Mareks - igen

[pilegaarden]

Damn.

Jeg købte 4 engelske Araucana kyllinger for nogle måneder siden. De blev placeret i min hesteboks for at jeg kunne passe godt på dem. Og de har haft det fint indtil for nogle få dage siden, hvor én af dem begyndte at blive lidt stivbenet. Den gik nærmest som om den gik på stylter. Og det blev værre efter et ekstra døgn. På døgn 2 efter de første spæde tegn, var jeg rimelig sikker på hvad problemet var. Da den ikke længere kunne stå oprejst, 'steg den til himmels'. Én mere var i mellemtiden begyndt at vise samme tegn. Den er her til aften 'steget til himmels'.

De sidste 2 individer viser i øjeblikket ikke tegn på sygdom, men det kan naturligvis komme lidt senere.

Jeg havde for ca 4 år siden en lidt blandet flok silker (købt som små kyllinger af en ældre mand ved Greese - den historie findes i en anden tråd), hvor jeg også oplevede et udbrud af Mareks, og mistede ca ½-delen af kyllingerne. De blev opfostret i samme hesteboks.

Jeg har i den mellemliggende periode, ca 4 år, haft, vel 6-8 hold kyllinger i hesteboksen, til opfostring, uden nogen former for sygdom.

2 spørgsmål til ekspertene:

1) Kan Mareks have overlevet i hesteboksen i den mellemliggende periode?
2) Er engelske Araucana (eller Araucana) specielt modtagelige for Mareks?





 

[Lene Lestat]

Nu er jeg ikke ekspert, og slet ikke udi Marecks. For jeg synes at man får så mange forskellige svar omkring det, når man spørger rundt omkring.

Men det skulle vist nok ligger gemt i støv. Hvorfor det så ramme enkelte det ved jeg så ikke. Men jeg mener at kunne huske at Gunni også havde problemer med Marecks i sine Engelske Araucana og Marecks forekommer også hos de små urdværge ( Fodbefjerede Dværge og Sebright).

[Zoro]

Damn.

Jeg købte 4 engelske Araucana kyllinger for nogle måneder siden. De blev placeret i min hesteboks for at jeg kunne passe godt på dem. Og de har haft det fint indtil for nogle få dage siden, hvor én af dem begyndte at blive lidt stivbenet. Den gik nærmest som om den gik på stylter. Og det blev værre efter et ekstra døgn. På døgn 2 efter de første spæde tegn, var jeg rimelig sikker på hvad problemet var. Da den ikke længere kunne stå oprejst, 'steg den til himmels'. Én mere var i mellemtiden begyndt at vise samme tegn. Den er her til aften 'steget til himmels'.

De sidste 2 individer viser i øjeblikket ikke tegn på sygdom, men det kan naturligvis komme lidt senere.

Jeg havde for ca 4 år siden en lidt blandet flok silker (købt som små kyllinger af en ældre mand ved Greese - den historie findes i en anden tråd), hvor jeg også oplevede et udbrud af Mareks, og mistede ca ½-delen af kyllingerne. De blev opfostret i samme hesteboks.

Jeg har i den mellemliggende periode, ca 4 år, haft, vel 6-8 hold kyllinger i hesteboksen, til opfostring, uden nogen former for sygdom.

2 spørgsmål til ekspertene:

1) Kan Mareks have overlevet i hesteboksen i den mellemliggende periode?
2) Er engelske Araucana (eller Araucana) specielt modtagelige for Mareks?





 

@ Pilegården.

1. Ja Mareks forputter sig i støvet, samt i revner og sprækker.

2. Der er seks ugers inkubations periode imellem hvert enkelt udbrud.

J.C.

[Rixen]

Er der nogle racer der er mere tilbøjeligt til at få Mareks? Syntes mine nyanskaffede jersey kæmper, viser tegn på den. Kun hanen er helt frisk..

