Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 10 Januar , 2013, 17:12

Titel: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 10 Januar , 2013, 17:12
Kan nogen hjælpe med en evt. diagnose? I går aftes fik jeg ikke den sædvanlige maran ind i huset, en enkelt en der ynder at blive ude til det er helt mørkt. Jeg lukkede først huset af da det stort set var helt mørkt, og regnede derfor med at alle, inkl. den sædvanlige maran, var inde. Her til mogen stod hun foran huset og rystede af kulde og ville meget gerne ind. :-\

Til eftermiddag lukkede jeg alle på græs, og så lagde jeg mærke til hende fra i morges. Hun lå ned og åd af et æble jeg havde kastet ud til solsortene. Da jeg ville tage hende rejste hun sig og gik hen til et andet æble, lagde sig ned og åd af det. Jeg tog hende op. Hold da op. Hun er skind og ben. Jeg tror ikke hun vejer mere end ca. 1 kilo. Hun lugtede af rådden fisk fra bagpartiet som var fyldt med indtørret afføring iblandet tyndflydende <R.

Jeg tog hende ind. Vaskede hende bagi og gav hende derefter en blanding af majs og undulatfrø, og det guffer hun i sig. Hun har ædt i næsten 10 minutter uafbrudt og drukket en smule vand. Hun har stået op og ædt, men har nu lagt sig ned igen og er meget afkræftet. Så afkræftet, at hun ikke kunne springe op af den flyttekasse jeg havde sat hende i. Jeg har sat hende i brusekabinen nu, for der vil hun hellere være end i flyttekassen. Nu sover hun (ja ja ja, jeg skriver "live" ::)). Hun har også pudset fjerene meget kort.

Har nogen en idé om hvad der er galt her? Hun har ikke lagt en klat siden hun kom ind for en time siden, men hendes bagparti var som sagt fyldt med særdeles ildelugtende afføring. Hun har intet mad i kroen og er skind og ben. Halen hænger og kammen er bleg.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: kristiank efter 10 Januar , 2013, 17:19
måske den er nederst i hakkeordnen, og de andre er efter den, , så denb ikk efår tid til at spise, andet end når du beskytter, og heller ikk får lov at komme ind før de andre er til ro, jeg havde en lille gul satan der holdt 2 store høner i redekasserne, den ligger nu i fryseren
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: JNTS efter 10 Januar , 2013, 17:33
Det var da noget trist noget med den lille høne Tanja  *t
Sikker på hun nok skal klare sig når hun kommer ind og får lidt omsorg  ;)

Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 10 Januar , 2013, 17:39
måske den er nederst i hakkeordnen, og de andre er efter den, , så denb ikk efår tid til at spise, andet end når du beskytter, og heller ikk får lov at komme ind før de andre er til ro, jeg havde en lille gul satan der holdt 2 store høner i redekasserne, den ligger nu i fryseren
He he Kristian, en sådan udmelding kunne jeg snildt forestille mig fra dig ;). Og fair nok! Jeg vil dog gerne give hende chancen, selv om hun måske er nederst på rangstigen. Jeg har et par andre huse, så måske skal hun flytte hjemmefra. Undrer mig dog, hvis hun ikke må komme til fadet. Da hun lå ned her til eftermiddag, fodrede jeg flokken med vildtfuglefrø, og da fik hønen lov til at guffe af hånden på lige fod med de andre, men ok og tja. Jeg kan jo ikke se hvad der foregår, når jeg ikke er der. Undrer mig over den ekstremt lille vægt og det ildelugtende snask i måsen.

Det var da noget trist noget med den lille høne Tanja  *t
Sikker på hun nok skal klare sig når hun kommer ind og får lidt omsorg  ;)
Tak Janni :). Det håber jeg også. Hun ligger og sover nu. Lige foran madskålen inden i brusekabinen (men der er jo også gulvvarme, sikkert ikke dårligt, for en lille tynd og sløj høne ;)). Hun er lige vågnet igen, i øvrigt ("live opdatering" stadigvæk ::)) og æder igen. Appetitten fejler i hvert fald ikke noget.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: JNTS efter 10 Januar , 2013, 17:44
Det snask fra måsen, hvor længe har hun haft det?

Tænker om kulden kan have noget at gøre med det, nu hun sov ude en nat?
Det kan måske godt have "slået maven" i stykker.

