Ja - jeg må sige jeg er imponeret over en del af Jer her på Forum. Jeg har nu gennemlæst 35 sider hønsedialog her på forummet og I giver aldrig op overfor de gentagne spørgsmål - ofte de samme.

Jeg melder mig i koret af begyndere. Jeg har netop idag været hos foderstof pusheren, som var ret imponeret over, hvor forberedt jeg var på mit hønseprojekt. Men nu begynder min iver og alle informationerne at koge i mit hovedet og nu kan jeg næsten ikke huske hvad jeg skal... så endnu engang kære erfarne hønserer et par lette spørgsmål fra en begynder..
Skaller - kan jeg f.eks. stille dem i en skål i hønsegården, eller er det bedre at sprede dem, så de skal lede efter skaller, eller?
Jeg valgte af købe korn, som jeg selv blander med æglægningspiller, i stedet for et sådan færdigt pillepresset fuldfoder ting. Korn må da været det mest naturlige for en høne. Lidt besværligt dog at skulle stå og blande 75 kg foder... kommentarer er velkomne.
Er det ok, at stille vand i en beholder ude i hønsegården i den overdækkede del?
Stalosan har jeg spredt under sandet i hønsehuset - er det stalosan der skal blandes i hønsenes "sandkasse" hvor de sandbader eller er det noget andet? - og er det nødvendigt på denne tid af året. Hvordan sandbader de iøvrigt når frosten sætter ind?
Jeg har lagt hø i redekasserne for, at gøre det hyggeligt - det ser ihvertfald hyggeligt ude for mine menneskeøjne. Men hvorfor sagde foderpusheren, at jeg skulle lægge et stykke pap over hullet i forsvindingsreden til at begynde med? --kunne jo spørge ham, men det glemte jeg....
Kan godt stille 1000 andre spgm, men begrænser mig lige.... Glæder mig heeeelt vildt til imorgen -når jeg henter gokkerne hjem i deres nyindrettede hjem.
På forhånd tak for Jeres hjælp - jeg har været såå glad for dette forum i denne tid. Jeg har været logget på i al den tid jeg har kunne afse. Tak for inspiration, billeder og facts.

Ja det er næsten som om det er jul...
mvh
Tina