Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Opskrifter => Emne startet af: Lene Kongstad efter 11 Januar , 2012, 23:08

Titel: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Lene Kongstad efter 11 Januar , 2012, 23:08
Jeg har efterhånden en del dværg hønse/ serama æg som jeg ikke kan give til venner og bekendte.

jeg søger derfor en isopskrift hvor de kan indgå.

Er der nogen af jer hjælpsomme mennesker, der ligger inde med en gennemprøvet og succesfuld opskrift ?


                       <+ <+ <+ <+
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: pilegaarden efter 11 Januar , 2012, 23:12
Har du checket Frk Jensens kogebog?

Den har vi brugt mange gange, og den kan varmt anbefales.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Tanja S.B. efter 11 Januar , 2012, 23:18
Ja da /o Lakridsis!!!

Ingredienser:
1 stang vanille
1 L sødmælk
8 æggeblommer
40 g sukker
200 g. hvid chokolade
1½ spsk. lakridspulver (prøv den fra paradis!)

Varm mælken op til lige under kogepunktet. Pisk æggeblomer med sukker, hæld lidt af mæklen ned til æggeblommerne og pisk godt. Hæld æggemassen tilbage til resten af mælken og pisk, tilsæt udskrabede vanillekorn + stænger og lakridspulver. Leger cremen over svag varme til ca. 84 grader.

Hak den hvide chokolade fint og kom det i en skål. Sigt den varme creme over chokoladen. Pisk forsigtigt blandingen fra side til side m. piskeris. Stil på køl. Når den er helt kol fryses på ismaskine eller i fryseskål. (Fra Morten Heibergs "Fristelser")

Det er en fantastisk opskrift, der lyder sværere end den er /o Uhm, nu blev jeg lækkersulten ::)
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Lene Kongstad efter 11 Januar , 2012, 23:31
Har du checket Frk Jensens kogebog?

Den har vi brugt mange gange, og den kan varmt anbefales.

Næ, den havde jeg ikke lige tænkt på. Har endda mormor's aflagte fyldt med pressede firkløver.
Tak, kigger straks i den.


Ja da /o Lakridsis!!!

Ingredienser:
1 stang vanille
1 L sødmælk
8 æggeblommer
40 g sukker
200 g. hvid chokolade
1½ spsk. lakridspulver (prøv den fra paradis!)

Varm mælken op til lige under kogepunktet. Pisk æggeblomer med sukker, hæld lidt af mæklen ned til æggeblommerne og pisk godt. Hæld æggemassen tilbage til resten af mælken og pisk, tilsæt udskrabede vanillekorn + stænger og lakridspulver. Leger cremen over svag varme til ca. 84 grader.

Hak den hvide chokolade fint og kom det i en skål. Sigt den varme creme over chokoladen. Pisk forsigtigt blandingen fra side til side m. piskeris. Stil på køl. Når den er helt kol fryses på ismaskine eller i fryseskål. (Fra Morten Heibergs "Fristelser")

Det er en fantastisk opskrift, der lyder sværere end den er /o Uhm, nu blev jeg lækkersulten ::)

Det lyder spændende Tanja.... Sikker på at den vil falde i børnenes smag.

Jeg er nok mere selv til frugt . Kan man bare udelade lakridsen og evt. Putte fks. Hindbær i ?
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: pilegaarden efter 11 Januar , 2012, 23:59
@ Lene

Ja.

Man kan hvad man vil.  ;)
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Lundur efter 12 Januar , 2012, 00:04
Hov Tanja. Du er lige blevet hyret til at styre opskriftsiderne på Maranklub DK's kommende hjemmeside, og Lene kan optræde som testpilot.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Januar , 2012, 00:07
Prøv at tænke lidt over hvad alle vore dygtige kokke gør.

De er jo ikke bedre til at stege en kylling, et stykke oksekød, eller hvad det nu måtte være. Nej, de adskiller sig, fordi de bryder grænser, træder ud af boksen. Og at bryde grænser findes spændende af 'publikum', dvs gæsterne. Deri ligger størstedelen af deres succes. De kreerer, i stedet for 'blot' at lave mad.

Så glem alt om regler. Og snart er du en ny Claus Meyer, eller hvad navnet nu måtte være.

God fornøjelse.  ;)
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Lene Kongstad efter 12 Januar , 2012, 00:34
Ork ja jeg er miljøskadet.... Min mor er kok og smørrebrødsjomfru og min mands familie også mad nørder.
Manden min mener stadig at det var hans kogekunst der besnærede mig.


