Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lene Lestat efter 12 Juli , 2012, 17:25
-
Kunne være sjovt at se hvem, der er flest af her på Forum. Så kom og stem, det er ganske anonymt.
-
så vil jeg da godt bryde anonymiteten. Selvfølgelig slagter og spiser vi vores egne høns. Det var jo en af årsagerne til vi fik dem. Vi ved desuden helt præcis hvilken opvækst de har haft.
-
Det gør vi også her, omend nogle af dem er livstidsfredet for charme.....
-
Som avler af fjerkræ, syntes jeg at det er en fantastisk ting at kunne slagte sit eget fjerkræ, som man ved har levet et godt liv.
Det er faktisk ligeså fantastisk, som at lave en masse kyllinger der udvikler sig til flotte ungdyr og senere voksne høns/haner.
En fjerkræ-avler/-holder bør aldrig mangle hverken æg eller fjerkræ-kød
-
vi spiser dem ikke, men det er nu mest fordi de er fredet her i huset, så længe de giver æg /o de behøver ikke at lægge en masse æg bare vi får et par stykker om dagen, og det klare de 7 høns vi har fint ;D
-
Jeg mangler "Ja- men helst ikke" :) Sidst jeg slagtede haner er efterhånden helt tilbage i 2010, men de smagte dælme godt.
Må til at tage mig sammen :-)
-
Jeg vil da tilføje at jeg ikke syns det er den fedeste ting og skulle igang med. Man har jo passet og plejet dem fra de var små. Men følelsen af og vide hvad de er opvokset på og hvordan smager lissom lidt bedre
-
Jeg er en "kylling" og KAN bare ikke slå mine søde befjerede venner ihjel :-[ . Min mand er ligeså stor kylling. Så vores løsning ved for mange hanekyllinger ,er at forære dem væk :). Syge/ gamle høns ordner en kammerat lige for os, og går glad hjem med en bakke æg som tak. Dvs ind til videre har ræven jo holdt bestanden så godt nede at der hverken har været gamle eller for mange :P
-
Vi fik vores første høns sidste år. I efter året slagtede vi 3 haner.
I år har vi planer om at der skal slagtes 5 haner og 2 høner.
Jeg fik hjælp til at svinge øksen sidst (plukkede og rensede selv), men håber på at kunne "mande mig op" til at kunne gøre det selv her til efteråret.
Karoline
-
Nej, vi spiser ikke vores høns. Det er dværgsilkehøns, der bor hos os, og jeg har prøvet at grydestege et par overskudshaner.
Det var ingen succes :(
Det var altså for mærkeligt med det blå kød !
Nu sælger/forærer jeg de overskydende væk - og de sidste bliver slagtet og "bortskaffet med dagrenovationen"
Hvis jeg får maraner igen på et tidspunkt vil de overskydende komme i gryden!
-
Vi har flere forskellige racer. nogle er kæle og æg høns og resten er til fryseren når de er store nok . Der er intet så godt som en hjemmeavlet kylling som man ved har haft det godt :) Det skal så lige siges at dem vi skal slagte går vi ikke og snakker og kæler med -så de er ikke tamme.
-
Efter vi fik de første sidste år, har jeg nedlagt veto mod, at der bliver spist andre former for kyllingekød end vores eget i det her hus, af den simple grund at jeg ikke kan finde smagen i det købekød, der fylder op i vores dagligvarerforretninger <S Den anden og ligeså vigtige grund er, at de opdrætsformer og de dyr, der bliver brugt i undustrien er langt under dyrs værdighed <R Slagtning er en naturlig del af et menneskes liv, da vi er kødædere. Vil dog ikke sige, at processen med aflivning er noget jeg jubler over, derfor er det mindste, man kan gøre, at vise dyret den respekt, og bruge så meget af det som muligt. Til allersidst vil jeg bare sige, at den helt store tilfredsstillelse kommer når kødet er på bordet :laugh:
-
Vi har valgt at avle så der kommer en del overskud af haner.De slagtes og det er gerne noget jeg skal gå og tage mig sammen til.Pludselig en morgen siger jeg til min mand at i dag skal vi slagte og så har han bare at sige okay ;).
Han sørger for vand og holder kræet mens de spræller færdig.Jeg henter dyr,hugger ,plukker og renser.Det er rart at få overstået.Et bur kan renses og der blir plads til flere små kyller ;)
Og det er dejligt at vandre ned i sin fryser med en håndfuld hjemmeavlet kylling.
De sidste vi slagtede var kun godt 3 måneder .De var ikke så store men vi havde så mange og skulle bruge pladsen.Det passer lige med at der kan ligge 2 af dem i min store gryde.Det var succex og RIRkryds.
Det er luxusmad som man kan spise med god samvittighed.Man ved hvad de har spist.Og hvordan de er vokset op.Og så var de møre på 1 time.
Glæder mig til at smage en wyandot.Men ikke til at slagte den :)
-
ænder og gæs ja dem har vi for kødets skyld men høns... ikke endnu. det kommer vel i år da jeg allerede nu kan se at vi får problem emd alle de "overskuds" maran haner... og så er der wyandotter jeg ikke kan kønsbestemme endnu, der må være alt for mange haner i den flok.