Vores høner har også gevaldige problemer med at gå i seng, og tit glemmer de at gå ind og står så under huset, hvor vi så pænt kan fiske dem ud fra  ::)
Af samme årsag tæller vi dem hver aften i hvert hus :)

Rigtig god bedring til den lille høne :)
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: kristiank efter 10 Januar , 2013, 18:11
tanja det var nu den der hakkede der kom i fryseren, det skulle hun aligevel nå hun ikk vil ligge æg, og hun ikk er en brahma med avls potentiale
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: thorleif efter 10 Januar , 2013, 19:39
Tanja, hvor kedeligt. Peronites?
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 10 Januar , 2013, 20:01
@Janni: snasket har siddet der i lang tid, for det sidste var så hårdt og tørt, at jeg ikke har fået det opløst, så det sidder der stadig. Jeg tænkte, at det var vigtigere at få mad i hende, end at vaske hende til bunds.

@Kristian: Åh, sådan. Jeg tror nu ikke at hønen er den nederste i hierakiet. Jeg ved med sikkerhed, at der er fire under hende, som alle er rigelig tykke trods deres ringe status.

@Thorleif: "Peronites?" - Sorry I don't get it. Hvad betyder det?
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja S.B. efter 10 Januar , 2013, 20:31
Har hun mon orm?
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 10 Januar , 2013, 20:55
Har hun mon orm?
Intet at se i den meget tynde afføring. Hun har kun lagt en enkelt klat siden kl. 16 og den var hvid og tynd. Er det normalt, at kun en høne bliver ramt i tilfælde af orm? Men en tom kro er vel heller ikke tegn på orm? Eller?

Sortøje ligger nu i en flyttekasse med vores tunge dørrist af metal som låg. Der er spåner i bunden. En skål med majs og frø og en skål med vand. Værkstedet er en integreret del af huset og her står brændefyret der leverer varme til huset, så hun får i nat fornøjelsen af fyrets brummen og varmen fra ovnen. Jeg håber sørme hun klarer den *k.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Helle K. efter 10 Januar , 2013, 21:10
Vi  *k *k *k *k

Hun ligger i hvert fald tusind gange bedre nu end sidste nat :'(
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Kenneth j efter 10 Januar , 2013, 22:02

Da mine dyr havde orm opdagede jeg det ved at en hane døde blev skåret op.
Og der var intet kød på ham han var meget meget let. Og da tarmen blev skåret op væltede det ud med orm.

De havde haft tynde klatter lidt tid men ingen tegn på orm i nogle af klatterne.

Det kan jo være mange ting men når hun spiser godt og er meget tynd. Kan det vel sagtens være orm ?

/Kenneth
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: pilegaarden efter 10 Januar , 2013, 22:39
Er hun også meget tynd ved maven eller er den udspilet og lidt svampet at mærke på.

Et svært angreb af spolorm gør normalt maven lidt udspilet og svampet at føle på, på de angrebne dyr.

Jeg hælder nok mere til en bakteriel infektion i mave/tarmsystem. Men det forklarer så ikke at kroen er tom.

Ud fra din beskrivelse af hendes helbredstilstand, lyder hun til at være meget svækket.

At flytte hende ind i varmen og give hende særforplejning, som du har gjort, burde give hende lidt kræfter tilbage. Måske ikke nogen dum ide også at servere hende en god stor portion 'hønseguf'. Og så check om hun har mad i kroen i morgen. Med denne særbehandling burde hun have ro til at forsyne sig og fylde depoterne.

Held og lykke med hende.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: ina..... efter 10 Januar , 2013, 23:10
Tanja hvis en af mine stor pelsede orpington har fastklistret klatter i måsen, så gør jeg kort proces med saksen, og klipper det hele af, de smuler der så kan side tilbage kan vaskes eller pilles af, det er nemmere end at opløse de store klatter, bare for en anden gangs skyld
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 11 Januar , 2013, 07:33
Tak for de gode råd.

Hvis det er orm skal hun så forbi en dyrlæge, eller kan man give ormekur til høns uden recept?

Er hun også meget tynd ved maven eller er den udspilet og lidt svampet at mærke på.
Nej, hun er ren skind og ben. brysbenet stikker ud og hun er let som en fjer. Maranerne plejer at være "mursten" at løfte.

At flytte hende ind i varmen og give hende særforplejning, som du har gjort, burde give hende lidt kræfter tilbage. Måske ikke nogen dum ide også at servere hende en god stor portion 'hønseguf'. Og så check om hun har mad i kroen i morgen. Med denne særbehandling burde hun have ro til at forsyne sig og fylde depoterne.
Hendes kro var godt fyldt her til morgen. Klatterne var blevet meget mere faste og sorte, men de er meget små, ikke meget større end en stor hasselnød. Hun har fået lidt græsk yoghurt blandet op med majs, revet ost og undulatfrø. Der røg vel et par gode spiseskefulde ned her til morgen, inden hun lagde sig ned igen.

