Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: pilegaarden efter 21 November , 2012, 23:40
-
Damn.
Jeg købte 4 engelske Araucana kyllinger for nogle måneder siden. De blev placeret i min hesteboks for at jeg kunne passe godt på dem. Og de har haft det fint indtil for nogle få dage siden, hvor én af dem begyndte at blive lidt stivbenet. Den gik nærmest som om den gik på stylter. Og det blev værre efter et ekstra døgn. På døgn 2 efter de første spæde tegn, var jeg rimelig sikker på hvad problemet var. Da den ikke længere kunne stå oprejst, 'steg den til himmels'. Én mere var i mellemtiden begyndt at vise samme tegn. Den er her til aften 'steget til himmels'.
De sidste 2 individer viser i øjeblikket ikke tegn på sygdom, men det kan naturligvis komme lidt senere.
Jeg havde for ca 4 år siden en lidt blandet flok silker (købt som små kyllinger af en ældre mand ved Greese - den historie findes i en anden tråd), hvor jeg også oplevede et udbrud af Mareks, og mistede ca ½-delen af kyllingerne. De blev opfostret i samme hesteboks.
Jeg har i den mellemliggende periode, ca 4 år, haft, vel 6-8 hold kyllinger i hesteboksen, til opfostring, uden nogen former for sygdom.
2 spørgsmål til ekspertene:
1) Kan Mareks have overlevet i hesteboksen i den mellemliggende periode?
2) Er engelske Araucana (eller Araucana) specielt modtagelige for Mareks?
-
Nu er jeg ikke ekspert, og slet ikke udi Marecks. For jeg synes at man får så mange forskellige svar omkring det, når man spørger rundt omkring.
Men det skulle vist nok ligger gemt i støv. Hvorfor det så ramme enkelte det ved jeg så ikke. Men jeg mener at kunne huske at Gunni også havde problemer med Marecks i sine Engelske Araucana og Marecks forekommer også hos de små urdværge ( Fodbefjerede Dværge og Sebright).
-
Damn.
Jeg købte 4 engelske Araucana kyllinger for nogle måneder siden. De blev placeret i min hesteboks for at jeg kunne passe godt på dem. Og de har haft det fint indtil for nogle få dage siden, hvor én af dem begyndte at blive lidt stivbenet. Den gik nærmest som om den gik på stylter. Og det blev værre efter et ekstra døgn. På døgn 2 efter de første spæde tegn, var jeg rimelig sikker på hvad problemet var. Da den ikke længere kunne stå oprejst, 'steg den til himmels'. Én mere var i mellemtiden begyndt at vise samme tegn. Den er her til aften 'steget til himmels'.
De sidste 2 individer viser i øjeblikket ikke tegn på sygdom, men det kan naturligvis komme lidt senere.
Jeg havde for ca 4 år siden en lidt blandet flok silker (købt som små kyllinger af en ældre mand ved Greese - den historie findes i en anden tråd), hvor jeg også oplevede et udbrud af Mareks, og mistede ca ½-delen af kyllingerne. De blev opfostret i samme hesteboks.
Jeg har i den mellemliggende periode, ca 4 år, haft, vel 6-8 hold kyllinger i hesteboksen, til opfostring, uden nogen former for sygdom.
2 spørgsmål til ekspertene:
1) Kan Mareks have overlevet i hesteboksen i den mellemliggende periode?
2) Er engelske Araucana (eller Araucana) specielt modtagelige for Mareks?
@ Pilegården.
1. Ja Mareks forputter sig i støvet, samt i revner og sprækker.
2. Der er seks ugers inkubations periode imellem hvert enkelt udbrud.
J.C.
-
Er der nogle racer der er mere tilbøjeligt til at få Mareks? Syntes mine nyanskaffede jersey kæmper, viser tegn på den. Kun hanen er helt frisk..
-
Er der nogle racer der er mere tilbøjeligt til at få Mareks? Syntes mine nyanskaffede jersey kæmper, viser tegn på den. Kun hanen er helt frisk..
@ Rixen.
Ja der er efterhånden en hel del.
1. Sabelpot
2. Sebright
3. Farverolles
4. Silkehøns
5. Serama
6. Jerseye kæmper
7. Australops
8. Maraner
9. Araucana
10. Hollandske dværge.
NB: Disse racer vaccineres bredt i europa, hvilket man bør overveje inden man indkøber kostbare dyr i feks. Leipzig på den kommende europa udstilling, eller på andre udenlandske udstillinger.
J.C.
-
Jeg har 2 jersey, hvor den ene har udviklet en helt krum fod, som når mennesker knytter hånden, den anden ligger meget ned med dårlige ben.
