Jeg har også haft problemer med flokke af spurve der flyttede ind i stalden og spiste af hønsenes foder. Desværre kan vilde fugle smitte med mange sygdomme og jeg har oplevet at de bragte fjermider med sig og det var nærmest totalt umuligt at udrydde. Kyllinger blev næsten nøgne pga. miderne spiste fjerene indefra og miderne kan overleve i måneder i tabte fjer og fuglekasser, så spurve er ikke velkomne her. I alle døråbninger hænger jeg presenninger der blafrer og vinduer er ikke ret meget åbne eller med voliere net, man kan bruge rottesikrede foderautomater, der kun åbner når hønsene træder på truget. Høns, ænder og gæs kan lære at gå igennem en dør med gardin for, mens det holder de sultne fugle udenfor. Men hvis man kun har få høns er det som Hans Kurt nævner det nemmest at blot strø foder til hønsene et par gange om dagen, så de spiser op med det samme.