Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Nybegynder - er hun skruk, eller hvad?  (Læst 2557 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline mortends

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 427
  • Nu med billede af mig selv...
Nybegynder - er hun skruk, eller hvad?
« Dato: 01 Maj , 2009, 11:46 »
Hej til alle!

Jeg er helt ny ud i hønseriet, men har fulgt med her på forum i et par måneder - uvurderlig hjælp til en nybegynder som mig! tak for det!  :)

MEN - nu har jeg så hentet min dejligt brogede flok af Plymoer (to agerhønefarvede, en sort, en sølvtegnet og en sort og en af de der hvide med sort haleparti og hals/hoved - den er SÅ smuk, hvad hedder den farvekombination? og så lige en dejlig og dygtig hane i mix af agerhøne og sølvtegnet).

Alle hønerne har gået ved andre haner før vi fik dem, så vi tænkte at vi ville prøve lykken og ruge de første æg ud så vi fik en større og sund flok at starte på. Vi har 10 fine æg liggende i reden, så nu venter jeg så på skrukkeriet og har en af de smukke agerhønefarvede mistænkt på at være på vej - måske...

Hun går ikke med flokken ud i hønsegården om morgenen, men bliver på siddepinden det meste af dagen. Selv når jeg gør rent på brædtet under pinden bliver hun der. Kan hun være ved at blive skruk og kan ikke finde ud af at gå i kassen, eller hvad kan det være?  ???

Jeg håber i kan hjælpe, ellers må de stakkels æg jo kasseres... :-X
Mvh. Morten

"Besætningen": Har solgt gården og er flyttet til byen - så ingen fjer pt.

Offline Mette E

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 100
Sv: Nybegynder - er hun skruk, eller hvad?
« Svar #1 Dato: 01 Maj , 2009, 12:00 »
Hejsa

Jeg er også nybegynder, men kan fortælle hvad jeg har oplevet. For min skrukhøne lå i 3 dage, og så gad hun ikke mere. Men nu har hun endelig lagt sig og har nu ligget i 8 dage.
Jeg ved ikke hvor lang tid at et æg kan ligge uden at hønen holder det varmt. Men jeg ville skrive datoer på æggende, så du kan holde øje med dem.

Mette

Ps glæder mig til at høre hvad der sker
Med venlig hilsen
Mette E

Høns, får, Dexter kvæg

Offline Stinne

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 148
  • Sidste skud på stammen
Sv: Nybegynder - er hun skruk, eller hvad?
« Svar #2 Dato: 01 Maj , 2009, 12:48 »
Tjaa, umiddelbart lyder det ikke som om hun er særligt skruk, men måske lidt flytteforvirret. Den skruk jeg har til at gå med kylliger nu, lagde sig fra den ene dag til den anden - altså den ene dag var hun "normal" og den næste lå hun som en punkteret badebold.

Jeg mener man siger at du kan lade æggene ligge i reden i 14 dage (derfor god ide med dato med blyant på) og har hun ikke lagt sig på dem der, må der nye æg til.
Held og lykke med hende.
Mange hilsner
Stinne

0.5 stor silke (sort, hvid og vildtfarvet)

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Nybegynder - er hun skruk, eller hvad?
« Svar #3 Dato: 01 Maj , 2009, 13:28 »
Jeg tror som også bare hun er forvirret over sit nye hjem, en skruk ville ikke sidde på pind, men lægge sig i en rede i stedet for.
Hvis nu det var mig ville jeg tage æggene ind og stille i en æggebakke med spidsen nedaf og huske at vende dem hver dag. Du kan søge på opbevaring af rugeæg og læse mere om det.
Når hønsene lige er flyttet ind til dig kan der sagtens gå et stykke tid inden de bliver skruk.
Hvis du først får en skruk tror jeg ikke du vil være i tvivl. Den vil lægge i en redekasse dagen lang og være meget flad og nærmest trække hovedet ind til kroppen så det ser ud som om den slet ingen hals her. Desuden vil kammen blive mere farveløs og hun vil sige nogle hvæselyse eller måske hakke efter dig i starten.

Jeg synes du skal prøve at løfte den af pinden og sende den ud sammen med de andre høns om morgenen. Det kan være det hjælper lidt på det.  ;)

Og velkommen til  <I
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Berit

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 537
  • Må i alle have en dejlig dag.
    • teckels-punch
Sv: Nybegynder - er hun skruk, eller hvad?
« Svar #4 Dato: 01 Maj , 2009, 15:32 »
 <I Jeg vil også byde dig velkommen til, jeg tror også bare at hun har lidt flytte stres og når de er det lægger de heller ingen æg  :D
Hilsen
Berit :)
Allways look on the bright side of life :D

Men er ejer af  2 guld t-shirte

Offline mortends

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 427
  • Nu med billede af mig selv...
Sv: Nybegynder - er hun skruk, eller hvad?
« Svar #5 Dato: 01 Maj , 2009, 22:58 »
Tak for tippene! Hun er kommet ned fra pinden i dag - og en af de andre damer har lagt sig på æggene, så håber jeg bare at hun bliver liggende.

Jeg tror egentlig ikke de har ret meget flyttestress - vi har fået 15 æg fra 5 høns siden vi hentede dem i søndags, det er 3 æg pr. dag - det er da meget pænt. Og hanen, han er et kapitel for sig - han viste fra dag 1 at han kunne klare ærterne og vise damerne rundt i det nye hjem. Han er fantastisk!

Jeg krydser fingre og vender tilbage hvis der er nyt - og bare rolig, jeg har fuldstændig styr på datoerne på æggene. Man har vel lært lidt herinde fra!  ;)

Go' nat!
Mvh. Morten

"Besætningen": Har solgt gården og er flyttet til byen - så ingen fjer pt.