Mine jerseyer er fra maj 2012. troede mest det ramte helt unge kyllinger.
Hvad skal jeg gøre? få de to aflivet, og gøre godt rent i boksen hvor de har gået??
-
Jeg har 2 jersey, hvor den ene har udviklet en helt krum fod, som når mennesker knytter hånden, den anden ligger meget ned med dårlige ben.
Mine jerseyer er fra maj 2012. troede mest det ramte helt unge kyllinger.
Hvad skal jeg gøre? få de to aflivet, og gøre godt rent i boksen hvor de har gået??
@ Rixen.
Det er oftest ungdyrene det går ud over, men ældre dyr kan også sagtens blive ramt af Mareks.
J.C.
-
Hvis man har haft Mareks udbrud.... er så ikke efterlevende dyr infekteret ?
Er det så ok at slagte og spise de dyr som ikke har vist tegn på noget ?
Jeg bruger hønsestald som havde stået uden høns i ca 10 år og ca 2 uger efter jeg anskaffede ungdyr begynte det hos mig .... jeg mistede 5 af 6 ungdyr i løbet af 3 uger .... men heldigvis fik jeg nogle voksne dyr også som ikke har vist tegn på noget ......
-
vis mHan har haft Mareks udbrud.... er så ikke efterlevende dyr infekteret ?
Er det så ok at slagte og spise de dyr som ikke har vist tegn på noget ?
Jeg bruger hønsestald som havde stået uden høns i ca 10 år og ca 2 uger efter jeg anskaffede ungdyr begynte det hos mig .... jeg mistede 5 af 6 ungdyr i løbet af 3 uger .... men heldigvis fik jeg nogle voksne dyr også som ikke har vist tegn på noget ......
@ Olversdottir.
Dyr som ikke er syge, eller som ikke viser tegn på sygdommen i udbrud, kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne spise.
Spørgsmål:vis mHan har haft Mareks udbrud.... er så ikke efterlevende dyr infekteret ?
Svar: Der er seks ugers inkubations periode imellem hvert udbrud, dette må være afgørende for hvornår ens besætning er OK ,og oven på igen i forhold til Mareks.
NB: Mareks er ikke anmeldepligtig.
J.C.
-
Tak for svarene.
2. Der er seks ugers inkubations periode imellem hvert enkelt udbrud.
De havde gået i hesteboksen ca 11 uger inden der viste sig tegn på sygdom.
De dyr som ikke bliver syge, vil de ikke efterfølgende være levende smittebærere?
-
Hvis høns har Marecks så dør de, for der er ingen helbredelse for det. Hvis dyr ikke har Marecks, så kan de vel heller ikke være raske smittebærere eller ??
Hvis dyrene vaccineres mod Maracks med en levende vaccine, så får de jo så påført sygdommen og bliver de så ikke raske smittebærere eller ?
-
Så vidt jeg har forstået er Mareks så smitsomt at alle dyr i en flok vil blive angrebet, men at nogle dyr ikke bliver syge af det. Det er disse dyr jeg så ville forvente var raske smittebærere.
-
Det er jo så lige om de er det ?
-
MAREKS DISEASE (MD), is a common virus that causes internal lesions (tumors), and kills more birds than any other disease. It is so common that you should assume you have it in your flock, even if you detect no evidence.
Mareks is a member of the herpesvirus family of viruses. It is also known as 'Range Paralysis'. Mareks is spread through airborne feather dander so microscopic that it can spread from one farm to another via the wind, even when no human or bird contact is made between the two farms. The virus enters through the bird's respiratory tract.
The turkey version is Herpes Virus Turkey (HVT), and the waterfowl version is known as Duck Virus Enteritis (or DVE). All three are from the same family of viruses.
It's not common for MD, HVT, and DVE to cross over between chickens, turkeys, and ducks kept together, but it has happened.
The study of Mareks Disease in poultry is exciting because it has had a profound effect on cancer research in all species, including human. And the Mareks vaccine for chickens was the first time medical science was able to produce an effective cancer vaccine for any species.
There are a few different types of Mareks in chickens. The most common are eye, visceral (tumor producing), and nerve.
The nerve version is known by some Fanciers as 'down in the leg', and symptoms range from slight to severe paralysis in the wings, legs, or neck, and usually results in death from trampling by other chickens, and/or the inability to get to food and water. There can be 'transient' paralysis that disappears after a few days, such as a dropped wing that suddenly corrects itself. In the eye version, you'll detect an irregularly shaped pupil, cloudy eye ('gray eye'), or sensitivity to light. It can result in blindness. The visceral version should be considered when a bird is just generally 'wasting'.
