Spørgsmål til standartudvalget

[Lene Lestat]

@ Jesper

Jeg ved ikke om den store fantastiske løsning findes i fælles EU ringe, jeg tror derimod at løsningen måske findes i at vi skal være meget bedre til at arbejde sammen her hjemme.
F.eks havde du en anden dansk avler med BSO at samarbejde  med, så havde der måske været dyr nok til en fremstilling.

Angående en fælles standard for hele EU, tja så er det jo mennesker der skal blive enige omkring det, hvilket vil være utopi at tro kan lade sig gøre. Desværre....

Pyyy sikke mange indlæg jeg har fået skrevet, nu må jeg vist holde en pause inden I alle bliver trætte af mig. 

[GKV]

Jørn kender til min triste oplevelse sidste år.Jeg havde 3,2(BSO) og manglede EN høne for at forsøge mig at få dem accepteret.Min læremester i Tyskland gjorde også alt hvad han kunne for at hjælpe hans Danske elev.Jeg sendte nogle Danske ringe til ham,men hans ung dyr var for store til det kunne lade sig gøre suk,suk,suk.Havde så været blevet accepteret hvis de havde været med,det tror jeg faktisk  Jeg havde 2 enorme haner+en mindre hvis farve der sad lige som den skulle.De to høns havde en god tegning og god farve æv,æv,æv.

 

Nu stiger min forvirring til det totale!!!! Troede da bestemt, at de ringe man har kun må bruges af een selv.

VH Gunni.

[Wanda]

JEg tror det Jesper mente var at tyskeren skulle kunne nå at sætte de danske ringe på inden de blev for store... altså dyrene køber Jesper, men de når ikke at komme hjem til ham før de bliver for store til at ringe.... 

jo ikke nogen forskel fra om man køber daggamle kyller og ringer i eget navn... de vokser bare op et andet sted

JEg er altså bange for jeg er ved at stå af.... kan slet ikke finde ud af sammenhængen lige nu.
Overvejer at sende mit første brev (lettere redigeret) til det grønne blad, for at se om jeg den vej igennem kan få et svar fra dem der rent faktisk sidder i standart udvalget... og også for at skabe en debat den vej igennem
Kunne det være en god ide, på den måde får vi måske også flere af de "gamle garvede avlere" på banen.

[Kate]

Det synes jeg ville være en rigtig god ide Wanda. 

[Carsten Blohm]

Til Jørn

Som Lene skriver skal man passe på hvordan man formulere sig, det jeg mente med  reglerne, var at, som den måde ny opdræt godkendes på i dag er efter, de nuværende  fastsatte regler, er man ikke tilfreds med dem og gerne vil have dem ændret, så er det altså op af stolen og møde frem i lokal og specialklubber for sige sin mening. Der efter får man så disse klubber til at vedtage et ændrings forslag og fremsende det i rette tid til repræsentantskabsmødet.  
I demokratiske foreninger går man altså komandovejen, og er forslagene som sendes ind gode nok så skal de også nok gå igennem.
Det skal så være gennem arbejde forslag, man må altså lave noget godt for arbejde således at man har argumenterne i orden.

[Johanne Schiødt]

Jeg ved godt at jeg er en af dem der er meget entusiastisk i starten, for derefter at miste modet lidt når det kommer til det lidt sværere. Men jeg har ikke haft høns et år endnu og jeg har allerede meldt mig ind i dffr (og skal også meldes ind i Vendsyssel fjerkræ klub når jeg bare får taget mig sammen). Men jeg kommer ikke fra en udstiller familie så der er ikke meget støtte at hente herhjemme fra og avlen af egne kyllinger har indtil videre været en total fiasko selvom jeg har allieret mig med Søs til at ruge dem ud.

Men jeg er ikke slået ud endnu og håber og ber til at jeg har mere held med de engelske araucana og så overvejer jeg også at starte med maran. Jeg er nemlig så skruppelløs at jeg gerne vil kunne sælge det ikke korrekte overskud til hobby folk, jeg er ikke så god til at hugge hovedet af dyrene. Men mit mål er jo i bund og grund at lave kyllingerne så korrekte at "det dårlige" alligevel er middelgodt

Jeg HÅBER jeg får noget klar til at tage med på udstilling til efteråret. LU med lavendel araucana måske? Ja nu skal de lige nå at klække først...

