De skal ikke have sand men tørt jord. Sand er små sten - sten kan ikke suge skidt og fedt ud af fjerdragten, som er det primære formål med støvbade - desuden slider sand på fjer og dun.
Hvis du har kyllingerne gående i en (forhåbentlig meget stor) kasse, kan du give dem en græstørv med masser af jord på. Ud over at have behov for at rense dun/fjerdragterne er det vigtigt, at maskinudrugede kyllinger får mulighed for at rode i jord, græs, skidt og møg så tidligt som muligt for at opbygge et sundt immunforsvar - kyllinger som går med en skruk har disse ideelle betingelser fra starten.