Mareks is extremely contagious but does not spread vertically (to the egg). Youngsters should develop a natural immunity (called 'age resistance'), by the time they're five months old. This is one of the reasons it is important to raise your youngsters separately from your oldsters. The older birds that have encountered Mareks and have managed to survive are carriers. New birds coming in from other flocks are always potential carriers.
Mareks usually hits between 5 and 25 weeks of age, but can appear even later if the bird had 'latent' MD and is substantially stressed. However, if the bird is a few years old, I would suspect a similar disease called Lymphoid Leukosis (which does pass to the egg). Both diseases will produce internal lesions (or tumors), detectable upon post mortem examination, but LL does not produce paralysis.
Since it is so difficult to control your birds' exposure to Mareks, (showing, bringing in new birds, airborne spread from other farms), the best course is prevention. That starts with completely sanitizing your brooders. Then consider the Mareks vaccine, which is available in a freeze-dried form through a few of the mail-order suppliers, and is easy to administer to day-old chicks. The downside is that you have to administer the vaccine within one-half hour of mixing it with the fluid it comes with (diluent), and you have to plan your hatching to accommodate the 'all-or-none' vaccination within a day or two of hatch. (After one hour of mixing the Mareks vaccine, the active virus dies and the vaccine becomes ineffective.)
You'll inject the vaccine under the skin at the back of the neck (subtecaneously). Be careful though, you could stick right through to the other side and vaccinate the floor instead of the chick!
There are certain 'B factors' contained in the blood of some chickens that make them resistant to Mareks. If you have access to a lab for 'B type' blood testing, 'B factor' birds are desirable for breeding for a 'Mareks-free' flock.
Overall, the easiest way by keep Mareks out of your flock (but not the most effective), is to promote 'age resistance' by keeping your youngsters separate from the adults and away from the poultry shows until they're over 5 months old.
-
@Jørn
Tak for et meget uddybende svar. Som altid, fristes man til at sige. :)
Var lige ifm fodring af de øvrige dyr inde og se til de sidste 2 engelske Araucanaer. :'( Der er vist desværre én mere på vej.
-
Der står vel nærmest at dyr over 5 mdr. ikke kan få Mareks??
-
http://www.youtube.com/watch?v=BydP994Tp7E
SYGDOMS BILLEDE AF MAREKS I UDBRUD.
J.C.
-
Kildeangivelse ville være dejligt. /o
-
http://www.shagbarkbantams.com/page9.htm
http://www.youtube.com/watch?v=0LceZJYYmPw
-
DET ER GANSKE ENKELT OG BILLIGT, AT BESKYTTE SINE KYLLINGER IMOD MAREKS, DU SKAL BARE VACCINERE DEM.
J.C.
http://www.youtube.com/watch?v=lYlorsUN2E0
-
ENDNU ET WIDEO KLIP AF EN KYLLING MED MAREKS I UDBRUD.
http://www.youtube.com/watch?v=7k3scysSD5A
-
ERHVERVS VACCINATION IMOD MAREKS FRA DAG 1.
http://www.youtube.com/watch?v=oPxTgrQFy0E&feature=related
-
DR. BRuce Calnek diskutere fjerkræ sygdomme.
http://www.youtube.com/watch?v=pFDjN9mYeiA
-
SYGDOMS BILLEDE AF KYLLING MED MAREKS I UDBRUD.
http://www.youtube.com/watch?v=XcvAH5zKzyA
-
Jeg synes mareks er en rigtig træls sygdom hos høns.
Jeg vaccinerer dog ikke, det skyldes, at kyllingerne skal vaccineres som daggamle, og så efterfølgende gå isolerede fra andre høns i nogle uger. Helst endda på trådvæv, så de ikke kommer i forbindelse med deres egen afføring.
Disse krav er ikke forenelige med min måde at opfostre kyllinger.
Jeg ønsker, at mine kyllinger i videst muligt omfang skal gå sammen med en skruk, de skal have adgang til græs, biller, kriblekrabler, spirer og alt den gode føde, som skrukken finder til dem. Jeg vil have at mine små kyllinger skal kunne støvbade og skrabe, det kan de ikke trådvæv.
-
Jeg synes mareks er en rigtig træls sygdom hos høns.
Jeg vaccinerer dog ikke, det skyldes, at kyllingerne skal vaccineres som daggamle, og så efterfølgende gå isolerede fra andre høns i nogle uger. Helst endda på trådvæv, så de ikke kommer i forbindelse med deres egen afføring.
Disse krav er ikke forenelige med min måde at opfostre kyllinger.
Jeg ønsker, at mine kyllinger i videst muligt omfang skal gå sammen med en skruk, de skal have adgang til græs, biller, kriblekrabler, spirer og alt den gode føde, som skrukken finder til dem. Jeg vil have at mine små kyllinger skal kunne støvbade og skrabe, det kan de ikke trådvæv.
