"Katte i huset" var nærmest min børnebibel. Jeg fik den da jeg som 12-årig købte min første siameser. Den er faktisk god at læse INDEN man køber siameser - så er man forberedt
.
Meeeen Jokke er ikke siameser. For otte år siden fandt vores Broholmer-han på 68 kilo tre kattekillinger under en palle med gedefoder, der stod i vores garage. Han nussede med dem flere gange dagligt og de blev helt tydeligt præget på STOR HUND. Så da deres mor ikke ville have mere med dem at gøre, var de selvmorderisk hundeglade i et område med mange kattejagende jagthunde
. Efter rådslagning i familien (indendørskatte eller aflivning) så blev døren åbnet og killingerne tumlede ind sammen med deres hundeven. De er så forskellige som katte kan blive: Emil helt sin egen, i sort og hvidt, tjekket men dog med "hul på sokkerne". Kan kun lide min mand (og altså hunden). Jeg er god nok til at fodre.... Jokke, der er en mild, kæmpestor tabby med hvidt. Dyrlægens yndling fordi han spindende finder sig i alt. Kan se så uskyldigt naiv ud at han aldrig bliver skældt alvorligt ud. Har et projekt kørende med at lære hunde i alle størrrelser at gå igennem kattelemmene. Dér var hans elskede Broholmer en stor skuffelse - det kunne den ikke finde ud af
! Amanda, flerfarvet fladnæset, kortbenet hunkat. De røde pletter i pelsen har længere hår end resten , hvilket giver hende et look af pels-patchwork. Store runde grønne øjne. Nok områdets grimmeste kat. MEN KVIK SOM BARE SØREN: hendes hobby er at åbne døre. Nye gæster undrer sig over at vores håndtag vender opad. Det var min mands forsøg på at forhindre hende i at lukke alle døre op - også til steder hvor hun intet har at gøre. Forgæves. Det tog hende to dage at finde en metode hvor hun hægter sig fast på håndtaget med én pote, drejer det med den anden - og så sætter fra med bagbenene. Hun har også luret den med nøgler... men det er kun det arvede dækketøjsskab hun kan låse op. Ikke at hun skal noget derinde - udover af og til en lur i den musselmalede kartoffelskål. Næh, bare for at vise at hun kan
.
Husets eneste siameser p.t. er en tiårig "flaskekilling" som ikke tror på at hun er en kat. Hun kan ikke kommunikere med de andre katte og foretrækker at bo i vores soveværelse med enkelte afstikkere til resten af huset for at sætte sig i respekt hos hunden - og undgå de andre katte. Så det er lidt sløjt med siamesere lige nu - men det kommer igen. Men de nuværende er jo også sjove