Så vidt jeg kan se her omkring - og høre på de lokale jægere -
sætter man kyllingerne ud med en høne og en hane. Hønen passer kyllingerne - hanen gør, hvad haner skal.
De er hvide.. for når kyllingerne begynder at flyve over indhegningerne og ikke længere har brug for mor og far.. så kan ræven og / eller jægeren nemmere se at tage dem.
De dør altså, når de har udført deres job.
Pt. passerer vi daglige en indhegning, hvor der tidligere var fasankyllinger. Kyllingerne er nu over alle bjerge, men hanen går der stadig, og han bliver ikke fodret længere. Vi har talt om at fange ham, men..
Jeg har talt med enkelte jægere, som siger, at går der en særlig fin høne med kyllingerne, så henter de den igen, men det er absolut sjældent. Og der er jo ingen garanti for, at ræven ikke når at hente hende først. Så den detalje tror jeg liiige, jeg ville tjekke, inden jeg sagde ja til arrangementet.
Må ærligt indrømme, at sådan som jeg har set det praktiseret, er jeg imod det. Det virker ikke helt fair overfor hønsene.
(Og så kan man selvfølgelig godt diskutere, om det er mere fair, at jeg henter en hane i hønsegården og hugger hovedet af den. Den har da slet ingen chancer..!)