Støvbade og skrabe kommer Mareks vaccinerede kyllinger også til at opleve, det kommer bare nogle få uger senere i deres liv.
NB: Men en skruk mor der føre dem, kommer de desværre ikke til at opleve.
J.C.
-
Since it is so difficult to control your birds' exposure to Mareks, (showing, bringing in new birds, airborne spread from other farms), the best course is prevention. That starts with completely sanitizing your brooders.
Se så langt så godt, men skal rengøringen foretages med noget specielt eller hvordan?? Hvis man har haft mareks 1 gang ville man måske gerne slippe for det igen, osse uden brug af vaccine. Kan godt se fordelen i at vaccinere dyrene, men virus er der vel så stadig i en eller anden form, eller dør det ud efter en eller anden given tid??
-
Se så langt så godt, men skal rengøringen foretages med noget specielt eller hvordan?? Hvis man har haft mareks 1 gang ville man måske gerne slippe for det igen, osse uden brug af vaccine. Kan godt se fordelen i at vaccinere dyrene, men virus er der vel så stadig i en eller anden form, eller dør det ud efter en eller anden given tid??
@ Jess.L.H.
Det er lige præcist det, som er problemet med Mareks, pludseligt bliver det slæbt ind igen med nye dyr udefra.
NB: Mareks virus forputter sig i støvet, og bliver ligepludseligt vakt til live igen, efter det har ligget og forputet sig i revner og sprækker i hønsehuset.
NB: Nej det dør desværre ikke.
J.C.
-
nogle racer og stamme må jo være mere eller mindre modtagelige for at udvikle sygdomme, med vaciner kommer man jo til at avle på svage dyr, det gavner jo mest medicinalindustrien, og dem der kun avler på synlige kvaliteter. som marianne er inde på, så tager skrukken kyllinger med på græs og det ved hun nok bedst, om de har brug for det, og hvornår.
-
Suk, hvor trist! :'(
Min ene hane humpede lidt igår, men var ude og gale og gøre ved, idag har hans vinge hængt og han har ikke rigtigt villet støtte på det ene ben.
Han er konstateret uden brækket ben, er der nogen tvivl om det er Mareks!? ???
Æv, han er ellers rar og tam! :(
-
Suk, hvor trist! :'(
Min ene hane humpede lidt igår, men var ude og gale og gøre ved, idag har hans vinge hængt og han har ikke rigtigt villet støtte på det ene ben.
Han er konstateret uden brækket ben, er der nogen tvivl om det er Mareks!? ???
Æv, han er ellers rar og tam! :(
Prøv at lav en lille video så man kan se ham gå.
J.C.
-
Vil gerne prøve at filme ham imorgen. :)
Der sidder 5 fjerkræ i skuret, de er alle fra i år, men præcis alder er ukendt!
-Vil dog tro ham der er ramt er min. 5 mdr., han er ret stor og galer og træder damerne! :D
Skuret har vist tidligere, for en del år siden været hønsehus.
Vil man ikke ruge i maskiner og vaccinere, er der vel ikke andet at gøre, end at vente på man en dag kun står med b-typer!? ???
-
Se så langt så godt, men skal rengøringen foretages med noget specielt eller hvordan?? Hvis man har haft mareks 1 gang ville man måske gerne slippe for det igen, osse uden brug af vaccine. Kan godt se fordelen i at vaccinere dyrene, men virus er der vel så stadig i en eller anden form, eller dør det ud efter en eller anden given tid??
@Jes.L.H.
Det er lige præcist det som er problemmet ,ligeså
snart der kommer nye dyr ind igen udefra, så vender Mareks ofte tilbage med uforminsket styrke.
Viruset ligger fint og forputter sig i støvet, i såvel revner samt sprækker, og på de enkle dyr i avls flokke.
Rengøring foretages med en to promilles opløsning af kaustiks soda.
NB. Husk beskyttelses briller.
J.C.
-
Hmm, den med nye høns J.C.?
Det er vel så kun de nye der rammes? ???
-Kan godt se du skriver osse ældre dyr kan få det, men har man en etableret flok raske voksne høns og har man haft en/flere med Mareks, kan man vel gå ud fra de der er tilbage har b-faktor? Eller kan de så rammes af en anden /ny version af det samme?
Det forslår vel ikke ret meget med den kaustiske soda, hvis hønsene går ude om dagen? :-\
-
@Jes.L.H.
Det er lige præcist det som er problemmet ,ligeså
snart der kommer nye dyr ind igen udefra, så vender Mareks ofte tilbage med uforminsket styrke.
