dermed har et for højt indhold af PFAS i æggene.
De konventionelle har fået aminosyrer på anden måde.

https://www.facebook.com/fritfjerkrae
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"