[Zoro]

Er der nogle racer der er mere tilbøjeligt til at få Mareks? Syntes mine nyanskaffede jersey kæmper, viser tegn på den. Kun hanen er helt frisk..

@ Rixen.

Ja der er efterhånden en hel del.

1. Sabelpot
2. Sebright
3. Farverolles
4. Silkehøns
5. Serama
6. Jerseye kæmper
7. Australops
8. Maraner
9. Araucana
10. Hollandske dværge.

NB: Disse racer vaccineres bredt i europa, hvilket man bør overveje inden man indkøber kostbare dyr i feks. Leipzig på den kommende europa udstilling, eller på andre udenlandske udstillinger.

J.C.

[Rixen]

Jeg har 2 jersey, hvor den ene har udviklet en helt krum fod, som når mennesker knytter hånden, den anden ligger meget ned med dårlige ben.
Mine jerseyer er fra maj 2012. troede mest det ramte helt unge kyllinger.
Hvad skal jeg gøre? få de to aflivet, og gøre godt rent i boksen hvor de har gået??

[Zoro]

Jeg har 2 jersey, hvor den ene har udviklet en helt krum fod, som når mennesker knytter hånden, den anden ligger meget ned med dårlige ben.
Mine jerseyer er fra maj 2012. troede mest det ramte helt unge kyllinger.
Hvad skal jeg gøre? få de to aflivet, og gøre godt rent i boksen hvor de har gået??

@ Rixen.

Det er oftest ungdyrene det går ud over, men ældre dyr kan også sagtens blive ramt af Mareks.

J.C.

[Olversdottir]

Hvis man har haft Mareks udbrud.... er så ikke efterlevende dyr infekteret ?
Er det så ok at slagte og spise de dyr som ikke har vist tegn på noget ?
Jeg bruger hønsestald som havde stået uden høns i ca 10 år og ca 2 uger efter jeg anskaffede ungdyr begynte det hos mig .... jeg mistede 5 af 6 ungdyr i løbet af 3 uger .... men heldigvis fik jeg nogle voksne dyr også som ikke har vist tegn på noget ......

[Zoro]

vis mHan har haft Mareks udbrud.... er så ikke efterlevende dyr infekteret ?
Er det så ok at slagte og spise de dyr som ikke har vist tegn på noget ?
Jeg bruger hønsestald som havde stået uden høns i ca 10 år og ca 2 uger efter jeg anskaffede ungdyr begynte det hos mig .... jeg mistede 5 af 6 ungdyr i løbet af 3 uger .... men heldigvis fik jeg nogle voksne dyr også som ikke har vist tegn på noget ......

@ Olversdottir.

Dyr som ikke er syge, eller som ikke viser tegn på sygdommen i udbrud, kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne spise.

Spørgsmål:vis mHan har haft Mareks udbrud.... er så ikke efterlevende dyr infekteret ?

Svar: Der er seks ugers inkubations periode imellem hvert udbrud, dette må være afgørende for hvornår ens besætning er OK ,og oven på igen i forhold til Mareks.

NB: Mareks er ikke anmeldepligtig.

J.C.

[pilegaarden]

Tak for svarene.

2. Der er seks ugers inkubations periode imellem hvert enkelt udbrud.

De havde gået i hesteboksen ca 11 uger inden der viste sig tegn på sygdom.

De dyr som ikke bliver syge, vil de ikke efterfølgende være levende smittebærere?

[Lene Lestat]

Hvis høns har Marecks så dør de, for der er ingen helbredelse for det. Hvis dyr ikke har Marecks, så kan de vel heller ikke være raske smittebærere eller ??

Hvis dyrene vaccineres mod Maracks med en levende vaccine, så får de jo så påført sygdommen og bliver de så ikke raske smittebærere eller ?