J.C.
Er det scenarie så taget ud fra at det er dyr fra en vaccineret besætning eller en der ikke er vaccineret?? Det jeg lurer på er om man risikerer at slæbe noget skidt med fra en vaccineret besætning fordi avleren, af gode grunde, ikke aner at h#n har virus hos sig?? I så fald må det vel være bedre ikke og vaccinere og så kun avle videre på dyr der har udviklet resistens. Er godt klar over det er et mange årigt projekt, men bare en tanke der strejfede mig
-
@Jes.L.H.
Det er lige præcist det som er problemmet ,ligeså
snart der kommer nye dyr ind igen udefra, så vender Mareks ofte tilbage med uforminsket styrke.
Viruset ligger fint og forputter sig i støvet, i såvel revner samt sprækker, og på de enkle dyr i avls flokke.
J.C.
Nu skal vi ikke male fanden på væggen :)
Jeg er af den overbevisning, at man sagtens kan have dyr i årevis uden at få mareks, jeg mener også at have forstået, at man kan avle sig ud af problemet. Flere avlere af f.eks. fodbefjedrede dværge vaccinerer ikke, og har stor succes med at avle sig ud af mareks. Det giver også mening, for sådan som virus opfører sig, er det nærmest en umulighed, at forsøge at rengøre sig ud af problemet, i hvert fald hvis man ikke holder sine høns indendørs i sterile omgivelser, der kan kan desinficeres fuldstændigt. Jeg har igennem de seneste måneder haft kontakt til forskellige fjerkrækonsulenter og dyrlæger med speciale i fjerkræ, netop fordi jeg vil kende sammenhængen tilbunds.
Selv har jeg nu i en årerække haft maran. Jeg har fået dyr fra Tyskland, Holland og Frankrig, de tyske dyr har været vaccinerede, jeg har stadig ikke mareks, og håber selvfølgelig at jeg ikke får det. *k
For mig er det som tidligere skrevet VIGTIGT, at mine små kyllinger får en så naturlig opvækst som muligt: altså ud på græsset og sammen med en skruk, så de fra dag 1 kan skrabe, støvbade samt finde gode sager i jorden og på planter.
Jeg har en kyllingemoder, som jeg kalder min plan B, for det er kun en nødløsning, hvis jeg ikke har en skruk
-
Nu skal vi ikke male fanden på væggen :)
Jeg er af den overbevisning, at man sagtens kan have dyr i årevis uden at få mareks, jeg mener også at have forstået, at man kan avle sig ud af problemet. Flere avlere af f.eks. fodbefjedrede dværge vaccinerer ikke, og har stor succes med at avle sig ud af mareks. Det giver også mening, for sådan som virus opfører sig, er det nærmest en umulighed, at forsøge at rengøre sig ud af problemet, i hvert fald hvis man ikke holder sine høns indendørs i sterile omgivelser, der kan kan desinficeres fuldstændigt. Jeg har igennem de seneste måneder haft kontakt til forskellige fjerkrækonsulenter og dyrlæger med speciale i fjerkræ, netop fordi jeg vil kende sammenhængen tilbunds.
Selv har jeg nu i en årerække haft maran. Jeg har fået dyr fra Tyskland, Holland og Frankrig, de tyske dyr har været vaccinerede, jeg har stadig ikke mareks, og håber selvfølgelig at jeg ikke får det. *k
For mig er det som tidligere skrevet VIGTIGT, at mine små kyllinger får en så naturlig opvækst som muligt: altså ud på græsset og sammen med en skruk, så de fra dag 1 kan skrabe, støvbade samt finde gode sager i jorden og på planter.
Jeg har en kyllingemoder, som jeg kalder min plan B, for det er kun en nødløsning, hvis jeg ikke har en skruk
Prøv at læs den igen Marianne.
Jeg har slettet artiklen, da Jørn også har kopieret og indsat den i det næste indlæg til Tanja i tråden, artiklen kan i øvrigt også læses i Forums leksikon.
Marianne - admin
-
Hmm, den med nye høns J.C.?
Det er vel så kun de nye der rammes? ???
-Kan godt se du skriver osse ældre dyr kan få det, men har man en etableret flok raske voksne høns og har man haft en/flere med Mareks, kan man vel gå ud fra de der er tilbage har b-faktor? Eller kan de så rammes af en anden /ny version af det samme?
Det forslår vel ikke ret meget med den kaustiske soda, hvis hønsene går ude om dagen? :-\
@Tanjamaj.
Prøv at læs nedenstående artikkel om Mareks.
NB: Det er hønsehuset som rengøres, med en to promille opløsning af kaustisk Soda.
