Det kan jeg helt sikkert love, at hvis der bliver noget at tage billeder af, så kommer de som skidt af en spædkalv.
Jeg har længe haft lyst til at tage billede af hende, mens hun ligger, men jeg er bare så bange for at forstyrre hende. Det er sandelig noget andet med mine skrukker, de finder sig i alt fra min side, måske ville Ariel også det, men jeg tør ikke lade det komme an på en prøve.
Ariel ligger og er endnu mere punkteret end en skruk, hvis det ikke var fordi hun har glimtet i øjnene, kunne man næsten tro det var en udstoppet fugl, så stille ligger hun.
Jeg ville sådan ønske jeg kunne opdage et tidspunkt, hvor hun er af reden, for det kunne være sjovt at få lov til at lyse én gang til.
Bob white vagtel-kyllinger er ca. dobbelt så store som humlebier, har jeg fra pålidelig og meget tålmodig kilde (tak Bjarne), det er de kinesiske dværgvagtlers kyllinger, der er som humlebier.
Jeg har for nogen tid siden været på biblioteket, og lånt alt, hvad de kunne skaffe om vagtler i al almindelighed og bob white i særdeleshed, både på engelsk og dansk, endelig har jeg søgt på nettet, og så har jeg næsten plaget livet af Bjarne. Så nu er jeg så forberedt, som jeg kan være på den næste tid. Meget af det jeg har læst, handler om hvordan det går galt mange gange, inden det endelig lykkes med at få ungerne til at klække, og ikke nok med det, så kommer udfordringerne med at få dem til at vokse op, så der er lang vej endnu.
Nu håber jeg ikke, jeg har brudt magien, ved at fortælle om dem, men jeg var lige nødt til at tage trykket af boblerne.
I kan sikkert mærke, at jeg er helt euforisk