Men deserter er ikke det vi har gjort det mest i.
Jeg bager mest...
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 12 Januar , 2012, 07:19
Kjeld har en lækker, lækker opskrift på Orpingtonklubbens  (http://www.orpington.dk/)side.
Den er at finde i Kjelds dagbog uge 12 helt forneden.
Jeg tillader mig at sakse den:
Citér
Vi skal spise deroppe og jeg laver isen. Det er af mine egne æg godt nok upasteuriserede. Men når man kender lidt til bakterier kan man fint bruge dem. Is er jo kold og salmonella kan bedst lide varme. Af den simple grund er det aldrig gået galt endnu.

Her kommer opskriften:

5 ægge blommer og en kop sukker

5 ægge hvider og en kop sukker samt noget vanilje

En halv liter dansk piske fløde.

Alle 3 ting piskes meget stive husk at det er æggehvider først for ellers bliver de ikke stive. Når alt er pisket blandes det sammen. Man kan bruge næste alt mulig som smags stof, oftest bruger jeg daim. Skal det være helt godt, så koges der lidt hindbær sovs til.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Lene Kongstad efter 12 Januar , 2012, 11:12
mmmmmmmm.............. ja jeg ved godt hvad jeg skal lave idag.
Godt at alle veninderne kommer til strikke cafe´i aften og kan være prøveklude.
Hvis den da kan nå at fryse nok....
Tak for jeres svar.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: farm-svendsen efter 12 Januar , 2012, 11:17
jeg plejer at lave en råcrem med chokolade stykker i...og så fryse det mums :-)
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: AnitaL efter 12 Januar , 2012, 11:18
Prøv denne opskrift fra kvalimad og brug ægte vanilie. Jeg lover dig dine gæster vil huske den længe :D
http://www.kvalimad.dk/opskrifter/vanilleis-rigtig-og-rigtig-god?show_comments:int=1   /o /o
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Lene Kongstad efter 12 Januar , 2012, 11:35
Prøv denne opskrift fra kvalimad og brug ægte vanilie. Jeg lover dig dine gæster vil huske den længe :D
http://www.kvalimad.dk/opskrifter/vanilleis-rigtig-og-rigtig-god?show_comments:int=1   /o /o


Lyder også rigtig god.
Men jeg glemte at det var en ismaskine som manden skulle ha haft i julegave ! Sådan en har vi desværre ikke , endnu.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Gåsepigen efter 12 Januar , 2012, 11:45
Jeg er desværre heller ikke den lykkelige indehaver af en ismaskine, og jeg nægter at købe en uden kompressor. Så mens jeg sparer op til et italiensk vidunder, bruger jeg denne opskrift:

    2,5 dl piskefløde
    25 g flormelis
    ½ vanillestang (kornene)
    3 æggeblommer (60 g)
    1-2 æggehvider (30 g)
    50 g flormelis
     
Pisk fløden stiv og glat.
Pisk æggeblommerne hvide sammen med de 25 g flormelis og vanillekorn.
Pisk hviderne til en glat marengs sammen med resten af sukkeret.
Vend forsigtigt marengsen sammen æggesnapsen og fløden. Fyld massen i forme og frys.

Det virker! Isen bliver blød, cremet og lækker uden antydning af iskrystaller, selv om den ikke bliver rørt under frysningen. Jeg plejer at fylde den i siliconemuffinforme - har nogle fine hjerte- og rosenformede - og de er lige til at vende ud på en tallerken. Når jeg fryser det hele i én skål, kan jeg lave iskugler direkte fra fryseren.

Opskriften skulle stamme fra Markus Grigo og teknisk være en vanilleparfait.

Man kan godt blande andre smagsstoffer i.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: AnitaL efter 12 Januar , 2012, 11:48
Du kan godt lave den uden ismaskine, Max skriver i opskrifen hvordan  :)
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: ncj efter 12 Januar , 2012, 11:57
Gåsepigens opskrift på parfait er rigtig god,når man ikke har en is maskine krystalliser den ikke så let som iskremen der er legeret op.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 12 Januar , 2012, 12:18
Hej Lene

Vi laver ofte is, specielt når der er tilbud på fløde.
Vi har prøvet adskillige opskrifter, nogle bedre end andre.
Men den bedste er dog den opskrift som Blomsterberg har.
Jeg har ikke kunnet finde den på nogle af de sider der direkte viser hendes opskrifter, men heldigvis er der da en anden, der har gengivet opskriften:
Den er som følger:
Opskriften er til ca. 4 prs.
- 1 vaniljestang
- 1 dl pasteuriseret æggeblommer
- 100 g. sukker
- ½ liter piskefløde
- evt. lidt hakket nødder/chokolade

Det vigtige i sammenblandingen er, at fløden ikke piskes for stiv, hvor underligt det end lyder, så laver både for lidt og for meget pisket fløde bundfald i Isen..