Hønselammelse (http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Sygdomme/H%C3%B8nselammelse)
Hele artiklen, som var kopieret ind i indlægget er nu erstattet af et link til Leksikon, hvor artiklen var kopieret fra. Vi ønsker at bevare trådene mere overskuelige på den måde.
Marianne - admin
-
Nu skal vi ikke male fanden på væggen :)
Jeg er af den overbevisning, at man sagtens kan have dyr i årevis uden at få mareks, jeg mener også at have forstået, at man kan avle sig ud af problemet. Flere avlere af f.eks. fodbefjedrede dværge vaccinerer ikke, og har stor succes med at avle sig ud af mareks. Det giver også mening, for sådan som virus opfører sig, er det nærmest en umulighed, at forsøge at rengøre sig ud af problemet, i hvert fald hvis man ikke holder sine høns indendørs i sterile omgivelser, der kan kan desinficeres fuldstændigt. Jeg har igennem de seneste måneder haft kontakt til forskellige fjerkrækonsulenter og dyrlæger med speciale i fjerkræ, netop fordi jeg vil kende sammenhængen tilbunds.
Selv har jeg nu i en årerække haft maran. Jeg har fået dyr fra Tyskland, Holland og Frankrig, de tyske dyr har været vaccinerede, jeg har stadig ikke mareks, og håber selvfølgelig at jeg ikke får det. *k
For mig er det som tidligere skrevet VIGTIGT, at mine små kyllinger får en så naturlig opvækst som muligt: altså ud på græsset og sammen med en skruk, så de fra dag 1 kan skrabe, støvbade samt finde gode sager i jorden og på planter.
Jeg har en kyllingemoder, som jeg kalder min plan B, for det er kun en nødløsning, hvis jeg ikke har en skruk
@Marianne.
For mig er det som tidligere skrevet VIGTIGT, at mine små kyllinger får en så naturlig opvækst som muligt: altså ud på græsset og sammen med en skruk, så de fra dag 1 kan skrabe, støvbade samt finde gode sager i jorden og på planter.
Jeg har en kyllingemoder, som jeg kalder min plan B, for det er kun en nødløsning, hvis jeg ikke har en skruk
Kære Marianne.
Det er mindst ligeså vigtigt for alle dem, som beskytter deres dyr imod Mareks ved at vaccinere dem.
Vi venter så bare nogle få uger, med at tilbyde dem frie forhold, under beskyttede forhold i baghaven, hvor de for den samme adgang til at støvbade m.m.
NB: Men grundlæggende, er jeg ikke uenig med dig, idet høne og kylling er mere i pagt med naturen.
J.C.
-
Har skudt en lille video af Prik, der er vist ikke noget at være i tvivl om, men jeg kan så ikke få den lagt på! :-\
Den hedder AVI, hvor billederne på mit apparat hedder JPEG!? ???
-
Tanja, måden med videoer er, at du lægger den på YouTube, og så linker til den her fra.
-
Jamen det forsøger jeg så! ??? ;D
-
Ret uprof.. film, men der er vist ingen tvivl!? :-\
http://www.youtube.com/watch?v=LCmm5y3XVso
Han har puttet sig inde igår og idag, så han måtte sættes ud på plænen, før han ville gå en lille tur! ..Nu må han vel snart på tur til hønsehimlen! :'(
Ved ikke lige hvordan man laver et link? ???
Vil lige tilføje endnu et øv! :(
Her ruges der kun med naturmetoden, at tage de daggamle kyllinger fra deres skruk for at lade dem gå isoleret i flere uger, bliver nok heller ikke her.
..Heller ikke selvom de der overlever, så skulle være mindre modstandsdygtige overfor alm. forkølelser o.a. :-\
Rettet link Finn/admin
-
Ret uprof.. film, men der er vist ingen tvivl!? :-\
youtu.be/LCmm5y3XVso
Han har puttet sig inde igår og idag, så han måtte sættes ud på plænen, før han ville gå en lille tur! ..Nu må han vel snart på tur til hønsehimlen!? :'(
Ved ikke lige hvordan man laver et link? ???
@ Tanjamaj.
Hej Tanja.
Jeg kan ikke få din video til at virke ?
J.C.
-
Kopier: youtu.be/LCmm5y3XVso
og sæt det ind i din browser og tryk enter... Det virker fint her.
-
Umiddelbart tænker jeg, at hanen har ondt i benet, jeg er ikke overbevist om, at han har mareks. Så vidt jeg kan se sidder vingerne fint. Vingerne hænger/slæber typisk, hvis der er tale om mareks.
