Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Helle K. efter 22 Marts , 2010, 17:56
-
...og her troede jeg, at det gik den anden vej >:( :-\ /d
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/dbpress.nsf/0/4ea54fb338679079c12576ea0047c468
-
Det er bare ikke til at holde ud, Helle. Beskæmmende læsning.
-
/d
-
Ude af syne, ude af sind.
Og sådan er det desværre med mange ting.
-
I lørdags havde jeg en bordherre, der fortalte mig at jeg blev snydt, hvis jeg købte æg fra fritgående høns eller økologiske produkter. Han gjorde det ALDRIG selv. Ingen skulle tage r.... på ham! Han havde overbevist sig selv om at æg fra fritgående høns kommer fra burhøns - og at økologi kun står på indpakningen. Det er jo også det billigste. Det var en meeeeeeget lang middag :(
-
Omvendt, har jeg overbevist nogen af mine bekendte, at det er lykken at have høns og "homemade" æg. De køber altid æg fra burhøns (kun fordi de er billigst, og så s.... værd med hønsene). Det eneste det krævede for at overbevise dem om at prøve hønseholdet, var jeg gav dem nogen af mine friske æg, og så kunne de selv se og smage forskellen.
Men hønsene må helst ikke koste noget særligt i drift og de skal bruge et minimum af tid til at passe dem, det var kriteriet for at de vil forsøge sig, med nogen af mine Amrocks.
Mon de vender tilbage til burhønseæg igen...? Måske hvis de finder det besværligt at have høns. Jeg håber bare de selv kan se charmen i et hønsehold, og bliver grebet af hønsefeberen ligesom os andre.
-
Ankerine.
Ja så 'kloge' mennesker kan det være lidt tungt at kommunikere med. :D
Men det var da en trøst at han havde de 3 R-er på plads, som morgenværterne på P3 så ofte fremhæver. Research, research og research. ;D
-
hej alle sammen
skal vi ikke tæske dem, der købe buræg med gammelt wierbrød
jens
-
Hehe, det kunne være en løsning, tror mere på en sjov idé jeg fik, med at aflevere små flokke af høns ved familier rundt omkring i Danmark, så kan de næsten ikke gøre andet end at beholde dem :D
-
Desværre er mange af de mennesker der køber burhønseæg, nok ikke særligt interesserede i høns eller disse ve og vel. Ellers havde de vel valgt nogle andre æg, måske!
Så de vil nok afvise hønsegaven, eller blot vælge at slagte dyrene.
Næ, de skulle have lov at leve sammenklumpede på, forholdmæssigt, lige så lidt plads som burhøns tilbydes, og med samme mængde lys og frisk luft. Bare i nogle dage. Det kunne nok sætte lidt tanker i gang.
Og nogen vil så sige at høns jo ikke er så kloge som mennesker, og det er selvfølgelig i de fleste tilfælde rigtigt. Men de har dog stadig krav på et ordentligt liv og en ordentlig behandling. Respekt, også for dyreliv.
-
øv øv
jeg elsker at kaste med gl.wierbrød efter tumper
-
Ja, altså, min velbegavede og veluddannede steddatter troede engang at burhøns gik i hvert sit bur ::). Så mødte hendes far mig - og nu bliver hun meget vred hvis vores svigersøn kommer hjem med andet end økologiske æg. Så en del er nok en forestilling hos folk om at det ikke ville være tilladt, hvis det var synd for dyrene. Og sådan BURDE det jo også være >:(
-
øv øv
jeg elsker at kaste med gl.wierbrød efter tumper
Du må jo rende rundt med konstant ømme arme. *g *g
-
Det bliver jo også manipuleret med forbrugerne: bare sådan et ord som skrabeæg, så har mange nok et billede af høns, der går og skraber på en gårdsplads eller i en hyggelig hønsegård, mens sandheden er anderledes uhyggelig.
-
Ja, alle kneb tages i brug når produkter skal markedsføres. Og det kan til tider være meget svært for os forbrugere at vurdere/gennemskue indhold/værdi af disse bevidst manipulerende markedsføringer. Trist, men sandt.
-
hej
det der under mig at jeg samler ægbakke hos mine nabo og de har jo set mine høns OG de købe sku stadig væk buræg.
så har man jo da tabet dem totalt :-\
så ja, vi må håbe på beder tider .
jens
-
Åh - jeg har nok lidt svært ved at blive ret forarget på de forbrugere, der køber buræg. (Min forargelse går på myndigheder, der tillader rædselsfulde vilkår for dyr generelt)
Jeg ved, at vi hver især har et personligt valg, hver gang vi handler. Men hvem kan holde sin sti ren?
