Dette består mest af vagtler. især Bob White vagtler forsøger jeg at lave et avlsarbejde, hvor jeg hvert år udvælger de aller bedste i hver farve til videre avl. Mange blander de forskellige farver på kryds og tværs, jeg køre altid fugle sammen af samme farver, da jeg har en idee om at lyse farver blandet med mørke farver, ret hurtig giver fugle med uklare og grumsede farver. Da jeg i sin tid startede med de røde var de ikke særlig gode i farverne, meget blakkede og uens i farverne. efter en årræke er det lykkeds mig at lave nogle meget smukke røde med en dyb kobberød underfarve. de grå er også forbedret i farverne med tiden, så de i dag er mere ens i farverne end tidligere. De gule kniber stadig lidt især med hanerne, der variere en del i farverne. Samtidig udvælges også hver år de største til videre avl. Den samme taktik bruger jeg også ved opdræt af de andre vagtel arter jeg har.
Jeg kan godt lide at lave noget der er smuk at se på og ikke mindst noget som folk der køber vagtler af mig er tilfredse med og glade for.
De fejlfarvede vagtler slagtes og spises. De få der altid vil forekomme der er utrivelige eller på anden måde er uanvendelig i avl eller til slagtning, sendes med skrældemanden.
Vagtler købt hos mig er der altid 100 % tilbageleverigs ret på indenfor en rimelig tid, i de tilfælde der er skavanker der stammer fra mit fuglehold. Formentli af samme grund har jeg sjældent vanskeligt ved at sælge mine vagtler.
Ved køb af vagtler følger der også altid en pose foder med til at starte på i de nye omgivelser, da der er erfaring for at de falder hutigere til når de får det samme foder den første periode.
Jeg gør så også det at alle Bob White høner der vil ruge og ruger stabil får et hold kyllinger at gå med, da jeg har en idee om at kyllingerne ikke registrere om de er ruget ud i maskine eller under en høne. Det der er vigtig for at bevare rugelysten er at de har gået ved en høne i opvæksten.I de tilfælde hvor de i mange generationer udruges i maskine midster de som regel rugelysten og evnen til at føre kyllinger.
Jeg bruger også Bob White høner til at gå med andre vagtelarter der er lidt svære at få til at ruge selv, for også her at bevare rugeevnen.

At jeg har valgt at holde vagtlerne i et bursystem hvor de går parvis eller max. 1 hane og 2 hønerskyldes ønske om kontroleret opdræt.
Jeg går og sysler med tanken om at lave burene lidt større om med finere masker i tråden, så kyllingerne ikke slipper ud. Det er så planen at hvert par får et bur og selv kan ruge og opfostre deres kyllinger. Da jeg mener at kyllingerne bliver lidt bedre når de går frit ude og påvirkes af de svingende temprature. Om det så vil give problemmer i fugtige periode vil kun tiden vise, men det kan godt tænkes da de fleste vagtler lever i meget tørre område.
Det der er spændende ved at have med fugle at gøre er at helle tiden forsøge at give dem optimale forhold hvor deres naturlige instinkter kan opfyldes