[pilegaarden]

Så vidt jeg har forstået er Mareks så smitsomt at alle dyr i en flok vil blive angrebet, men at nogle dyr ikke bliver syge af det. Det er disse dyr jeg så ville forvente var raske smittebærere.

[Lene Lestat]

Det er jo så lige om de er det ?

[Zoro]

 MAREKS DISEASE (MD), is a common virus that causes internal lesions (tumors), and kills more birds than any other disease. It is so common that you should assume you have it in your flock, even if you detect no evidence.

     Mareks is a member of the herpesvirus family of viruses. It is also known as 'Range Paralysis'. Mareks is spread through airborne feather dander so microscopic that it can spread from one farm to another via the wind, even when no human or bird contact is made between the two farms. The virus enters through the bird's respiratory tract.

     The turkey version is Herpes Virus Turkey (HVT), and the waterfowl version is known as Duck Virus Enteritis (or DVE). All three are from the same family of viruses.

     It's not common for MD, HVT, and DVE to cross over between chickens, turkeys, and ducks kept together, but it has happened.

     The study of Mareks Disease in poultry is exciting because it has had a profound effect on cancer research in all species, including human. And the Mareks vaccine for chickens was the first time medical science was able to produce an effective cancer vaccine for any species.

     There are a few different types of Mareks in chickens. The most common are eye, visceral (tumor producing), and nerve.

     The nerve version is known by some Fanciers as 'down in the leg', and symptoms range from slight to severe paralysis in the wings, legs, or neck, and usually results in death from trampling by other chickens, and/or the inability to get to food and water. There can be 'transient' paralysis that disappears after a few days, such as a dropped wing that suddenly corrects itself. In the eye version, you'll detect an irregularly shaped pupil, cloudy eye ('gray eye'), or sensitivity to light. It can result in blindness. The visceral version should be considered when a bird is just generally 'wasting'.

     Mareks is extremely contagious but does not spread vertically (to the egg). Youngsters should develop a natural immunity (called 'age resistance'), by the time they're five months old. This is one of the reasons it is important to raise your youngsters separately from your oldsters. The older birds that have encountered Mareks and have managed to survive are carriers. New birds coming in from other flocks are always potential carriers.

     Mareks usually hits between 5 and 25 weeks of age, but can appear even later if the bird had 'latent' MD and is substantially stressed. However, if the bird is a few years old, I would suspect a similar disease called Lymphoid Leukosis (which does pass to the egg). Both diseases will produce internal lesions (or tumors), detectable upon post mortem examination, but LL does not produce paralysis.

     Since it is so difficult to control your birds' exposure to Mareks, (showing, bringing in new birds, airborne spread from other farms), the best course is prevention. That starts with completely sanitizing your brooders. Then consider the Mareks vaccine, which is available in a freeze-dried form through a few of the mail-order suppliers, and is easy to administer to day-old chicks. The downside is that you have to administer the vaccine within one-half hour of mixing it with the fluid it comes with (diluent), and you have to plan your hatching to accommodate the 'all-or-none' vaccination within a day or two of hatch. (After one hour of mixing the Mareks vaccine, the active virus dies and the vaccine becomes ineffective.)

     You'll inject the vaccine under the skin at the back of the neck (subtecaneously). Be careful though, you could stick right through to the other side and vaccinate the floor instead of the chick!

     There are certain 'B factors' contained in the blood of some chickens that make them resistant to Mareks. If you have access to a lab for 'B type' blood testing, 'B factor' birds are desirable for breeding for a 'Mareks-free' flock.

     Overall, the easiest way by keep Mareks out of your flock (but not the most effective), is to promote 'age resistance' by keeping your youngsters separate from the adults and away from the poultry shows until they're over 5 months old.

         




 
 

[pilegaarden]

@Jørn

Tak for et meget uddybende svar. Som altid, fristes man til at sige.

Var lige ifm fodring af de øvrige dyr inde og se til de sidste 2 engelske Araucanaer.  Der er vist desværre én mere på vej.