Yderligere om isen kan ses på dette link: http://frklomholt.dk/17/10/2011/opskrift-vaniljeparfait-is/#more-324 (http://frklomholt.dk/17/10/2011/opskrift-vaniljeparfait-is/#more-324)
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Annette S. efter 12 Januar , 2012, 17:44
Den her opskrift har jeg "lagt ind" før, men jeg skriver den rigtig gerne igen. Den bliver super uden ismaskine og kan komme direkte fra fryseren på bordet.

8 æggeblommer
1 pakke flormelis
2 spsk. vaniliesukker
... piskes godt sammen
8 æggehvider
... piskes meget stive
1 liter piskefløde
... piskes stiv
evt. 2 spsk. rom (det bliver isen altså riiiiiiiigtig go' af)

Det hele vendes forsigtigt sammen. Der er nok til 2 springforme ...

Inden servering drysses et godt lag revet mørk chokolade på toppen af isen.

mums  <P
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Lene Kongstad efter 12 Januar , 2012, 17:59
I skal ha tusind tak....
Det er svært at læse om uden at mundvandet stiger...
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Enevoldsen efter 12 Januar , 2012, 18:45
Ej sikke da en dum tråd    ;D  ..... når man sidder og er vildt sulten.  <T

Tror da liiiiige jeg trykker på "bogmærker" her.... mmmmmmmmm  /o

Har jo masser af æg og æææælsker is....
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Annette S. efter 12 Januar , 2012, 19:56
Ej sikke da en dum tråd    ;D  ..... når man sidder og er vildt sulten.  <T

Ja, det er faktisk lidt unfair her midt i slankekure-sæsonen  :D
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Bolding efter 15 Januar , 2012, 18:43
Jeg har lige et spørgsmål til iseksperterne. Jeg elsker også is, specielt hjemmelavet, men har aldrig kastet mig ud i at lave det selv.
Alle de opskrifter I referer skal der vanille i. Hvis man tager så at sige grundopskriften på is og vælger at blande jordbærmos eller smeltet chokolade i, skal man så udelukke vanille eller er vanille en del af grundopskriften i is?
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: ncj efter 15 Januar , 2012, 18:48
Man kan sagtens undvære vanillien.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Bolding efter 15 Januar , 2012, 18:49
Okay tak.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 15 Januar , 2012, 20:22
Er man iselsker, er der masser af opskrifter her :

http://www.iselsker.dk/isopskrifter.html (http://www.iselsker.dk/isopskrifter.html)
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 Januar , 2012, 20:24
Godt at se dig, Bjørn :D
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: pilegaarden efter 15 Januar , 2012, 20:30
Hvis man tager så at sige grundopskriften på is og vælger at blande jordbærmos eller smeltet chokolade i, skal man så udelukke vanille eller er vanille en del af grundopskriften i is?

Det er kun i vanillieis man bruger vanillie!! Her er den så også påkrævet.  :D :D

Nu er der sikkert nogen der vil sige at man også kan bruge vanillie til andre isvarianter. Og ja det kan man helt sikkert, men det er ikke et krav.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Bolding efter 15 Januar , 2012, 21:09
Det er kun i vanillieis man bruger vanillie!! Her er den så også påkrævet.  :D :D

Nu er der sikkert nogen der vil sige at man også kan bruge vanillie til andre isvarianter. Og ja det kan man helt sikkert, men det er ikke et krav.
Det var nemlig lige det jeg ville vide.
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: vbruun efter 15 Januar , 2012, 21:53
Lene..Den fra Frøken Jensens og husk ægte vanillie og hakket Daim.Så får du venner .... ;)
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: pilegaarden efter 15 Januar , 2012, 22:03
Linker lige til egen anbefaling.

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=22601.msg204446#msg204446 (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=22601.msg204446#msg204446)

Åhh, denne Frøken Jensen, hun var dog en viis kvinde (når det kommer til mad).
Titel: Sv: Søger opskrift på is med æg.
Indlæg af: Lene Kongstad efter 16 Januar , 2012, 09:57
Er man iselsker, er der masser af opskrifter her :

http://www.iselsker.dk/isopskrifter.html (http://www.iselsker.dk/isopskrifter.html)


Tak Bjørn, Uha nu kan man da rigtig blive fristet til også at ha et behov for at eje en ismaskine.
Super god side...

Godt at se dig, Bjørn :D

Ja, jeg har også kigget langt efter Bjørn på det sidste.....  Så rigtig godt at "se" ham igen.  /o