Indsigelse mod regulativ i Kalundborg kommune

Dansk Fjerkræ Forum og Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl har gjort indsigelse mod det regulativ for høns og fjerkræ som Kalundborg kommune netop har vedtaget. Vi har sendt følgende til dem

Til Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune.

Indsigelse over regulativ for fjerkræ- og fuglehold i Kalundborg Kommune

Til vores store forbløffelse har vi erfaret at Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg kommune har fundet det nødvendigt at lave et regulativ for fjerkræ- og fuglehold i Kalundborg Kommune. Dette er sket næsten i hemmelighed og helt uden at inddrage nogen af dem, som dette regulativ berører. I andre kommuner har det været kotume at sende sådanne regulativer i offentlig høring for at inddrage kommunens borgere og relevante foreninger, i de beslutninger som vedrører dem. Men denne demokratiske proces har Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg helt set bort fra.

Det regulativ som Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget, indeholder elementer som medfører problemer, for dem som ønsker at holde fjerkræ og fugle i Kalundborg kommune. Disse problemer ville være kommet frem i en offentlig høring og kommunen kunne derved have taget højde for dem og ændret i regulativet så både naboer og folk der holder fugle og fjerkræ bliver tilgodeset.

Først og fremmest så finder vi slet ikke, at der er noget behov for et regulativ i hverken Kalundborg eller andre kommuner.

Bekendtgørelse 1517 af 2006, giver kommunen mulighed for at gribe ind overfor de få tilfælde, hvor der er væsentlige nabo-problemer med fugle eller fjerkræ og der er derfor ikke nogen reel grund til at lave et specifikt regulativ i Kalundborg kommune. Men hvis kommunen absolut ønsker at bruge ressourcer på at lave et regulativ, så skal et sådant regulativ laves så det ikke strider mod anden lovgivning eller indfører krav som ligger udenfor kommunens beføjelser, eller strider mod konventioner og deklarationer som Danmark har forpligtet sig til at overholde.

Siden 1993 har Danmark ratificeret Rio de Janeiro-konventionen om den biologiske mangfoldighed og tiltrådt Interlaken-deklarationen, som specifikt omhandler husdyrgenetiske ressourcer. Begge disse forpligter Danmark til at støtte oprindelige arter og racer, som i dette tilfælde er bl.a. de danske fjerkræracer, den danske landhøne, den danske gås og de danske ænder. Rio-konventionen forpligter til at fremme beskyttelsen af de naturlige levesteder og opretholde levedygtige populationer af arter. Interlaken-deklarationen forpligter til at støtte oprindelige og lokale husdyrsystemer, fjerne forhold, der bidrager til udryddelse af genetisk mangfoldighed og anerkende gældende kulturpraksis og -værdier.

Det at holde høns, og specifikt den danske landhøne er en del af danske samfund og en anerkendt kulturpraksis. Endvidere er 2010 af EU udråbt til det år, hvor tabet af biodiversitet skal stoppes.

Regulativet i Kalundborg kommune indeholder elementer, som går stik imod både Rio-konventionen og Interlaken-deklaration og intentionen om at stoppe tabet i biodiversitet.

Bekendtgørelse 1517 foreskriver helt entydigt, at det skal være for at forbygge forurening, at kommunen kan indføre forskrifter, og der skal derfor være af miljømæssige hensyn disse forskrifter laves. Der er flere steder i regulativet, hvor dette ikke er opfyldt og hvor kommunen derfor overskrider sine beføjelser.

Vi vil i det følgende pege på de mest problematiske områder i forhold til høns i det regulativ, som er i sin nuværende form.

-Hver grundejer må højst holde 1 hane og 8 høner. I perioden maj-november accepteres kyllinger - max. 10 ad gangen.

Dette vil gøre det praktisk umuligt at drive opdræt med racefjerkræ i Kalundborg. For at avle med fjerkræ er det ikke nok kun at have en hane. Det er nødvendigt med 3-4 stammer for at kunne sikre en tilpas genetisk variation og fortsat fremavle de racetypiske træk hos hønsene. I Bekendtgørelse 1517 er nævnt et tal på 30 høns, og kommunen har mulig for at påbyde et mindre antal i de konkrete tilfælde, hvor 30 høns er for mange. Det er vores erfaring, at langt de fleste hobbyavlere er ansvarlige mennesker og selv tilpasser antallet af fjerkræ til forholdene. Mange grundejere med store grunde ud til åbne marker, kan sagtens have 30 høns uden gene. Der er således ingen grund til at straffe de mange ved at sætte antallet så lavt som Teknik- og Miljøudvalget her har gjort. Bekendtgørelse 1517 antal på 30 bør derfor også gælde i Kalundborg kommune.

-Fjerkræindhegninger skal placeres min. 1 meter fra skel.

Andre kommuner har ingen problemer med at gårde går helt op til skel. Kalundborg kommune bør her følge andre kommuner. Det medfører heller ikke nogen form for forurening, hvis en gård placeres op til skel og kommunen har derfor ingen ret til at modsætte sig dette.

-Omfatter hønseholdet også 1 hane eller hanekyllinger, skal hønseholdet holdes inde i et lydisoleret og mørklagt hønsehus fra kl. 20.00 til kl. 7.00 mandag til fredag og til kl. 9.00 lørdage samt søn- og helligdage. Lydisolering kan ske ved isolering af vægge og tag med 100 mm glas- eller stenuld eller tilsvarende materiale.

Der må ikke tændes lys i hønsehuset i ovennævnte tidsrum.

Miljøstyrelsen har i VEJ nr 60254 af 01/11/1984 opgivet 22-07 som det tidsrum hvor der skal være mindst støj. Kalundborg kommune bør derfor følge Miljøstyrelsens vejledning og bruge samme tidsramme.

Det er på kant med dyreværnsloven, at kræve fugle indespærret i mørke fra 20-07/09. Det er i værste tilfælde 13 timer i døgnet. Hvis huset er lydisoleret, så vil der ingen støj være fra fuglene udenfor og dermed er det efter vor opfattelse en overskridelse af kommunens beføjelser også at kræve fuglene i mørke. Kalundborg kommune må derfor, udover ændring af tidsrummet også droppe kravet om mørklægning, og udelukkende påbyde at huset kan kræves lydisoleret.

-Anvendelse af eget køkken- og madaffald er ikke tilladt som foder til
hønsene.

Igen, så foreskriver bekendtgørelse 1517, at det skal være for at forbygge forurening at kommunen kan indføre forskrifter. Der er ikke nogen som helst fare for forurening forbundet med at give høns rester af salat, grøntsager, brød, frugt osv. Derfor kan kommunen ikke generelt forbyde at anvende eget køkken- og madaffald som foder. Det er herfor igen en overskridelse af kommunens beføjelser at kræve dette.

På baggrund af ovenstående, skal vi opfordre Kalundborg kommune til at ændre i regulativet, så det kommer i overensstemmelse med anden lovgivning og tager hensyn til de faktiske forhold i det at holde høns og andet fjerkræ.

Vi skal endvidere foreslå at Kalundborg kommune afholder en offentlig høring, hvis man fastholder, at der er behov for et regulativ. Hermed vil alle berørte parter i Kalundborg kommune have mulighed for at blive hørt, og der kan tages de nødvendige hensyn til både folk der holder fjerkræ og emsige naboer.

Med venlig hilsen

Finn Jensen
Dansk Fjerkræ Forum
http://fjerkrae.dk

Willy Littau
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.
http://www.racefjerkrae.dk/