Jeg kan ikke!
Jeg sidder i øjeblikket med et krus kaffe, som jeg ikke kender oprindelsen på, jeg har en del skindprodukter i huset - og jeg aner ikke om dyrene, der har leveret skindet hat levet ordentligt. Jeg har faktisk heller ikke tænkt mig at sætte mig ind i det, for den problematik ville drukne i det arbejde, jeg så skulle igang med når jeg gennemgår resten af min livsførelse - herunder mit køleskab.
Her er tunfisk på dåse og hakket oksekød. Mayonnaise og hønsesalat. Hov - DEN vil helt sikkert dumpe.
I fredags var hele min familie ude at spise på restaurant. Gad vidst hvor meget af det, vi indtog, der ville bestå prøven? (Og hvem mon har samlet stumperne i min pc? og til hvilken løn? )
Jeg køber ikke buræg - for jeg holder af høns - og ikke mindre væsentligt: jeg er oplyst om, hvilke forhold hønsene lever under.
Men jeg har svært ved forargelsen - eftersom jeg selv - og ALLE andre indbyggere - bidrager til kummerlige forhold for massevis af væsener - bare ved at eksistere i den vestlige verden.
-
Susanne du har jo ret!!!! Hos os prøver vi efter bedste evne, men det er da svært, Kaffen fra Max Havelar smager ikke godt o.s.v. Vi har så lige netop fået en ungtyr i fryseren, fra en bekendt og den har haft det godt. Høns og æg ja, det er jo en del af vores hverdag.
Vi har altid gået ind for naturprodukter, men igen, hvem arbejder i de økologisle bomuldsmarker i Egypten, bare for at tage et eksempel.Jeg ved at argentinsk oksehud er meget efterspurgt i møbelindustrien da der ikke er så mange skader på, fra bindsler og hegn. Her kommer der så dyrevelfærd ind i billedet, ikke så meget, mens de er på farmene, men transporten som ofte er meget lang.
Tunen har vi erstattet med opdrættede ørreder, de smager ligeså godt, ja faktisk bedre og er billigere.
Sådan er der så meget, sidst var det chokoladen, som vi i TV blev gjort opmærksomme på høstes af småbørn der bliver holdt som slaver. Samtidig kører de et program med masser af slagsen.
Det er synd, at der er så strenge regler for, hvad vi må og ikke må, for jeg tror på, at mange helst vil købe fra en bondegård, men skrækken for, at blive syge af det, bliver jo gang på gang næret med pressens hjælp. Opdages det bliver de slagtede dyr destrueret, man får dem ikke engang undersøgt, inden de gør det. Det er bare konsekvent farlig kost, basta.
VH Gunni.
-
det der under mig at jeg samler ægbakke hos mine nabo og de har jo set mine høns OG de købe sku stadig væk buræg.
så har man jo da tabet dem totalt :-\
så ja, vi må håbe på beder tider .
jens
Vi har mange venner + min mor osv. der samler æggebakker til os. Men alle de bakker der har indeholdt burhønseæg osv., dem smider jeg ud. Jeg kan ikke holde ud hvis nogle af dem vi giver æg kunne finde på at tro at det er mig der har købt æggene i sin tid ::) og nu er jeg begyndt at sige til folk, at jeg kun vil have æggebakker der har indeholdt æg fra høns, der har levet under ordentlige forhold.
Men Susanne, du har fuldstændig ret! (Jeg kan nu alligevel godt forarges...) Men du har ret i at ingen af os kan sige os fri fra skyld med vores livsførelse. Ikke engang bonderøven på DR2 -selv han kører rundt i en totalt udkne..... og tudsegammel ford fiesta, der forurener ligeså meget som en mindre lastbil. :o
Mvh. Tanja
-
Susanne har igen ret i meget , af det hun siger.
...men jeg kan forarges...rigtig meget endda.
Det er desværre rigtigt, at ingen af os kan sige os fri for at købe varer produceret under frygtelige forhold, men jeg synes, at det er vores allesammens forbandede pligt, at tænke os om, når vi står med indkøbsvognen i supermarkedet, skal købe en ny dyne, ny sofa ..eller hvad pokker det nu drejer sig om...jo flere som siger nej tak til ting, som vi ved er uetisk produceret, jo større chance er der for ændring.
Jeg køber ikke undskyldningen om, at man har så travlt, at al indkøb skal kunne foregå et sted...og bl. a. derfor er det bekvemt at få 5 kyllinger i fryseren for 100 kr., de havde kun New Zealandsk lam i frysedisken...eller de eneste æg, som var tilbage lige inden lukketid, var buræg.
