Af
Finn Jensen og
Frank H. KristensenVagtler er ikke udelukkende en prydfugl i bunden af volierer eller til bekæmpelse af skadedyr i drivhuset. De er samtidig effektive “produktionsfugle”, der kan forsyne ejeren med æg og kød. De er ikke ret udbredte herhjemme i butikker, men kan dog findes i specielle delikatesseforretninger og på nogle restauranter. Æg fra vagtler kan findes i en del butikker efterhånden og kan bruges i mange retter.
Selvom det kun er en enkelt art, der er blevet avlet til at være velegnet til æg og kød, så skulle man tro, der er mange flere ud fra alle de navne, man støder på. Der er kun tre navne, man bør kende til og bruge om disse vagtler, som defineres ud fra størrelsen. De er alle udspringere af den europæiske vagtel Coturnix coturnix, som er blevet domesticeret og avlet, så de nu kaldes Coturnix japonica, japanske vagtler. Andre arter som kinesiske dværgvagtler, harlekinvagtler og de nordamerikanske bobwhitevagtler er ikke relevante i den her sammenhæng.
Japanske vagtler er den første fremstillede udgave og den mindste af de tre varieteter. I starten handlede det om, at man skulle få den lille fugl til at lægge så mange æg som muligt på kortest mulig tid. Det er lykkedes, da en vagtel i optimal æglægning og pasning kan lægge et æg pr. 16-18 time. Det er oftere en selv de højstydende høns. Ydermere starter den også med at lægge æg allerede 6 uger efter at den er klækket, så også her er den yderst effektiv.
Den næste varietet er jumbovagtel også kaldet Japansk jumbovagtel. Dette er den mest udbredte type, med omkring 300 gram for hunnerne og ca. 250 gram for hannerne. Æggene fra jumbovagtlen er lidt større end fra den japanske, omkring 12-16 g. Med den lidt større krop er det også værd at slagte de altid overskydende hanekyllinger og få et rigtig lækkert stykke kød med vildtsmag.
Det seneste skud på stammen er en endnu større vagtel, Magnum, Jumbomagnum eller Japansk jumbo magnum Vagtel. Hos denne type vejer hunnerne omkring 500 gram og hannerne omkring 430-450 gram, så nu er der kommet noget størrelse på. Hovedsageligt bruges denne til at slagte, men æggene har også en fin størrelse.
Det er de 3 hovedtyper af vagtler, der er. De findes så i forskellige farver, hvoraf den naturfarvede er den mest udbredte. Den har også den fordel, at vagtlerne med sikkerhed kan kønsbestemmes som 4 uger gamle, hanner er orange på brystet og mangler de pletter på brystet, som hunner har. Den naturfarvede jumbovagtel sælges også under navnet Farao. En anden (farve) er perlefarvet. Den er en lidt lysere udgave end den naturfarvede. Også her kan der forholdsvis let kendes forskel på kønnene. En tredje udbredt farve er Texas A&M, som er fremavlet af University of Texas A&M netop med fokus på kød. Den er overvejende hvid med enkelte sorte pletter på hovedet. Kødet hos Texas A&M er lysere end hos de andre farver. Her er det meget svært at kende forskel på kønnene.
Lys perlefarvet jumbohan
Naturfarvet jumbohun
Hold af Japanske vagtler:Japanske Vagtler er nemme at holde og passe uden at det kræver en masse. Dyrene er ikke særlig pladskrævende, hvilket også udnyttes i industrien, hvor man holder 50 pr. m2 eller 1 dyr pr. 200 cm2. Det bør man selvfølgelig IKKE gøre som hobbydyr, hvor man netop har mulighed for at give dyrene gode afvekslende betingelser. 4-6 dyr pr. 0,5 m2 eller meget gerne større og med en tilhørende voliere. Vagtler er bundfugle, så buret, som dyrene befinder sig i bør, ikke være højere end 50-60 cm, da de ellers kan brække nakken, hvis de bliver bange og flyver til vejrs. Hvis buret til dem er højere, bør man lægge net eller tråd i loft/tag som giver efter. Vagtler må ikke få træk eller fugt, da de er mere sarte over for dette, end høns er. De bør derfor altid kunne finde læ. Kulde kan de sagtens tåle. Bundlaget bør være sand eller sandjord, som de kan støvbade i. Der bør også være forskellige skjul i voliere/bur såsom granskjul og rør, som de kan gemme sig.
Vagtler lever generelt efter reglen ”lev stærkt dø ung”, og derfor skal man ikke forvente at vagtlerne bliver alt for gamle, men nyde dem den tid, man har dem og ellers skifte dem hurtigt ud med næste generation. For at opnå optimal æglægning skal vagtlerne også gerne have ekstra lys, så deres dag kommer til at vare 14-16 timer, men ellers vil de klare sig fint med alm. lysmængde eller bare lidt tilskud om vinteren, så de har lidt længere tid at søge føde i.
Fodring.Vagtler kræver foder med mere protein end høns, kyllinger (0-6 uger) skal have 24% protein i foderet, derefter 18-20%. Der findes foder til fasaner, agerhøns og vagtler, som kaldes FAV med det rette proteinindhold. Der findes intet foder uden genmodificeret indhold eller økologisk til vagtler, men her kan startfoder til hønsekyllinger med 22% protein bruges, suppleret med ekstra animalsk protein såsom fisk, frikadeller, æg etc. Vagtler vil også synes om grøntfoder/spirer og melorme samt andre insekter som tilskud til deres almindelige foder.
Formering.Da vagtler har en forholdsvis kort levetid, vil det være en ide hurtigt at fremavle en ny generation til at tage over for de gamle. Det er bedst med flere hunner til en han, da han kan være ganske hård ved hunnerne. Mindst 3 hunner og gerne 4 til en han. De kan som oftest godt holdes med flere hanner sammen, hvis der er plads (og hunner) nok. Det er nødvendigt med en rugemaskine, da de færreste vagtler vil ruge selv. Denne evne er avlet ud af de fleste af vagtlerne, men hvis de har meget plads, så kan nogle selv ruge kyllinger ud, det er dog ikke noget man skal regne med.
Rugningen foregår ved omkring 37,8 grader med 35 % luftfugtighed i starten og 65% under klækning. Selve rugetiden er 17-18 dage før de klækkes.
I starten kan vagtelkyllinger godt være lidt sarte. Sørg for at foderet er tilstrækkeligt småt, og lær dem, hvor vandskålen er ved at dyppe deres næb i vandet. En varmelampe eller kyllingemoder er nødvendig for at holde kyllingerne varme. Temperaturen for daggamle kyllinger skal være 37 grader og den sænkes en grad om dagen til de er 14 dage gamle, hvorefter den holdes på 20 grader til de er fuldfjeret ved 3-4 uger gamle. Herefter er de varmefrie og kan tilvænnes den temperatur, de skal gå ved.
Vagtler er meget hurtigt kønsmodne og kan begynde æglægning og parring omkring 6-8 uger gamle, så de er hurtigt i gang. Slagtning af overskydende kyllinger er bedst, når de er 8-10 uger.
Nemme at holde overalt.Vagtler er så nemme at holde og kræver så lidt plads uden at være støjende, så selv folk med den mindste plads ude som inde kan være selvforsynende med kød og æg. Desuden er vagtelkød og -æg også rigtig sundt og velsmagende. Vagtler i haven fortjener en langt større udbredelse.