Måske er nogle ænder bare mere disponeret for den slags infektioner end andre?
På det amerikanske gåseforum,
http://www.backyardchickens.com/f/47/geese, dukker der jævnligt gæs op med bumblefoot. Amerikanerne har tit
meget langt til nærmeste fjerkrædoktor - vi snakker dagsrejser - og mange prøver derfor selv at behandle deres dyr. De bruger tit noget salve, der hedder Neosporin og noget, der hedder Terramycin. Jeg ved ikke, om man kan få noget lignende i håndkøb her i landet, men det var da værd at undersøge. Ellers kan det jo være, at dyrlægen kan være behjælpelig med den del. Mange dyrlæger har stor forståelse for, at man ikke har råd til at få hele behandlingen hos dem - og mange af dem vil, ligesom vi, det bedste for dyrene.
Der ligger en rigtig fin beskrivelse med fotos af en hjemmebehandling af bumblefoot her:
http://www.backyardchickens.com/t/236649/bumblefoot-surgery-with-pics-and-how-to Der er også en meget lang tråd, hvor en del af billederne mangler, men hvor det hele ender lykkeligt for hønen til sidst. Den ligger her:
http://www.backyardchickens.com/t/575024/bumblefoot-surgery-first-time-pg-1-second-time-pg-3-graphicDet er godt nok en høne, der er patienten, men fremgangsmåden må være den samme for en and:
1. Rens foden grundigt.
2. Sæt den i blød i meget salt vand.
3. Skær med en skalpel rundt langs den sorte sårskorpe i midten af bylden.
4. Fjern skorpen.
5. Sæt foden i blød i saltvandet ind imellem.
6. Fjern det pus (det skulle være oste/gummiagtigt i konsistensen), som sidder i såret.
7. Klem og grav med en pincet for at få mere pus frem - og fjern det. Det kan tage en time at få alt fjernet.
8. Kom salve på og forbind foden med elastisk, selvklæbende forbinding. Forbindingen må ikke strammes.
9. Skift forbindingen med et par dages mellemrum.
10. Hold anden på tør grund, så længe såret heler.
Det kan måske være en fordel at være to til processen - én holder anden, og den anden styrer skalpel og pincet. Jeg har prøvet at bruge en loddekolbe til at stoppe en blødning, da Keld havde brækket en tånegl - og der var vi også to. Jeg ville bestemt nødig have fægtet omkring med en varm loddekolbe, samtidig med at jeg skulle holde en bange, blødende og sprutskidende gås.
Der kan komme meget blod, men det bør ikke afskrække dig. For det første ser det altid voldsommere ud, end det er. For det andet kan svømmefugle koncentrere deres blodtilførsel til de vigtigste organer, så der skal
virkelig meget til, før de svækkes af blodtab. Det fortalte min dyrlæge, og det var rart at vide, da jeg stod i gråd og panik med hvad der så ud som en styrtblødende gås.
Held og lykke med projektet!