Du burde kunne kende forældreparret på deres adfærd. Ungerne har endnu ikke dannet par, og vil derfor mere gå rundt som en blandet flok - mens forældrene mere eller mindre altid går sammen.
Din gamle gase vil temmelig sikkert gå forrest hen mod dig med sin gås bag sig, når du går hen mod dem. Jeg går ud fra, at de ikke er vant til at gå rundt sammen med dig, så de ikke opfatter dig som en af flokken - men at de heller ikke er panikangst for dig. De to voksne vil normalt være ledere af flokken og dem, der bestemmer, hvor flokken går hen.
Brug lidt tid på at observere dem, så burde det blive ret tydeligt, hvem der er par, og hvem der er klump. Håber, du finder ud af det!