Hold af vagtler.
Der er lidt andre regler for hold af og opdrætte vagtler, tropeduer der skyldes at de regtnes til fjerkræ.
Dyreværnsloven skal opfyldes, som ved hold af alle andre dyr, samt at der skal være cites papirer på særlig sjældne arter. Disse regler gælder for hold af alle fugle og fjerkræ arter.
Salg fra besætning under 100 stk. høner/hundyr fra privat adresse. Der kræves ikke at man er registreret som sælger hos fødevareregionen, længere.
Der er krav om at man noterer hvem man sælger fjerkræ og vagtler til, samt at ringnumre registreres og disse oplysninger gemmes i 2 år, Dette for at myndighederne kan sporer evt. smitsom sygdom i besætningen. Her er det især meget smitsomme sygdomme som, Newcastle, ilt, fugleinfluenza, mm.der tænkes på.

Salg og udstilling af vagtler.
Vaccinatons kravet er bortfaldet .
Kravet er i dag at tropeduer vagtler og andet fjerkræ der samles til udstilling mm. skal have gået under tag og med net sider hvor maskerne ikke overstiger 12 x 25 mm eller 20 x 20. mm. helt lukkede sider er også i orden. Der må blot ikke være adgang for vilde fugle.
I forbindelse med samlingen er det et krav at der ikke må forefindes vacinerede dyr i samlingen ellers kræves alt vaccineret.. Alle vagtler tropeduer og andet fjerkræ der samles skal være mærket med ringe med et nummer til hvert dyr.

Fugleinfluenza.
Her stilles kun krav i de tilfælde hvor man har over 100 stk. høner/hundyr i sin besætning og der sælges dyr herfra. Ved salg skal det dokumenteres for sælger at der er udtaget 10 blodprøver inden for 3 måneder, med negativ resultat for fugleinfluenza. Alle udgifter i forbindelse med de stillede krav er som fødevarestyrelsen udtaler myndighederne uvedkommende.

Som det fremgår af ovenstående er det ikke svære at have vagtler end andet fjerkræ.

Brændsels piller som fjerkræfoder.
Dette kunne godt være overskriften for noget af det foder der i dag sælges til hobby fjerkræavlere i dag. Dsv findes der på markedet fjerkræblandinger hvor den største værdi er brænd værdien i et fyr. Disse blandinger sælges mange steder da der er stor avance på dette foder for dem der forhandler dette. Nogle vil nok sige at der er foderstof kontrol på foderet og det derfor må være i orden. Det denne kontrol garanterer er indholdet af vitaminer og mineraler, den siger intet om de råstoffer foderet er lavet af. Enkelte firmaer opkøber korn og andet af meget dårlig kvalitet som ikke er egnet til dyrefoder indenfor landbruget og anvender dette i deres blandinger til små avlere inden for fjerkræ. Når foderet først er pakket i 25 kg. poser købes dette ikke af erhvervs fjerkræavlerne, da disse får foderet i løs vægt og da det her er tale om kroner og ører i tabt tilvækst hvis foderet ikke er optimalt er råstof kvaliteten ikke i orden. Foderet til hobby avlerne er også et spørgsmål om kroner og ører for den enkelte opdrætter, da mange ser på prisen først og kvaliteten kommer i anden række. Jeg mener ikke at man kan klandre dem der fremstiller det dårlige foder herfor, da der åbenbart er stor efterspørgsel efter dette grundet den billigere pris og derfor har dette en stor markeds andel. Så man må nok sige at vi selv har skylden herfor. Jeg har selv erfaring med det dårlige foder og mistede ca. 50 % af opdrættet efter at have fodret med et dårlig fabrikat. Pris forskellen er kun 15-20 kr. pr. 25 kg. Det foder jeg bruger i dag bestilles specielt hjem af foderhandleren og det er kun mig der bruger dette i området. På et tidspunkt lagde foderhandleren inde med 3 sækker for meget hjemtaget foder i knapt et halvt år da ingen andre ønskede at købe dette formentlig grundet prisen. At jeg er gået over til foder af bedre kvalitet har bevirket at dyrene klarer sig bedre på udstilling da fjerdragten har en langt bedre glans end tidligere, samt stærkere og sundere kyllinger Hvis vi som hobby avlere ikke stiller krav til det foder som vi giver vores dyr bliver kvaliteten aldrig bedre. En god måde at kontrollerer foderet på er at bruge et bestemt fabrikat i en periode på feks. 2-3 måned og så skifte til et andet mærke og ligge mærke til dyrenes sundhed i perioden, for så til slut at vælge det foder der giver den bedste vitalitet blandt dyrene. En anden metode man kan bruge er at købe foder af forskellig fabrikat og opdele fjerkræ holdet, i flere hold og fodre hvert hold med hver sit fabrikat, for så efter 3-4 måneder at sammen ligne vitaliteten i de forskellige hold og vælge foderet her ud fra. Det kan godt virke lidt bøvlet men hvis man ønsker gode og sunde dyr med godt vitalitet og modstandskraft er det dsv. nødvendigt og det er jo tros alt kun en gang at dette skal gøres for at opnå et optimalt resultat resten af tiden. Hvis man ikke kan fremskaffe pilefoder af god kvalitet er man bedre stillet med en god korn blanding med tilsætning af Vispumin eller et af de andre gode produkter der findes på markedet. En ting mere som man bør vide at der i dag ikke er tilstrækkeligt med animalske protein i foderet da dette er fjernet fra foderet og da alt yngel af fjerkræ fra naturens side er store insekt spiser er det vigtigt at en vis del er animalsk. Der hvor man kan se at der er underskud af animalske proteiner er bla. på fjerdragten der har en tendens til at blive pjusket og glans løs. Animalsk protein modvirker formentlig også kannibalisme. Det man kan gøre for at modvirke dette er at bruge katte eller hundefoder med fisk i ca. 10-15 %. Hvis det er muligt at købe fiskemel er dette også udmærket til at dække behovet for animalske proteiner. Det vil ikke være tilrådeligt at bruge katte eller hundefoder med fjerkræ i da der er en mulig fare i at kunne overføre sygdomme. Hvis dit fjerkræ døjer med diare eller forstoppelse som der er set mange tilfælde af i forbindelse med dårligt foder, prøv da at skifte til et andet fabrikat. Det at man kun fodre med pille foder kan på længere sigte give problemer med fordøjelses muskulaturen da denne ikke har tilstrækkeligt at arbejde med.
Bjarne Andersen.