Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: hanegalgak efter 01 Januar , 2010, 21:17

Titel: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: hanegalgak efter 01 Januar , 2010, 21:17
Jeg har længe rodet med de tilskyndelser der kommer i "det grønne blad" , under LU og da også her på forum , omkring bevarelsen af "sjældne" , anderledes eller "vanskelige" racer.  Jeg aner ikke hvad der kan få folk til at skifte eller tilføje anden race i fjerkræholdet , men her kommer min tanke.
Hvad om en tilføjelse eller et skift kunne være kulinarisk betinget ?  ( udover bevaringen - naturligvis )
Indtil videre er mit fjerkræhold anlagt omkring det selvforsynende , men noget andet spirer da. Derfor har jeg da også googlet og læst om mange racer , langsomt har jeg så noteret mig at mange kommenterer kødet som : lige fra spiseligt til en kulinarisk oplevelse. Herunder nævnes der at mange "sjældne" giver framragende kulinariske oplevelser ! ?
For at nævne nogle : LAKENFELDER , DANSK LAND HØNE , ANCONA , FAVEROLES & DORKING.
Jeg vil prøve mig frem omkring den kulinariske oplevelse / den enkelte race , gøre mig nogle erfaringer og viderebringe disse i løbet af året.
Under forudsætning af kødet er bedre , kunne et hold af "sjælden" race med kulinarisk kød nemt "forsvares" - vi giver jo ind i mellem gerne nogle kr. ekstra kr. pr. kg. for gode udskæringer på koen , grisen eller lammet.
Men altså , jeg understreger : dette er kun tankespind og filosofi omkring en anden / yderligere indgangsvinkel til racebevarelse af vort fjerkræhold.
Kom glad med jeres tanker , men ikke mindst omkring :race/kød/smag  ;DDunhjernest
hanegalgak
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Lene Lestat efter 01 Januar , 2010, 22:20
De fleste racer er vel opstået ud fra at de enten skulle være gode æglæggere, gode slagtedyr eller enda begge dele.

Jeg drømte engang om at lave en kogebog, hvor der skulle være retter med forskellige racer høns. ;D Nu har jeg ikke den store kulinariske forstand, så det bliver nok aldrig til noget.
 
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Lene Lestat efter 01 Januar , 2010, 22:44
Alle høns kan vel slagtes og spises  ;) Men der er sikkert nok forskel på smag og konsistens fra race til race. Og det har sikkert også en betydning hvad de er fodret op med.
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 01 Januar , 2010, 22:52
Jeg drømte engang om at lave en kogebog, hvor der skulle være retter med forskellige racer høns. ;D Nu har jeg ikke den store kulinariske forstand, så det bliver nok aldrig til noget.

Det ville være alletiders ide med en kogebog Lene  /o  jeg skal hjertens gerne være behjælpelig med at sammensætte et lille dommerpanel, der virkelig kan æde igennem...  ;D
Det med de kulinariske evner skal du ikke tænke på, det kommer helt af sig selv efterhånden som vi giver karakterer, ros og kritik  8)
Jeg foreslår vi starter tidligt på dagen, så vi når en mængde forskellige retter, og du ligesom bliver kørt lidt varm ved komfuret  ;D
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: pilegaarden efter 01 Januar , 2010, 22:53
Og ikke at forglemme, hvor megen plads de har haft at røre sig på. Dette er afgørende for om der er megen kødsætning eller fedt på dyrene.
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Torbjørn Nielsen efter 01 Januar , 2010, 23:23
Jeg tror der er en årsag til nogle racer er sjældne !  :o Prydhøns er ikke avlet med tanke om slagtning eller æglægning, nej der skal være noget for øjet. ::) Her er racer som ikke er ret gode til slagtning og heller ikke med hensyn til æglægning.
Men det er ikke nemt at avle med sjældne racer, hvor og hvordan får man nyt blod i stammen o.s.v.
Jeg er en af dem, som mener det er lidt spændne, med høns man ikke ser alle steder, men det vil kræver noget arbejde, at holde fast i de forskellige racer.
Men det ville være dejligt, hvis flere fik øjene op for dette problem
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Lene Lestat efter 02 Januar , 2010, 08:32
Ja, det er ikke nemt at få folk til at avle alle de racer, som måske er mindre produktive.