Tanja hvis en af mine stor pelsede orpington har fastklistret klatter i måsen, så gør jeg kort proces med saksen, og klipper det hele af, de smuler der så kan side tilbage kan vaskes eller pilles af, det er nemmere end at opløse de store klatter, bare for en anden gangs skyld
Jeg klippede også det værste af, men det var svært at gøre selv. Hun skal igennem møllen igen i dag, for hun lugter stadig meget grimt fra måsen.

Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Helle K. efter 11 Januar , 2013, 07:42
Nu kan du lige se, om den gode mad i særbehandlingen hjælper, så hun tager på - hun spiser jo, som om hun aldrig har fået mad før - så jeg tror altså ikke på, at hun er meget svækket eller syg - hvad det end er, så har den kolde nat alene i hvert fald ikke gjort det bedre....eller måske...for så opdagede du hende.

Begynder hun ikke at tage på og du mistænker orm, så skal du forbi dyrlægen.

De små klatter kan måske betyde, at hun bruger det meste af indholdet i maden, så der ikke er så meget til affald....og det er i hvert fald gode tegn.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Kenneth j efter 11 Januar , 2013, 12:44
Den ormekur jeg fik afhentede jeg ved dyrlægen.

Han skulle ikke se dyrene men jeg beskrev symptomerne.

Ring til en dyrlæge som ved lidt om høns de kan måske hjælpe dig over telefonen

/Kenneth
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: ina..... efter 11 Januar , 2013, 12:58
Hvis hun i virkeligheden er så tynd fordi hun bruger alt sin mad på at fodre sin ormegård, så synes jeg det haster, og nej der er ikke ormekur uden  dyrlæge 
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 11 Januar , 2013, 16:11
Jeg håber ikke det er orm, men jeg ringer evt. til dyrlægen og spørger ham til råds på mandag. Her til eftermiddag virker hønen temmelig frisk, men stadig uden ret mange kræfter. Hun går rundt i stuen, og har gjort det i en halv times tid. Spiser lidt havrekorn, og prøver at bryde ud igennem havedøren (det ER også provokerende, når Frede står på den anden side, og ser misundelig ud, fordi nogen har overtaget HANS plads ved panoramavinduet ;)). Nu skal hun vasket og klippes i rumpen, for der hænger stadig meget snask, og så håber jeg, at hun blot har været svækket af et eller andet, andet end orm *k, og at hun får kræfterne tilbage, så hun kan komme tilbage til sin flok snart.

Tusind tak for PM'er også - dem er jeg meget glade for. Fjerkræ Forum er virkelig et skønt sted at befærde sig i, som bekymret hønseejer /o.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 11 Januar , 2013, 17:39
Så blev hun også studset og vasket færdig i rumpen. Hun vil ikke være i stuen mere, men søger mod badeværelset, hvor hun lå og guffede mad i går, lige efter hun kom ind. Her ligger hun nu og sover på en avis, med mad og vand inden for overskuelig rækkevidde.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: pilegaarden efter 11 Januar , 2013, 23:32
Nej, hun er ren skind og ben. brystbenet stikker ud og hun er let som en fjer.

Hun kan sagtens være skind og ben med udstikkende brystben, men stadig have en opsvulmet, svampeagtig mave (lige syd for brystbenet ;-)).

Hvis hun er voldsomt angrebet af orm, vil hun ikke få megen næring, og deraf naturligvis blive skind og ben. Men det kræver en god portion orm i fordøjelsessystemet, og disse fylder godt (deraf den svampede mave).

@Kenneth J

Du har jo lidt erfaringer med et stort antal spolorm i maven på høns. Følte du efter på hønsenes maver om de var udspilede/svampede at mærke på?
Og hvordan var dine dyrs huld/kondition på resten af kroppen?
 
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Kenneth j efter 11 Januar , 2013, 23:59

Jeg mærkede desværre ikke på maven af dem :( Så lige den ting opdagede jeg ikke.


Syntes ikke man kunne se noget på dem. De så fine ud. De var dog ikke så aktive som normalt og måske en lidt bleg kam.
Så kan ikke rigtig bidrage til noget der.

Men de var skind og ben med meget tydeligt brystben og de vejede stort set intet.

/Kenneth
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Januar , 2013, 00:08
Men de var skind og ben med meget tydeligt brystben og de vejede stort set intet.