[Rasmussen]

Det var mine egne Danske ringe der blev sendt til Tyskland 

Lene:Jeg tror nu stadig at en EU ring ville være en løsning.Det kunne da være særdeles givende som menneske og som avler at komme ud og lære noget nyt.Vi her hjemme har også vores metoder som de sikkert kan drage fordel af 

Der vil komme en fælles standard en rød linie(det kommer dog til at tage nogle år).EM i 2011 har man landene imellem fundet en løsning på  hvordan der skal bedømmes .

Her en lille fortælling.to hollandske avlere tog deres dyr med til en Tysk udstilling for at lave lidt PR for EM.De slog Tyskerne med deres Hollandske dyr.Dommeren var Tysk og deres dyr ægte hollandske.De slog dem på farve og tegning   

mvh Jesper

[Rasmussen]

P.S Når Holænderne kan, får man selv blod på tanden  Børge Lykke har jo slået de bedste i europa med sine hvid-sorte columbia.Jens heidorn som blev Tysk mester inden for de guld-sort båndet vandt med et dyr der var 50% Dansk (fra Christian Skralds linie)     

[Lene Lestat]

@ Johanne

Jeg er bestemt heller ikke ud af en udstiller familie, jeg startede også med at have høns for æggenes og kødets skyld. Siden har det dog grebet noget om sig 

[Lene Lestat]

Jeg vil gå ud fra at alle de racer og farver som ikke er anerkendt i Danmark betegnes som for at værende nyopdræt, for de er jo nye i Danmark, selvom de måske er flere 100 år gamle i hjemlandet .

Dog med den forskel at de racer/farver som er anerkendt i et andet land og har en standard kun skal fremstilles et år på LU.
Hvorimod helt nye farver og racer skal fremstilles 3 år i træk.

[Tommy Andersen]

Hej


Den farve som jeg forsøgte af få godkendt( blå/sort spættet ) var egenligt ikke en ny farve, men kun ny på silkehøns, den er anderkendt på dværg Kockin.

Den blev senere også afvist på Orpinton.


Tommy

[Rasmussen]

Jørn: Hvornår får du dig en STOR fodbefjerede(Brahma host,host  ) Jeg kan levende se dig med en stor cirton-sort columbia i favnen 

Jeg glæder mig lidt til at se hvordan:disse gøgespættede kommer til at se ud når de blir krydset.
Rikke og jeg fik 1,1 af dem og ruger lidt æg ud efter dem for sjov.Jeg mener de er meget pæne,men vil allerhelst af med dem (Rikke deler ikke min mening  )

mvh Jesper

[Willy Littau]

Der har i et stykke tid kørt en tråd på forum om nyopdræt og udenlandske anerkendte racer eller farvevarieteter.
Efterfølgende skulle gerne give alle indlæg svar på de stillede spørgsmål.

1.
I Skandinavien har vi en fælles standard – med beskrivelse af de racer og farvevarieteter, der er anerkendt i Skandinavien og der kommer hvert år enkelte nye farver eller nye racer til, når de har været fremstillet til bedømmelse i et af de Skandinaviske lande på deres landsudstilling. Denne standardsamling er udgivet i bogform i samlebind, så det er muligt at sætte nye sider ind. Den er på ca. 500 sider d.d. Skulle vi have en samling standardbeskrivelser over alle de racer og farvevarieteter, der er anerkendt i Europa, så ville denne samling være på ca. 1.200 sider – derfor har vi i Skandinavisk Fjerkræ-Standard ”kun” samlet hvad der for tiden er i avl i Skandinavien.
Danmark er medlem af Europaforeningen for høns, duer, kaniner, fugle og cavias og igennem denne forening forsøger vi i fjerkræsektionen at samordne de forskellige landes standarder for de enkelte racer, men det er svært at få opdrættere fra Tyskland, Belgien, Frankrig m.v. til at have samme syn på en race eller en farvevarietet, men der sker hele tiden fremskridt. Det kræver hårdt arbejde de enkelte lande og deres specialklubber imellem.