For det første møder man altid dette spørgsmål, når folk skal have høns
"Vi skal død og pine have nogen som sprøjter ud med æg hver evig eneste dag"
Og det er der en del racer, som ikke gør.

Så er der også det, at de mere sjældne racer, der skal man måske kører lidt længere end til naboen, når man skal hente dem og dette er virkelig også et problem for mange, og prisen kan også være højere.

Men det ville da være dejligt hvis der kom flere til, som ville have de lidt mere specielle racer, for så ville de blive nemmere at skaffe, til nye avlere og nemmere at finde blodfornyelse.
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Lene Lestat efter 02 Januar , 2010, 08:39
En anden ting er uvidenhed de fleste mennesker ved ingengang at der findes så mange racer høns, som der gør. Så oplysning er også vejen frem.

Bare se på dette Forum, hvor mange har ikke fået Maran, Araucana og Blomsterhøns, de er alle tre racer, som ikke er så udbredte. Okay det er nok ikke sikkert at Maran og Araucana var blevet så populære, hvis de bare havde lagt alm. hvide æg  ;D
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Wanda efter 02 Januar , 2010, 09:11
Altså jeg er frisk på noget nyt, har jo campingvognen som står tom pt, det er planen at det skal være et vaske ægte ungdomshus ("vi vil ha ungeren tilbage, lisom i de gamle dage....");) blot med unge rebelske fjerkræ, men når kyllinge sæsonen er ved at være slut, så ville det da være fornøjeligt om der flyttede nogle mere stabile beboere ind :)

Det eneste jeg lidt har som ønske er store lidt tunge høns, men kan så nemt som ingenting overtales til alt mulig andet.
Så hvis nogen har en ide til hvad en "ny" sjælden race i DK kunne være så sig til, vi kan jo slå os sammen evt :)

Wanda som elsker det der er anderledes :)
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 02 Januar , 2010, 09:56
For det første møder man altid dette spørgsmål, når folk skal have høns
"Vi skal død og pine have nogen som sprøjter ud med æg hver evig eneste dag"
Og det er der en del racer, som ikke gør.

Jeg tror det for mange nye hønseejere er tanken om selvforsyning af æg og evt. kød, der får dem til at anskaffe de første høns.

Først længere henne i processen bliver man 'bidt' af en gal fjer og begynder at få idéer!

Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Peter Agger efter 02 Januar , 2010, 10:00
En fotsættelse af hanegalgak's tanker:
Dette er også kun tanker.
Jeg har længe tænkt på at lave en dag her på Gavnø, hvor forummedlemmer kunne mødes, (har iøvrig luftet det lidt med Finn)
måske have et par racer med til at vise frem for hinanden. (der var en gang en der efterlyste en lille udstilling af ikke ringmærkede høns).
Det kunne blive en familietur med høns og børn.
Tilbage til hanegalgak's tråd:
Vi har 2 store kuglegriller beregnet til vildsvin. Der kan vel stå ca. 12 - 15 kyllinger i hver. Kunne man samle et antal navngivne racer, grille dem under samme vilkår, og så bruge dem som smagsprøver til os selv, og måske nogle af parkens øvrige gæster.
Vi har et område tæt på toilet,cafeteria,bryghus, og ikke mindst legeplads.
Jeg kan desværre nok ikke love gratis indgang. Det ord kan min chef, (Baronessen) ikke lide.
Jeg har sendt et længere oplæg til hende om tanken, (inden der er kommet smagsprøver med i billedet,) men har ikke fået svar endnu.
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Wanda efter 02 Januar , 2010, 10:03
Jeg tror det for mange nye hønseejere er tanken om selvforsyning af æg og evt. kød, der får dem til at anskaffe de første høns.

Først længere henne i processen bliver man 'bidt' af en gal fjer og begynder at få idéer!



