Man siger at der bør være mindst 0,5 m2 hus pr. høne. Dvs. du kan have 8 høns i dit hus.
Jeg ville mene der skal et vindue til, du skal jo stadig fodre og give dem vand inde i huset. Og ja, det er nok en god idé med lampe om vinteren, selvom der er vindue i. Sæt lampen til at tænde kl. 6 om morgenen, så er deres dag 2 timer længere, hvor de kan spise lidt mere foder.
Mht maling, hvad mener du da? Hvis du maler dit hønsehus med noget træbeskyttelse, vil det holde længere end hvis du ikke gjorde
Overvej hvilken race til vil have. Nu skriver du ISA Warren, det er en hybridhøne, og der er delte meninger om dem pga. den måde de opdrættes på. Forældredyrene går under kummerlige forhold, hanerne gasses/hakkes straks efter klækning, og håndteringen af dyrene er meget hård. Selv synes jeg at de er lidt kedelige at kigge på, derfor har jeg sølvgrå Sussex.
ISA lægger dog mange æg, og derfor er de eftertragtede. Jeg vil tro de i gennemsnit lægger 6 æg om ugen.
Men mange andre kan også være med, f.eks Sussex lægger 4-5 æg om ugen. Jeg har en flok med 8 damer, jeg henter ca. 5-6 æg om dagen nu her, lidt flere til sommer. Så på 2 dage har vi 10 æg, efter 4 dage har vi 20 æg eller mere. Og det er jo ikke HVER dag hver enkelt person i vores husstand (5 personer) spiser æg. Vi er stort set 100% selvforsynende med æg. Dertil kommer at Sussex er en fortrinlig slagtefugl også, uhmm.