2.
I alle lande har man nogle regler for optagelse i de enkelte landes standard af nye racer eller nye farvevarieteter.
I Skandinavien har vi et begreb som hedder ”nyopdræt” og som dækker over 2 ting.
a) helt nye racer ”Silkeborghøns” eller en helt ny farvevarietet som ikke er anerkendt i noget land i en race.
b)nye racer eller farvevarieteter anerkendt i et andet land (medlem af Europaforeningen) også kaldet ”udenlandske anerkendte racer eller farvevarieteter.”

Begge ting bliver benævnt ”nyopdræt” i forhold til en Landsudstilling, da de er nye ting i Skandinavien

Hvordan skal de enkelte ting så udstilles for anerkendelse.
ad a)
En helt ny race eller farvevarietet ”egentlig nyopdræt” skal udstille i min. 3 på hinanden følgende år på LU. Der skal de enkelte år vises fremgang ved de udstillede dyr i forhold til den foreløbige standardbeskrivelse som der er lavet i samarbejde mellem opdrætteren og standardudvalget som idegrundlag for den nye race.
At skabe helt nye ting er ikke noget man gør over en eftermiddag – og nye ting er ikke en tilfældig krydsning – der skal være avlsarbejde bag ved ideen.

ad b).
Udenlandske anerkendte racer eller farvevarieteter skal udstille på LU med mindst 3,3 ungdyr.
Bedømmelsen skal være min. 2 x 92 point og 4 x 90 point, hvilket ikke kan siges at være høje pointtal eller særligt perfekte dyr.
Men man kan sige at for en given race skal der være racepræg og type og for en given farve skal der være en acceptabel tegningsform selvom den ikke behøver at være det perfekte.

Er der i DK en specialklub for racen, bedømmes dyrene af en af specialklubben anerkendt dommer, ellers bedømmes dyrene af standardudvalget.
Derfor var en masse nye farvevarieteter placeret nede i rækken sammen i deres øvrige farver og Satsumadori (som ikke mødte op) og dværg Maran (uden specialklub) placeret som ”nyopdræt” i betydningen udenlandsk anerkendt race / farve.

Disse regler er nye fra 2009 – og et skridt i retningen på at forenkle, men det kan også blive så enkelt at ingen kan forstå dem.

I flere andre lande i EE har man betydelig strengere regler for anerkendelse end dem vi har sat i Skandinavien.
Flere udstillere kan godt udstille de 3,3 nævnte eller for den sags skyld flere dyr, udstiller 3 personer hver 2,2, altså i alt 6,6, så skal blot 3,3 af det samlede antal dyr opnå de angivne point for at racen / farven anerkendes.
Fejl som giver 0 point i bedømmelse er som oftest arvelige fejl ved racen og derfor kan man ikke sige at en god type alene bør give anerkendelse, tænk hvis hele det fremtidige opdræt gav ene af dyr med bitakker, så …

At udstille udenlandske racer eller farvevarieteter er slet ikke så svært som man vil gøre det til, men der skal også her ligge et arbejde bag – og ikke blot 6 tilfældige kyllinger man har hentet et eller andet sted.
Vil man arbejde med en ny race eller farvevarietet (udenlandsk anerkendt) og blive ved med at arbejde med den, så er kravet til 3,3 ikke ret stort.
Mange opdrættere af lidt vanskelige farver (bl.a. med blå) har ofte større tillæg end det der kræves for at lave 3,3 i acceptabel racetypisk kvalitet.
Nye ting skal ikke være perfekte – selv gamle racer mangler noget i at være perfekte, derfor er der ”kun” få dyr på en udstilling som får 97 point og det behøver nye ting jo ikke for at kunne anerkendes.