Det kommer nogenlunde samtidig med at man klikker "opret bruger" på siden der hedder Fjerkræforum.dk..... ;)
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Lene Lestat efter 02 Januar , 2010, 10:28
@ Peter

Smuk tanke og super god ide, meeen desværre hvis høns skal samles i dette land, så skal de være vaccineret og for at være vaccineret så må de have noget, hvorved de er til at identificere. Og det er jo så med en lukket ring med nummer.

Men jeg vil gerne komme til Gavnø og vise mine racer frem og jeg er sikker på at jeg nok kan låne nogle racer fra andre avlere og have dem med også.

Det skal bare være på en lige uge(weekend) for ellers er jeg på job.

Det med at grille en masse forskellige racer og så sammeligne, kunne være en helt fantastisk og spændende event i racefjerkræets tegn, især hvis der evt. også kunne komme en celibrity kok med.
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Wanda efter 02 Januar , 2010, 10:38
Syntes også det lyder som en feeeeed ide Peter. Jeg tror godt jeg kunne lokkes til at tomle den til gavnø hvis det bliver til noget :)
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Lene Lestat efter 02 Januar , 2010, 10:48
@ Susanne

Selvfølgelig er det tanken om at være selvforsynet, som er hovedformålet med at holde høns og det bedste er HELT klart æg fra egne høns.
Jeg køber aldrig æg i butikkerne, så vil jeg hellere undvære.

Og alle høns lægger æg, og med de racer, som ikke lægger så mange, så må man have en høne eller to mere. Sevom at der er mange ikke hønsefolk, som kommer med det klassiske spørgsmål, når de står og ser på en racehøne " øhhh lægger den æg ?"
Jeg ved egentlig ikke om de har tænkt på hvor kyllingerne kommer fra  ;D
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Bettina efter 02 Januar , 2010, 11:08
Ha ha Lene :D
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Ankerine efter 02 Januar , 2010, 11:15
Bare se på dette Forum, hvor mange har ikke fået Maran, Araucana og Blomsterhøns, de er alle tre racer, som ikke er så udbredte. Okay det er nok ikke sikkert at Maran og Araucana var blevet så populære, hvis de bare havde lagt alm. hvide æg  ;D
Vi har også altid købt høns for æggenes skyld - og så gjorde det ikke noget at de også var pæne at se på. Først med Araucanaerne har vi fået øjnene op for at høns også kan være sjove! Man kan ikke bare fodre og samle æg, næh, der skal også konverseres! Og når sådan en lille hønnike nærmest står og hopper for at komme til at vise at hun har lagt et lille blodigt æg - jamen det er da ikke til at stå for. Så jeg tror at vi beholder dem!
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Storm-Olsen efter 02 Januar , 2010, 11:58
Vi er jo af dem, der har en sjælden race i både høns og duer. Der var fire sølvbrakler udstillet på LU, og derfindes vist tre registrerede opdrættere.
Vores hvide mookee duer findes der idag kun en opdrætter af - og det er ham vores duer kommer fra.

Det giver nogle særlige udfordringer, fordi det er svært at skaffe blodfornyelse. Man skal rejse udenlands efter den, og det har vi hidtil ikke haft tid og penge til. Eller også kende nogen, der kender nogen.. (og det kommer jo nok).
En anden detalje er, at det ikke er høns, man bare skaffer sig af med igen. (Hvis man er lidt historisk anlagt).

Desværre er jeg jo ikke selv specielt vild med sølvbrakler. Jeg ville meget hellere have dem i guld. Men jeg kan ikke nænne at slagte sølvbraklerne, fordi de jo er "et klenodie".. (Og nej, jeg har ikke plads til begge dele).

Det er også netop det, der nok/måske i sidste ende lokker mig over i "foreningen" og til at ringe og udstille. Jeg synes jo, det er sjovt at gå på udstilling, hvis der er noget forskelligt at kigge på...

Men angående Jans oprindelige plan om at spise sig gennem diverse racer - har Liljensøe så ikke beskrevet et tilsvarende livsmål? (Hvad der ikke gør Jans tanke mindre interessant.)
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: GKV efter 02 Januar , 2010, 12:06
Udover mine 11 hybridhøns, som jeg er meget glad for, er der også Stor Kochin, Silkehøns og Araucanere, både med og uden hale på matriklen.