Det bekræfter jo ihvertfald den ene del. Afmagring.  ;)

Jeg ved fra feks katte og hunde, at ved kraftige angreb af spolorm, mærkes maverne lidt spændte og svampeagtige. Det er nok lidt lettere at mærke på disse dyr end på høns, med en masse fjer. Men alligevel.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 05 Februar , 2013, 18:59
Sortøje fik tre uger indenfor i varmen. Hvad hun fejlede eller stadig fejler, ved jeg ikke. Hun har haft lidt problemer med at synke; der har været noget der sagde "lyde" i halsen, når hun havde ædt et par næbfulde. Hun er blevet fedet op med æg, råt oksekød, majs, salat, undulatfrø og hvede. Havde sin dagligdag i værkstedet og sin aften og nat i en stuebirk i køkkenet, som aldrig er nået at blive pottet om, og derfor står i en murerbajle. Hun blev bag ved 40 cm i værkstedet, og i murerbaljen lå hun blot uden at hoppe ned.

Hun er stadig tynd som en pind og kan ikke hoppe højt, men hun æder og er igen en del af flokken. Til aften sad hun på pind ved siden af Frede, så helt nederst i hierakiet er hun ikke.

Om Sortøje overlever er svært at sige, men hun lider i hvert fald ikke. Har masser af livsmod og lyst til at skrabe og sandbade (en høne der sandbader i en stuebirk, har I nogen idé om hvor meget det sviner? :o); eneste minus nu og her, er den strenge frost der er på vej igen. Jeg krydser fingre og håber på det bedste. *k :).


Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Helle K. efter 05 Februar , 2013, 19:18
Uh ha da da - på pind ved siden af tossede Frede <T. Jeg skal da love for, at Sortøje har fået en vældig fin debut i flokken <I

Jeg tror på helbredelse og det er så  <M af dig Tanja...med den fantastiske pleje igennem godt to uger.

PS ..he, he...jo..jeg ved særdeles udmærket, hvordan en stue kan se ud, når hønsene har taget bad i gulvpotteplanterne :o :o :o :o :o :o
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: JNTS efter 05 Februar , 2013, 19:56
Tanja, er det hende der har en stor kro?
Havde du ikke en høne med det engang?
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 05 Februar , 2013, 20:13
Tanja, er det hende der har en stor kro?
Havde du ikke en høne med det engang?
Det var ikke Sortøje der havde stor kro, men derimod gamle Nuggi, en af de hvide høns. Hun lever i bedste velgående med sin store madkasse ::). Hun måtte hjælpes ind i huset i dag, da hun for vild i snestormen, som pludselig kom ud af det blå, inden alle høns var nået hjem i sikkerhed.

Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: JNTS efter 05 Februar , 2013, 20:26
Årh mig og min hukommelse...
Godt begge høner fik hjælp :)
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Henrik givskud efter 06 Februar , 2013, 07:56
Hej.

Jeg har først lige opdaget denne tråd, men er nysgerig efter at vide om hønen fik en ormekur ?
Jeg har, desværre, oplevet det samme hos mine orpington nogle gange, og det endte med at jeg afleverede en gødnings prøve hos min dyrlæge, der viste at dyrene havde orm. Han sagde at de fleste dyr sagtens kunne tåle mindre orme angreb men at nogle bukkede under for det. Jeg ved godt at i denne tid hvor vi gerne vil være økologiske og alt det der, kan det virke lidt drastisk, men jeg er begyndt at give alle mine dyr en orme kur omkring sommerferie, og det har hjulpet gevaldigt.
Dette har været en spændende og meget detaljeret tråd at læse.
Titel: Sv: Tynd og afkræftet maran
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 06 Februar , 2013, 08:43
Hej.

Jeg har først lige opdaget denne tråd, men er nysgerig efter at vide om hønen fik en ormekur ?
Jeg har, desværre, oplevet det samme hos mine orpington nogle gange, og det endte med at jeg afleverede en gødnings prøve hos min dyrlæge, der viste at dyrene havde orm. Han sagde at de fleste dyr sagtens kunne tåle mindre orme angreb men at nogle bukkede under for det. Jeg ved godt at i denne tid hvor vi gerne vil være økologiske og alt det der, kan det virke lidt drastisk, men jeg er begyndt at give alle mine dyr en orme kur omkring sommerferie, og det har hjulpet gevaldigt.
Dette har været en spændende og meget detaljeret tråd at læse.
Hej Henrik,

Jeg har skrevet dig en privat besked, om opholdet på det indendørs wellnesscenter for min maranhøne :).