Så har jeg lige solgt 4 marsvineunger her til eftermiddag, men der er stadig nogle stykker tilbage.
Der er 2 hanunger, den ene hvid og den anden satin himalaya, på ca 4 måneder. De er søde og kælne og kan sagtens sælges samlet, da de enes rigtig godt.
Jeg har også en sort (himalaya-bærer fra både mors og morfars side) avlshan fra 2008. Han har lavet flere rigtig flotte himalaya-kuld her og er far til de to ovenstående unger. Der er selvfølgelig stamtavle på ham, men han er også en rigtig kælebasse.
Til sidst sælger jeg 3 himalaya avlshunner fra 2007 og 2008 med stamtavle. De har fået kuld her, men kan stadig levere en del flere kuld. Udover at være gode mødre er de også vældig kælne og går her sammen i et stort bur. Skønne damer med masser af potentiale.
Jeg lægger billeder af dyrene i mit galleri under Sheltie-marsvin.

Jeg skærer ned på bestanden, da vi mere og mere går over til hønseriet.

Prisen for det enkelte dyr er ikke det vigtigste for mig, men at det har en marsvine-makker er.
Jeg har forresten også 2 skabsbure (altså et klædeskabsstel med hylder i og glas i foran) med henholdsvis 3 og 4 bure i. Sælges billigt.