Nu er det jo første gang jeg har arucana, og også aruacanakyllinger. Men jeg synes de har en helt anden personlighed end andre høns. Jeg synes de virker meget mere kvikke, f.eks. var der en høne og kylling, der sad oppe på skrukkehuset, og lille Syver ville tydeligt gerne derop, nu er der to dages forskel på ham og den kylling, der sad deroppe, og den er lidt større. Så lille Syver vandrede rundt om skrukkehuset, mens han af og til stoppede op, og kikkede op for at se, om det måske var her, man kunne komme op, ja, sådan en adfærd, ser jeg altså som tegn på intelligens.
Kyllingerne er i det hele taget meget mere selvstændige end mine wyandotter var da de var på samme alder. De er nu 5 uger og flyver og farer, det er også tydeligt at skrukkerne kan mærke at de er store, for to af de tre skrukker har trukket sig helt ud af pasningen, og den tredie, passer dem også ret nødtørftigt, hun er endda også begyndt at lade sig træde, og lægger allerede æg!!
Kyllingerne strutter i den grad af sundhed og selvsikkerhed, i går havde de delt sig i to grupper, to og fire stk som vandrede rundt på egen hånd. Det var der heller ikke noget i vejen med, altså lige bortset fra at jeg jo også har to katte, som nok respekterer de voksne, men som jeg ikke stoler på i forhold til kyllingerne.
Men kyllingern havde det helt fint med at gå alene, finde mad, ligge og sole sig, og hvad kyllinger nu lige gør. Fantastisk!
Hvad siger I andre om araucana, både kyllinger og voksne, er jeg helt galt på den eller er det noget om snakken?
Et er sikkert, jeg er VILD med araucana