Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Ankerine efter 22 April , 2012, 17:40
-
I dag har jeg slået græs for fjerde gang i år. De første tre gange med sideudkast. Dette medførte en hale af jublende høner og en let bekymret hane (Elvio), der tog "græsbad" i strålen af afklippet græs. Vi har mange græsstier, der skal slås - så vi kom matriklen rundt et par gange uden at madammerne tabte gejsten. Jeg var noget nervøs for at komme til at plukke en høne med maskinen men alt gik godt og de havde da også haft sjov nok da jeg satte havetraktoren på plads. I dag satte min højtelskede husbond så bioklippet til (det er det, mænd er til for!) - og da jeg startede havetraktoren, kom Elvio og hans flok smådansende: nu skulle der igen bades i græsafklip ;D /o ;D. Men - skuffelsen var stor - der kom ingen stråle af græs, kun lidt småvådt knust fnulder bag maskinen. Skuffelsen var tydelig. Et par høner løb alligevel med og håbede vel på at det var en midlertidig fejl ved deres forlystelsesmaskine - men nej, den var ude af drift :o. Alle vendte om og stod afventende ved lågen da jeg havde fuldført første runde. Araucanaer kan blive MEGET langhalsede *f. Jeg fortsatte rundt ad andre stier og tredje gang jeg passerede lågen så jeg 12 fornærmede hønsenumser trisse ind mod hønsegården. Møgtraktor /d. Dyremishandling /d. Far er sjovere - han fræser regnorm op i køkkenhaven /o.
-
*g *g *g *o *o *o *p *p *p
-
Jeg kan levende forestille mig de skuffede hoveder ;-) Skøn fortælling fra den virkelige gode verden :-)
-
Jeg synes altså også, at det er så sørgeligt, at du ikke forstår dig på hønsebehov Kirsten ....stakkels høns :'( :-\ ;)
-
Ha ha ha ha.... Stakkels, stakkels høns. Hvor kan I nænne det Kirsten?! *g *f *g *o *g *o *f
-
Mon det er her, at en anmeldelse for dyremishandling er på sin plads *f
Stakkels, stakkels høns. ;D
-
Mon det er her, at en anmeldelse for dyremishandling er på sin plads *f
Stakkels, stakkels høns. ;D
jah..jeg tror, det nærmer sig. Det er jo ikke første gang >:( Jeg har også noteret, at brændeflækkeren ikke altid kommer som lovet.
-
Arj helt ærlig, det er bare overhovedet ikke i orden.
Det svarer jo til at give et barn en slikpind, lade ungen stikke den i munden 3 gange og derefter stille den på bordet uden for rækkevidde.
Du kan godt lade dem have lys lidt længere i aften, for de skal vist have forfattet et laaaaangt brev til en eller anden instans som kan komme og give dig en reprimande ;)
-
Jah, efter en måned med bioklippet græs var dagen så kommet, hvor diverse visne toppe fra forårsløgene (TAK, Peter Agger *b) skulle klippes sammen med plænen. Min personlige handyman fjernede bioklip-dimsen fra havetraktoren (kvinder ::) - men det virker ;)) og jeg kørte traktoren ud fra garagen. Jeg tror, der gik 8 sekunder, fra jeg satte kniven til, til den første høne opdagede det og gjaldede ud over landsbyen : DER ER GRÆÆÆÆÆSBAD *o *o *o. Omgående kom næsten hele flokken susende og strøg lige ind i strålen af afklippet græs. Sådan tog vi turen rundt ad vores klippede græsstier med små pauser for skraben i myretuer og undren over at NOGEN kan lægge majskort NED I JORDEN når det da er meget nemmere at spise dem fra overfladen ::)...
Da vi passerede huset kom de sidste to høner med på turen (man skal jo passe sin æglægning :angel:) og de var meget tørstige allesammen da vi var færdige. Så var det hen til vandspandene og så ind og puste ud i skyggen.
Om fire-fem dage skal jeg slå græs igen. Det bliver altså med bioklip! Ih, hvor bliver jeg upopulær :-[ :( *s
-
Du er en mester i at formidle hønsehistorier fra den virkelige verden - jeg ELSKER dine beskrivelser. Rigtig go pinse :)
-
Tak, tak - og rigtig god pinse til alle. Angående historierne, så er det vel noget med at lægge mærke til detaljerne. Heldigvis er der efterhånden tre kolleger, der også har høns. Så går snakken ;D.
-
Så Ankerine nu må kaffebordene stilles klar så vi andre kan komme og se på. For det må da være et sjovt og herligt syn, som vi andre kunne nyde og se om de laver lidt balade samtidig.
-
Du skal være velkommen, Frank. Meeeen - de har det med at være forholdsvis "artige" når der er gæster ::). Bortset fra tiggeriet, altså.
-
Dejlig fortælling Tak for den. jeg ser altid billede for mig når jeg læser dine fortællinger.
/o
-
Bioklip = omsorgssvigt.
Tak for ny og god viden - hehe :) :) :)
-
Du skal være velkommen, Frank. Meeeen - de har det med at være forholdsvis "artige" når der er gæster ::). Bortset fra tiggeriet, altså.
Artige når der er gæster? Hmm.., tja okay. Jeg havde jo betalt for tøserne da de brød ud af kasserne for at se nærmere på indtrækket i en Nissan Almera ::). For det er da ikke at være artig at kravle rundt på sæderne, skide på gearstangen og afprøve servostyringen på rattet? ???.
Godt at din flok fik græsbad, det manglede da også bare. Måske kan du åbne et friluftsbad for høns?
-
fantastisk historie Kirsten :D Jeg står for at skulle have ny plæneklipper... kan lige som forstå at jeg allerede nu kan sortere alle med bioklip og opsamlere fra :D det letter jo lidt på det at skulle vælge :D
-
Artige når der er gæster? Hmm.., tja okay. Jeg havde jo betalt for tøserne da de brød ud af kasserne for at se nærmere på indtrækket i en Nissan Almera ::). For det er da ikke at være artig at kravle rundt på sæderne, skide på gearstangen og afprøve servostyringen på rattet? ???.
Godt at din flok fik græsbad, det manglede da også bare. Måske kan du åbne et friluftsbad for høns?
Du har helt ret, Tanja: DET VAR DINE HØNS PÅ GERNINGSTIDSPUNKTET!
-
Jeg siger tak som byder. Så må jeg se om jeg kan finde til Falster en dag hvor du skal slå græsset. Måske med nogle andre som selvskab med deres tiggeri.
-
Ja, altså, NOGET kan de da altid optræde med. f.eks. er det også en festforestilling når min handyman skal have kniven af traktoren for slibning. Så ligger han fladt på maven med hoved og skuldre ind under den let hævede havetraktor. Det samme gør hunden og fem-seks høns ;D ;D ;D.
Jeg kan godt selv se det: jeg må lære at tage billeder og lægge dem ind her.....
-
Tak fordi du deler *l
Billeder ville være dejligt /o