Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Mindeord over Thorleif Mowinckel  (Læst 480 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Wanda

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 942
  • Forkælede høns lægger bedre æg :)
Mindeord over Thorleif Mowinckel
« Dato: 29 December , 2014, 22:35 »
Mindeord

Thorleif tabte lørdag aften kampen mod MS og canser, 64 år gammel. Thorleif har siden midt i oktober været indlagt på hospital i Swansea og døde på hospice.
Thorleif har sat sine spor i Dansk Fjerkræforum i flere år. Han var kendt som den lune nordmand, der havde bosat sig i Wales.
Han var altid klar med en spøjs bemærkning, men han var også seriøs og ærlig.
Hans store passion var bevaring af truede hønseracer, specielt Croad Langshan stod hans hjerte nær. Han var en vidensbank i genetik hos høns og i mange racers historik. Han var altid klar til at hjælpe, uanset hvilke udfordringer man kom med.
Mange medlemmer af forum har på en eller anden måde haft kontakt med Thorleif og altid har han forsøgt at bidrage med råd og vejledning, hvor det har været efterspurgt.

Flere af os herinde lærte ham lidt mere at kende, og enkelte af os lærte ham rigtig godt at kende.
Jo mere man lærte Thorleif at kende, jo mere kom man til at holde af ham.  Hans varme væsen og hjertelighed strålede hele vejen fra Wales til Danmark.
Jeg var, sammen med min datter, så heldig at besøge Thorleif i foråret 2014, hvor han åbnede sit hjem for os i en hel uge.  Her blev der for alvor knyttet stærke venskabsbånd, og jeg havde håbet, at få muligheden for at besøge ham igen, i de smukke omgivelser han boede i.

Thorleif har avlet Croads i mange år, i den store hvide udgave. Han var opsat på at udbrede kendskabet til denne race, og jeg ved det har givet pote enkelte steder, hvor der så vidt jeg ved findes stammer, hvor Thorleif har haft en finger med i spillet. 
Racen var så godt som forsvundet fra britisk jord, men nu er der kommet rimelig gang i avlen igen, og i den lille landsby hvor han boede, ved jeg der går 4-5 stammer af de hvide croads. 

Han fulgte den danske fjerkræavl nøje, og var altid klar på saglig og god debat.  Han var pga afstanden og helbredet, afskåret fra at deltage aktivt, men han hjalp, hvor han kunne og bakkede op om nye tiltag.  Bl.a. donerede han flere præmierosetter til den nystiftede danske klub for maran høns.

Selvom han var Croads-mand af hjertet, så var han altid klar med råd og vejledning, uanset hvilken race man måtte have spørgsmål om. 

Thorleif vil blive savnet både her på forum, men også rigtig  mange steder rundt i verden, hvor han har sat sine spor. 
Jeg lærte selv Thorleif at kende gennem dette forum for ca 4 år siden.  Hvad der startede som smalltalk om høns og Wales, endte med et venskab ud over det sædvanlige. 
Jeg har mistet en af mine allerbedste venner. 
Jeg ved, at han har mange gode bekendtskaber og venner her på forum, og derfor dette mindeord.

Hvil i fred Thorleif. 
Æret være dit minde.
Wanda
1.2 Blåguldbåndet brahma
0.5 blandings trunter.

Offline Linda Andreasen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 935
  • ÅH at være en høne.Ingen kan finde hvor er...
Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
« Svar #1 Dato: 29 December , 2014, 22:44 »
Ja, Han var et eje godt menneske.
RIP Thorleif  <F <-
Mange Hilsner
Linda

En rigtig hønemor *e til
Blå/kobber Maran
Sort/kobber maran
Sort/sølv Maran
Brun/guld ? Maran
Samt en blandet flok
Medlem af www.maranklub.dk

Offline Schliemann, Viben

  • Bruger
  • Indlæg: 161
Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
« Svar #2 Dato: 29 December , 2014, 22:57 »
Han var også en stor hjælp for mig og min mor, med at få Engelske Araucana til Danmark.

Ære været dit minde Thorleif  :'(

Med Kærlig hilsen Viben
Uva Uvam Vivendo Viria Fit ="A apple change to a grape by living with grapes"

Opdrætter af Silkehøns i gul med skæg, hvid uden skæg, stor.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 113
Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
« Svar #3 Dato: 30 December , 2014, 04:26 »
Thorleif var et dejligt og lunt menneske, som vil blive savnet.

Hvil i fred, Thorleif  <F
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Peter Agger

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 125
Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
« Svar #4 Dato: 30 December , 2014, 07:12 »
Jeg nåede desværre aldrig at møde Thorleif, men hans indlæg var altid nogle man læste, og hele Thorleif's indlægsregister er en videnbank.
Hvil i fred Thorleif.
Hilsen
Peter

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
« Svar #5 Dato: 30 December , 2014, 13:30 »
Thorleif vil blive savnet. Han var altid god for en frisk bemærkning og gode råd. Et stort hjerte også. Som da han startede en indsamling til Iren i Brøndby som fik en bøde for at holde hane. http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=16358.msg217253#msg217253

Et stor menneske er ikke mere. Tak for dine mange bidrag og de spor du har sat.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Leif Tranum

  • Bruger
  • Indlæg: 1 219
  • Gør ikke idag , hvad du kan få andre til i morgen.
Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
« Svar #6 Dato: 30 December , 2014, 16:40 »
Æret være hans minde.Jeg har fulgt ham her på Forum og undrede mig over at han pludselig ikke kom med flere kommentarer / indlæg . Alt for tidligt at tage herfra ...........
Hilsen Leif
Kanariefugle.

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
« Svar #7 Dato: 30 December , 2014, 18:24 »
Jeg er ikke god til mindeord. Jeg kendte kun Thorleif via her og Facebook, men har på fornemmelsen at han var en varm og stor personlighed. Blue skies Thorleif.  <F
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"