Selvom de alle er søde og tamme, er det Araucanerne der har betaget mig mest, for jeg synes de er så anderledes i temperament i forhold til de andre. De er virkeligt menneskesøgende og jeg er vild med deres småpludren.

Inden jeg kom på forum, vidste jeg godt, at der var høns der lagde blå æg, men anede ikke hvad racen hed. Ikke alene lægger de blå æg, men har altså også stjålet mig hjerte. Min største bekymring lige her og nu er, at de lægger så mange æg, da jeg jo læser at hønsene bliver slidt op af det. Hvordan undgår man det? Der skulle jo gerne være æg, når nu foråret kommer og der skal ruges nogle ud.

Silkehønsene er herlige, skønne, sjove og smukke men virker lidt hjernedøde (min opfattelse) hvis man sammenligner med Araucanerne.

Kochin er en stor race med mange fjer på benene, det har jeg så fundet ud af ikke lige er til min smag, ligeledes er de alt for store og klodsede, men er jo da rolige dejlige høns, sådan vælger vi forskelligt.

Det bliver Araucanerne for mit vedkommende, der får førstepladsen og jeg ved, det vil tage flere år, inden jeg vil være i stand til at udstille nogle, for jeg er indforstået med, at der er mange hurdler, når vi taler om det opdræt.

Jeg vil give Lestat ret i, at mange ikke vil bevæge sig ret langt for at købe høns, det fatter jeg så ikke, hvis det du skal bruge er i en anden landsdel eller land, ja så er det jo bare om at få det tilrettelagt.

Den eneste race jeg har haft før, er Dværgwayandot og her må jeg sige, at aldrig har jeg smagt så gode hanekyllinger og jeg var forbavset over så meget brystkød, der var på sådan en bette splint, kan varmt anbefales, og så er de så smukke.

Jeg kunne virkelig også fristes af de små Watermael, men det er ikke aktuelt lige her og nu.

Jeg spekulerer som en gal på, hvordan jeg skal få splittet dem op i de respektive grupper, uden at de skal fratages det gode hønseliv og være alt for meget indespærret. Alt det må jo vise sig hen ad vejen, kommer der tilstrækkeligt med materiale at gå videre med, kan de jo senere på sommeren igen få lov at være "frie fugle"

Af mine engelske er der flest lavendel tværstribede og ja, de er smukke, men der skulle jo gerne blive nogle ensfarvede også og da jeg kun har en høne af lavendelfarvet bliver det lidt svært i begyndelsen.

VH Gunni.
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Stinne efter 02 Januar , 2010, 12:27
Lestat@ Fed idé ellers. Jeg kan desværre ikke melde mig som kok. Det ville være synd for maden.

Bjørn@  *g *g *g
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Tina Holmberg efter 02 Januar , 2010, 13:02
Lestat: Du skal da ikke stå og svede alene, så jeg melder mig gerne som kok ;)
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Henriette Hall efter 02 Januar , 2010, 13:50
Jeg melder mig også gerne som kok!  ;D
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: hanegalgak efter 03 Januar , 2010, 10:56
@ Peter og Finn : hvor hurtigt kan vi finde en Gavnø dato ? Med teenagere i huset og familie spredt over hele landet der skal vedligeholdes , bliver vores kalender lynhurtig weekend besat i foråret / sommeren - allerede fra nu ..

Jeg kommer gerne med kyllinger og kokkehjælp også !

dunhjernest
hanegalgak
Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: Peter Agger efter 03 Januar , 2010, 11:07
Jeg har kristi himmelfartdag hængende i luften, men vender hurtigst mulig tilbage, hvis det ikke bliver den.


Titel: Sv: Tanker omkring "sjældne" racer ....
Indlæg af: hanegalgak efter 03 Januar , 2010, 11:13
Av - ja Gavnø har jo også en kalender vi skal tage hensyn til !  Den er nok noget anderledes booket end vores  ;D