Vil man udstille og avle med en race så er man naturligvis medlem af DFFR – og så har man mulighed for at få vejledning og hjælp både fra standardudvalget men også fra alle vore lokale fjerkræklubber og den mængde af dommere der er over hele landet. Mange af vore klubber har dommere som medlemmer og mange steder holder man samlinger og diskuterer forskellige racer. Endelig hvis man er til en race, hvor der er en specialklub, så holder disse også hønsedage rundt i landet, dage hvor man diskuterer racen og dens evt. problemer.

Efterfølgende skal jeg forsøge at besvare nogle af de stillede spørgsmål:

Hvad er forskellen på nyopdræt og udenlandske anerkendte racer.
Det skulle gerne fremgå af ovenstående.
Egentlig nyopdræt er en helt ny race – Silkeborghøns – eller en helt ny farve som ikke findes i den pågældende race. F.eks. hvis man indenfor dværgwyandotter, hvor der findes 28 anerkendte farvevarieteter i Europa, ville lave en sølv sortplettet ( som sølvplettede hamborger). Denne farve findes ikke i racen – og derfor skal der noget avlsarbejde til for at få den overført til dværgwyandotter. Når man mener man har et rimeligt resultat begynder man at udstille efter en foreløbig standardbeskrivelse for farven – og når denne farve er rimelig og rimelig stabil, så anerkendes den i Skandinavien.

Hvorfor blev dværg Maranerne ikke anerkendt.
Der var udstillet 3,3 (man havde ikke flere), men da en fik 0 på grund af en bitak, som er en alvorlig fejl ved en enkeltkammet race, så var der jo ikke 2 dyr med over 92 point og 4 dyr med mere end 90 point – som reglerne siger.
At dyrene fik præmie er en helt anden sag. Præmier uddeles på 1,2 eller 2,1 i samme race og farve – og har man for disse dyr mere end 273 point får man præmie – man betaler jo de samme stadepenge som de øvrige.
Hvis 24 avlere havde udstillet hver et dyr og de havde fået point nok (2 x 92 + 4 x 90) så var racen blevet anerkendt, men ingen havde fået præmie, da der skal mindst 3 dyr til at give præmie.
Det er kun en formssag at få lov til at udstille en i forvejen udenlandsk anerkendt race i Danmark, såfremt de fremviste dyr havde en rimelig kvalitet og at skabelonen er i orden – derfor lavede vi reglerne om i 2009 – så man straks efter bedømmelsen på LU kunne se om en ny race eller farve var anerkendt – man kunne tælle – 1-2-3 over 92 point og 1-2-3- over 90 point – altså er racen anerkendt – og havde man ikke det, så var den ikke anerkendt – og man skulle ikke vente på at standardudvalget holdt møde og vurderede bedømmelsen. Man kunne med andre ord udstille på en udstilling 14 dage efter LU.

Fælles standard for Europa.
Angående en fælles standard for hele EU, tja så er det jo mennesker der skal blive enige omkring det, hvilket vil være utopi at tro kan lade sig gøre. Desværre.
Vi har i Europaforeningen EE en fælles tekst som alle i det væsentlige er enige om – på tysk – problemet er blot at de enkelte lande vil have en standard på deres eget sprog og ikke på tysk.
Den Skandinaviske Fjerkræ-Standard er en direkte 99 % oversættelse af den tyske tekst vedtaget af EE.
Men spørg i Holland, Belgien, Frankrig m.v for slet ikke at tale om England – så har man sin egen standard. Samarbejde kræver arbejde og vilje fra alle, ofte på flere sprog ad gangen og med mange særinteresser, der skal plejes.
Så fælles standard – ja i det omfang man vil acceptere den vedtagne tekst – og bruge den i hjemlandet.

En masse andre spørgsmål fra den enkelte er blevet besvaret af de øvrige deltager på forum – ellers må de stilles igen.
Håber med ovenstående at have skabt klarhed – og håber at se en masse nye ting på kommende LU – det er slet ikke så svært.
Som ny udstiller – slut op om de lokale klubber – her kan man få en masse direkte hjælp – og vejledning – ellers spørg.

[Mikkel Schmidt]

Super forklaring! Tak for det Willy 

[GKV]

Tusind Tak for en meget uddybende forklaring, den vil blive printet ud og lagt her på skivebordet.

VH Gunni.