I øvrigt er det dejligt at høre dig snakke med hanen, der er ingen tvivl om at dyrene møder stor omsorg i dit hønseunivers. /o
-
Umiddelbart tænker jeg, at hanen har ondt i benet, jeg er ikke overbevist om, at han har mareks. Så vidt jeg kan se sidder vingerne fint. Vingerne hænger/slæber typisk, hvis der er tale om mareks.
I øvrigt er det dejligt at høre dig snakke med hanen, der er ingen tvivl om at dyrene møder stor omsorg i dit hønseunivers. /o
Slå fejl.
-
@Marianne - Åh hvor jeg håber du har ret og det "bare" er noget med at han har sovet for tungt og er faldet af pinden eller har forvredet benet!
Efter at have snakket med dyrlægen og han er blevet mærket godt igennem, er jeg ret sikker på han ikke har brækket benet!? ???
-Om hans vinge hænger ved jeg ikke helt, da han jo ikke støtter mere end nødvendigt på benet basker vingen lidt hjælpeløst rundt, så han bedre kan holde balancen!? :-\
En af hans skønne unge koner, er begyndt at gale -det virker ikke som om de har haft nogen sammenstød eller går i store buer uden om hinanden, men måske det alligevel er den stressfaktor, der har "taget pippet" fra ham!? :(
Jørn Clevin. Slå fejl. -Øhh, hva'!? ???
-
-Om hans vinge hænger ved jeg ikke helt, da han jo ikke støtter mere end nødvendigt på benet basker vingen lidt hjælpeløst rundt, så han bedre kan holde balancen!? :-\
Jeg har set din video et par gange nu. Jeg er enig i at bevægelsen med vingen er for at kompencere balancen pga manglende evne til at støtte på venstre fod.
Jeg tror ikke der er tale om Mareks. Han har jo fuld kontrol over sine bevægelser, og viser absolut ikke tegn på balanceproblemer.
Kan du ikke prøve at tage ham op, lægge ham på dit skød/dine lår med ryggen nedad (han vil helt sikkert stritte imod i begyndelsen, men mon ikke han overgiver sig på et tidspunkt), og så undersøge undersiden af venstre bens tæer for evt fremmedlegemer. Kig godt efter for evt små hævelser og lignende. Jeg vil umiddelbart tro at han er kommet til at træde et eller andet op i 'foden' og at det så gør meget ondt når han støtter på foden, og derfor helst ikke støtter.
Held og lykke.
Og løser du problemet for ham har du, måske, en meget hengiven hane fremover.
-
I øvrigt tak for den lange og oplysende artikel om emnet, kan nemt få øje på de gode argumenter for at vaccinere for alle dem der alligevel bruger rugemaskinen, men for det lille have-hygge-hønse-hold er det nok ikke så oplagt! :-\
Hvis ikke det er Mareks sygdom, Prik er ramt af -er der nogen der har et bud på om han mon bliver frisk igen? ???
-
Erik, han var med inde i køkkenet igår og lå ganske roligt på min arm, mens han blev undersøgt og følt på! ;D
Min tanke var så om benet var brækket, så hans tæer fik ikke den helt store opmærksomhed, de så umiddelbart fine ud, men blev altså ikke nærstuderet! :-[
..Det bliver de imorgen! ;)
Tak!! -Håber det lykkedes at få ham ovenpå igen, han er nemlig rigtig rar! :)
-
Jeg tror, du skal følge Eriks råd om at tjekke hans fødder på undersiden, hvis der er et problem der, kan du sikkert løse det. Så skal Prik nok blive så god som ny igen *k
-
Åh, hvor jeg håber i har ret! 8)
Udstyret med pincet, lunt sæbespånevand og måske en lille sjat olie, vil jeg prøve at kigge ham grundigt efter og give ham en god pedicure! ;D
-
Og evt et lille forstørrelsesglas eller lignende så du er sikker på at få alle 'detaljer' med. Måske du lige kan studere hans livslinier ved samme lejlighed ;D (Nej, spøg til side).
Det kræver ikke nødvendigvis indtrængen af et større fremmedlegeme i foden, at forårsage smerte når han støtter på foden. Vi kender det fra os selv. En lille bitte splint kan give ganske ubehagelige smerter.
Prøv også, når du har ham liggende, at 'påvirke' undersiden af foden. Start med meget lette berøringer, og se om han reagerer voldsomt på det. Udebliver reaktionen kan du trykke let for at se om der er noget han finder ubehageligt/reagerer på.
Det kan også tænkes at han har skåret/revet undersiden af foden, på et eller andet. Men det skulle du så meget gerne kunne se når du undersøger foden grundigt.