Jeg køber heller ikke undskyldningen om, at man ikke har råd til at prioritere ...for man har altid et valg om at vælge fra. I dag har alle f. eks. råd til at ligge med en dejlig varm dundyne...den koster ikke det vilde på tilbud....og det kan jeg f.... godt forstå. Det er ikke længe siden vi så de horrible forhold gæs og ænder, som leverer fjerene og dunene har og den dyremishandling de udsættes for...og her viste det sig, at INGEN forhandlere af vare indeholdende dun eller fjer kunne garantere, at deres produkter var forsvarligt produceret.
Der er ingen af os, som kan være bevidste om produktionen af alle de ting, vi køber....men det er altså tilladt at ændre indkøbsadfærd, når man bliver gjort opmærksom på rådne ting.
Af samme grund valgte jeg bevidst overskriften til denne tråd, da jeg desværre tror, at rigtig mange er forbandet ligeglade...bare tingene er billige...og hvis de ikke er ligeglade, så gør de som Ankerines bordherre...opdigter en latterlig og ynkelig forklaring.
Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af...eller også er man ...bare ligeglad /3
-
Jamen Helle - det er ildsjæle som dig, der faktsik kan være med til at påvirke en udvikling. Respekt for det /o
Jeg er bare blevet lidt kynisk, halvgammel og skeptisk.
Jeg er klar over, at den politiske forbrugers indsats batter - bare alt for lidt.
Eller som jeg før har skrevet: Jeg er bange for, at det svarer til at ville bremse et løbsk tog ved hjælp af den vindmodstand, man kan opnå ved at stikke en finger ud af kupevinduet!
Er ellers lidt vild med ideen om det gamle wienerbrød - hehe! :D
(og det, jeg tænker om forargelsen er, at den nemt bliver lidt hul - når nu vi alle (min påstand) på masser af andre områder - mere eller mindre bevidst - bidrager til dyrs og mennesker mistrivsel )
-
hm..ja, ja...mht burhøns...så sker der bare en lille smule
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/dbpress.nsf/0/da11def8fa2ff72bc12576eb0026ea89
-
Jeg køber heller ikke undskyldningen om, at man ikke har råd til at prioritere ...for man har altid et valg om at vælge fra. I dag har alle f. eks. råd til at ligge med en dejlig varm dundyne...den koster ikke det vilde på tilbud....og det kan jeg f.... godt forstå. Det er ikke længe siden vi så de horrible forhold gæs og ænder, som leverer fjerene og dunene har og den dyremishandling de udsættes for...og her viste det sig, at INGEN forhandlere af vare indeholdende dun eller fjer kunne garantere, at deres produkter var forsvarligt produceret.
Nej og det er jo præcis der det går galt. Vi har jo alle en dundyne og derfor er vi alle skyldige, netop fordi INGEN forhandlere kan finde ud af at producere forsvarligt. Selvfølgelig skal vi vælge ordentligt og være bevidste når der er mulighed for det, men selvom man gerne vil opføre sig ordentligt, så er der altså ikke altid mulighed for at undersøge alting.
Et godt sted at starte er vel at lade de tilbud ligge, der næsten er for gode til at være sande. For det er det som regel.
Mvh. Tanja
-
Helt ærligt...så håber jeg inderligt, at mange har valgt en ny dundyne og dunjakke fra, efter
den omgang dyrplageri vi blev præsenteret for :(
-
hm..ja, ja...mht burhøns...så sker der bare en lille smule
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/dbpress.nsf/0/da11def8fa2ff72bc12576eb0026ea89
I Tyskland har det siden årsskiftet været slut med de traditionelle bure og disse "berigede" bure er nu påkrævet der. Ydermere så er der flere fritgående høns end burhøns (i større bure) i Tyskland.
Så Danmark halter bagefter på dyrevelfærden når det gælder burhøns...
Men bagsiden er så at Polen arbejder på at få forlænget fristen for at gå over til berigede bure fra 2012 til 2017, altså yderligere 5 år...
Bl.a Polen arbejder hårdt for at skubbe denne dato
-
Men bagsiden er så at Polen arbejder på at få forlænget fristen for at gå over til berigede bure fra 2012 til 2017, altså yderligere 5 år...
Bl.a Polen arbejder hårdt for at skubbe denne dato
Ja, men det ser da ud til, at Polens ønske om forlængelse ikke bliver accepteret.
-
Ja, men det ser da ud til, at Polens ønske om forlængelse ikke bliver accepteret.
Så kan de lære det! Det er bare ikke acceptabelt, og når det er noget, der kan ændres så let, så gør det dog!