Misforstå mig ikke, det er ikke fordi jeg på nogen måde er utilfreds med damerne. At der er kommet høns i hus og gård er det vigtigste. Så kommer alt det andet senere - måske
- avl - udstilling - salg af dyr/æg osv osv.
At der kom æg fra start er mere end forventer og at der nu kommer flere, må være tegn på, at de må være tilfredse med deres nye hjem - vil jeg tro
.
Deres daglige foder består af hvede, byg og æglægningsfoder. Hertil alt hvad de kan spise af ukrudt, feks skørtidsler, blomstrende agerkål, mælkebøtteblade, græsfrø jeg piller af stråene og en tot græs med stor rodklump, dertil hvad de selv finder af insekter og kryb i hønsegården.
De sniger sig også til at spise voksefoder, når jeg vil giver kyllingerne det, uden for det aflukke, de ellers har deres eget foder i.
Det er meget lidt det svinder i æglægningsfoderet.
At de spiser grønt, fremgår helt tydelig af æggeblommen - den er mørk orange
I rederne har jeg lagt snyde æg. 2 x 2 x 1 i de 3 reder. I starten blev æggene lagt på gulvet, men hanen så jeg vise rederne frem, ved at stå ved dem og gokke. Han er så høj, at han lige kan kikke ind i rederne. Nu lægges æggene der. De skifter lidt fra rede til rede og der er ikke et mønster i valget.