-
Tog faktisk som ganske ung et lille aftenkursus i håndlæsning!! ;D
Håber mysteriet om Prik er opklaret imorgen og der er bedring på vej! :)
-
håber ikk prik's livslinje, peger mod øksen, hellere mod et par kasser æg.
-
Håndlæsning; go humor, slår nu ikke nummerologi - men hvordan har den lille fine Prik det i dag?
-
Da jeg gik ud i hønsehuset for at hente ham, tog han flugten ud i gården -humpede, men det var da et fremskridt! :)
Der er ingen splint, intet sår eller andet for mig synligt!
Han har fået vasket, smurt og nusset tæer! ;D
Synes hans livslinie ser god og solid ud, han skulle have en chance for at blive pænt gammel, undervejs vil han dog være i overhængende livsfare, et par gange!
Han vil opleve flere store omvæltninger, ny familie og bolig, nye koner osv.. ;)
I dagens anledning har han osse været en tur ved frisøren, så han har en chance for at lære, at se sig for og ikke skrabe i søm eller splinter! 8)
-
Da jeg gik ud i hønsehuset for at hente ham, tog han flugten ud i gården -humpede, men det var da et fremskridt! :)
Der er ingen splint, intet sår eller andet for mig synligt!
Han har fået vasket, smurt og nusset tæer! ;D
Synes hans livslinie ser god og solid ud, han skulle have en chance for at blive pænt gammel, undervejs vil han dog være i overhængende livsfare, et par gange!
Han vil opleve flere store omvæltninger, ny familie og bolig, nye koner osv.. ;)
I dagens anledning har han osse været en tur ved frisøren, så han har en chance for at lære, at se sig for og ikke skrabe i søm eller splinter! 8)
Ha ha, du er sød! <H Dejligt at høre om fremskridt midt i alle de andre dårligdomme. Jeg sætter moneterne på, at lille fine Prik bliver sig selv igen <P
Ps. Det eneste gode, der er at sige om syge dyr (der vel at mærke bliver raske igen) er, at de som regel bliver fantastisk tamme, fordi de er blevet håndteret så meget /o
-
:)
Jeg krydser fingre! ;)
<E
-
Jeg er glad for at dommedagsprofetierne tilsyneladende ikke holder stik. :D
Jeg *k hvad der kan krydses for Prik.
-
ja det er skønt at jagte en hane man var bange for var ved at dø
-
ja det er skønt at jagte en hane man var bange for var ved at dø
Den er sikkert begyndt at gå til genoptræning ??
http://www.youtube.com/watch?v=ikZQZwVvZ9c&feature=endscreen&NR=1
-
Man skal vist være varsom med at dømme for hårdt, for hurtigt! :angel:
../Eller mon ikke der er en tendens til, at det er nemmest at sætte sig til dommer over, hvad man intet ved om!? :o
Vi klapper hesten og overvejer så en genoptræning! ;)
..Blændende fotograf ellers, næsten ligeså proff. som min lille film! :P
-
Man skal vist være varsom med at dømme for hårdt, for hurtigt! :angel:
../Eller mon ikke der er en tendens til, at det er nemmest at sætte sig til dommer over, hvad man intet ved om!? :o
Vi klapper hesten og overvejer så en genoptræning! ;)
..Blændende fotograf ellers, næsten ligeså proff. som min lille film! :P
@Tanjamaj.
Hej Tanja.
Din film er da glimrende, og godt optaget.
NB: Iøvrigt vil jeg anbefale dig, at GOOGLE på fjerkræ sygdomme, her er nogle sygdoms billeder, som passer på din hanes halthed, men som intet har med Mareks at gøre.
http://www.lup.as/Materialer/Sygdomsvejviser-fjerkrae.pdf
1. Arthritis ( Synovittis )
2. Pododermatitis ( Betændelse i træde pude )
3.Viral Tendosynnovittis ( Ceneskedebetændelse )
NB:Sygdoms billedet er halthed for dem alle tre, og er mig glimrende bekendt, fra såvel erhvervsfjerkræet samt fra Hobbyfjerkræet..
Du ønskes held og lykke med din hane.
J.C.
-
Tak for hjælpen Jørn! :)
Den med "Ruptur af achillessenen", kan måske osse passe på ham, han er en ordenlig basse -af en silke!? ;)
..Nu er han jo netop silke og står både på og under pinden*1 og sover, pt i byghalm og easystrø -men de har osse lige haft en sækfuld savsmuld*2, som måske ikke er helt optimalt! :-\
Synes ikke foden virkede varm, øm eller hævet -men nu er jeg jo heller ikke rigtig hønsedoktor! ::)
Jeg vil holde øje med ham og give ham lidt ekstra omsorg og håber han snart er helt frisk igen! ;)
*1 Arthritis, *2 Pododermatitis