De kan være lidt småforkølede.
Når hønerne har lagt æg i et års tid, vil de fælde dette efterår. Hybriderne er for det meste langsomme fældere, der skifter fjerdragten ud over en længere periode modsat dem, der smider hele frakken på få dage.
I fældeperioden lægger hønerne ikke æg og deres immunforsvar kan være en smule svækket, da det kræver rigtig meget energi at producere nye fjer.
Giv dine høner tid, ro og et godt foder. Sørg for at hønsehuset er tørt og trækfrit og bruger du hemexide, så drop det. Det fine støv er rigtig noget skidt for slimhinder og luftveje.