-
Det gør vi også her, omend nogle af dem er livstidsfredet for charme.....
det samme her selv om vi her hjemme er meget nye i hønseriet :laugh:
vores høns er købt først og fremmest for æg og så kæl(nyt tv) :)
at der kan falde en gang mad af i ny og næ til et aftens måltid er så kun et +
-
Hvis jeg på et tidspunkt får flere dyr end jeg selv vil have så er prioriteringen:
1: Salg af dyr.
2: Slagt af dyr.
Ganske simpelt fordi det er nemmere...
-
Jeg har selv for en del år siden vedtaget at de racer høns, jeg har, også skal kunne puttes i gryde med et godt resultat.
For jeg er nemlig ikke vegetar-
Og det er simpelthen fordi at det er (for mig) forkert ikke at slagte selv, for derefter at gå hen hen og købe et ofte langt dårligere produkt i en butik.
Et plus er at jeg VED hvordan dyrene har levet og hvordan de er kommet af dage.
Æg køber jeg heller ikke (rugeæg er dog undtaget) ;D
Endvidere hvis man avler, så kommer der ALTID en del haner og der er ingen som vil købe 5,1 istedet for 1,5.
-
Det fjerkræ som bliver spist her i huset, kommer fra haven. Sådan er det og har været det i mange år.
-
Hmm både og faktisk.
Vi valgte en race høns som kunne bruges til slagt, som sammen med æg var vores intention.
Men efter at have slagtet to haner, så er det nok ikke lige os.... af én eller anden grund synes vi begge det lugter helt forfærdeligt :o
For ikke at tale om vi simpelthen ikke gider høre på hanerne indtil de er store nok og klar til at slagte.
Ænderne derimod synes vi underligt nok ikke lugter på samme måde at slagte, og de larmer heller ikke som hanerne gør, så fremover bliver der nok kun slagtet ænder hos os.
Hønse planerne er nu ændret til kun at have lidt høns til at lægge æg.
-
Overskudshaner ja, høns nej, aldrig.
Vi har lige spist den sidste maranhane fra sidste efterår, så nu står den på økokylling fra supermarkedet, ind til vi får et nyt hold haner i overskud.
Og det er i øvrigt kun Lars der slagter, plukker, renser og parterer. Jeg har fodret kræene siden de kom ud af æggene, så de er altid helt tamme, og så kan jeg ikke svinge øksen (med mindre der er tale om nødslagtning, så kan jeg). Jeg bærer hanerne en efter en hen til Lars, som så svinger øksen mens jeg henter den næste. Det er ok.
-
Jeg var vegetar, da jeg fik høns! Nu spiser jeg dog med glæde en hjemmeslagtet kylling eller and, men har ikke nogen stor trang til det. Forhåbentlig blir slagtning en vane for mig om nogle år!
-
Her i huset slagter og spiser vi med stor glæde vores overskudshaner. Faktisk kunne vi spise mange flere end dem vi har i overskud.... men pladsen er desværre bare ikke til opdræt af flere høns.... endnu ;)
-
Hos os slagter vi og spiser vores høns og kyllinger med stor glæde og tilfredshed. Det er en af de væsentligste årsager til, at vi har dem - æg og godt kød... Jeg sælger aldrig. Men avler heller ikke mere end vi selv kan bruge.
-
Jamen det gør vi da, efter devisen: "Den der intet hugger, intet plukker". Nå undskyld. Tilbragte en herlig eftermiddag sammen med yngste barnebarn på lige akkurat 5 somre. Vi sad midt i haven. Hønsene rundt om.
Silje: "Farfar, du har mange høns"
Farfar:"Jaaeh?"
Silje: "Skal de så slagtes"
Farfar: "Ja, det er jo meningen"
Silje: "Så skal vi spise dem ikk'
Farfar: "Jo du kan jo godt lide kylling. Vi kan stege dem i en gryde, og få nye kartofler til - og cola (man er vel bedstefaren)
Silje:"Min mor steger dem altså i ovnen, og min far steger på grillen.
Farfar:"Ok - hvem af dem skal i gryden, og hvem skal i ovnen?"
Og sådan endte det med, at hver og en fik forudbestemt sin skæbne. Ved Siljes mellemkomst er hanerne nu opdelt i gryderne, poserne (stegeposer) og spejdere (til bål og grill.)
-
Har indtil videre kun lavet en enkelt nødslagtning af en dårlig dotte. Forsøgte ellers ihærdigt at lokke med både svigermor og min søde 86 årige oberstgenbo uden held dog.
Det viste sig at være pærelet... Så nu gruer jeg lidt for at skulle finde ud af at plukke en anden gang, men glæder mig til dejlig mad!! Og H Å B E R bare at unghanerne ikke får naboerne til at mukke. Måske sku vi spise de første sammen i sensommeren
-
Jeg forsoeger at slagte 2 gange om aaret, inden fluerne kommer, og efter at de er forsvundet. Jeg slagter overskuds-haner, og 6-8 aar gamle hoener.Da jeg var yngre og raskere avlet jeg krydsninger til slagt, slagtede alt, haner og hoener. Jeg synes det er synd om slig god mad ikke skal benydtes, og jeg forstaar godt en vegetar som Johanne. Dyr eller planter, de skal jo vokse, og hoens er jo et af naturens "byttedyr", saa det er jo naturligt at spise dem?
-
Overskydende haner bliver slagtet, når jeg har taget mig sammen..... ::)
Hønsene er fredet i klasse A, med mindre der er tale om nødslagtning ved tilskadekomst eller sygdom.
Jeg slagter og plukker selv hanerne, min mand deltager helst ikke....