bortløben høne

[Hans-Kurt]

For f. da, i dag åbnede jeg for første gang i over et par måneder lågen til det fri. Solen skinner    og det er dejligt. Min lille dame fra Vester Såby (hende der gik alene) gik omgående ud og nød vejret. Jeg forventede ikke hun ville gå ret langt, for hun kender ikke hønsegården - men her til aften jeg kom hjem, tjekkede jeg om hun var gået ind igen - men .........nej.
bare hun nu er et sikkert sted til det bliver lyst og jeg står op og kommer ud tids nok til at finde hende.

[Marie1]

Ja, det er prisen for at give dem det frie liv. Evige bekymringer.
Jeg håber, at hun er hjemme igen.

[Hans-Kurt]

Hun gik lige så roligt på græsplænen dagen efter. Lokkede hende ind i stalden med lidt majs. Lukkede porten og fik hende gennet ind i hønsehuset. Hun gik der ind som om intet er sket.

Der lå en høne halvt ude af reden. Hun kunne ikke stå på sine ben. Jeg blev meget bekymret og lagde hende tilbage i reden. Jeg ville så hugge hoved af hende i dag, men hun var frisk igen ??
Gad vide hvad hun fejlede. De dør da normalt når det sker ??

[Marie1]

Dejligt at hun var tilbage.

I min verden følger det med at have med dyr at gøre. De giver så meget glæde, men også bekymringer når de ikke kommer hjem eller bliver syge.
 
Hos mig går det lige i maven, når en høne halter eller katten virker sløj.

Med hensyn til hønsene virker det for mig, at have så mange, at jeg ikke bliver alt for personlig involveret, men det fungerer jo ikke med katten. Hvis det gjorde, var der ingen grund til at have den.

Sikke et held, at du ikke havde tid til at aflive hende med det samme. Det kan vi vist lære noget af. Men hvad der har været galt? Læggenød?

[Hans-Kurt]

@Marie1 - tror du har ret. En af hønerne lægger MEGET tyndskallet æg. Bare det at indsamle det giver trykskader. Men der lå vist ikke et æg efter hende, men det tænkte jeg ikke over da hun var sløj.
Min Tot - den ene hankat - bed mig en gang så hårdt i en tommelfinger, at jeg lovede ham, at næste gang han blev syg, ville jeg under ingen omstændigheder hjælpe ham. Så kunne han bare . . . . . . Næste gang - nogle år efter - hjalp jeg ham alligevel og han krøb ind til mig og søgte beskytteles for den "slemme dyrlæge". Ak ja - så var jeg jo solgt