Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Jean Hansen (Lavbo) efter 05 Maj , 2011, 18:07
-
Forleden måtte jeg aflive en kylling fordi den var blevet angrebet af.......?
Troede at Balder vores ene hund kun havde gjort mig opmærksom på at der var noget galt indtil idag.
Kommer op i haven og hvem ligger inde i gården med en kylling mellem poterne?
Jep, rigtigt gættet, Balder.
Det store, dumme, kræ har snuppet en mere og jeg måtte finde rosensaksen igen.
Han fik et ordentligt spark i røven med min træsko og lusker nu rundt og forsøger at komme på god fod med mig igen. Kunne kvæle ham!!!
-
Kender det kun alt for godt. Min hanhund har lige taget den hane der skulle med til Gavnø, Så ingen Lys sussex med fra mig i år. >:( <W /f
-
Jeg var kun lige inde for at sætte billeder på af forum af kyllingerne og da jeg kom ud manglede den ene.
-
Derfor er vi begyndt med "hønsebeskyttere", når vi alle vil være i haven /o
Hønsebeskyttere = mundkurve
Det ser lidt dramatisk ud, specielt på min riesenschnauzer, men det virker, og der er ingen lider nød, bare man så også kunne sætte det på naboens KAT >:(
De kan både få godbider og drikke med deres "hønsebeskyttere", de kan bare ikke dræbe høns ;D
-
Kender også til problemet her i huset. Vores den yngste hund har i år 4 kyllinger på samvittigheden. Hun har fundet på en sjov leg med at samle blade når de flyver, og om det er blade eller kyllinger det er hun ligeglad med. Så nu er hundene ikke alene ude, der er altid en af os med. Og var det så bare hanekyllingerne hun tog, men NEJ..... ::)
-
Jeg tror så ment også det er fordi han "kun vil lege" men alligevel. /d
-
Med frygt for at i ikke syntes om vores løsning på at hunden ikke mere tager høns/kyllinger. *k
Sidste år tog vores Totter (Golden Retriver) en høne.
Hønen blev lagt på gårdspladsen med el hegn til.
Han pøvede også at tage den igen.
Resultat: han blev forskrækket og sad resten af aftenen ved mors(mig) side for "mor passer på mig". Og siden går både høns/kyllinger og hund fredeligt sammen. /o
Totter havde prøvet tidligere at gå i et el elhegn, på et engstykke, da han blev luftet, der løb han hjem alt hvad han kunne og sad ved min side hele aftenen. Han er meget skeptisk når vi kommer for tæt på engstykket.
Susanne
-
Ærgeligt du bor i Jylland for det ville jeg gerne prøve, men jeg har ikke noget elhegn.
Balder er trods alt 1/2 Amstaff så der skal noget til før han fatter pointen, men er ellers sød som dagen er lang. Er bare så bange for han skal få smage for blod.
-
Tror desværre ikke det hjælper her, for de skal helst være i bevægelse,så snart de er døde/rolige rør han dem ikke >:(
-
Jeg spørger lige svigersønnen om vi må låne hegnet ud, og så kan jeg sende den med posten hvis det har interesse, den vejer ikke så meget.
Susanne
-
/o /o /o /o /o /o /o
-
min gamle ruhårede hønsehund havde ikke meget respekt for elhegn. en aften vi sad på andetræk hylede han højt 3 gange i træk, indtil jeg fandt ud af han lænede snuden på hegnet ;D lærte han af det?? nej, jeg måtte flytte ham så han ikke kunne nå ;)
-
Jeg forstår godt ærgrelsen.
Nogle hunde kan let lære at lade høns være i fred, andre har sværere ved det.. men i alle tilfælde, er det jo vigtigt at huske, at hunde faktisk er rovdyr. Man kan jo også hegne hønsene inde så hundene ikke bliver fristet over evne?
-
Det store, dumme, kræ har snuppet en mere og jeg måtte finde rosensaksen igen.
Han fik et ordentligt spark i røven med min træsko og lusker nu rundt og forsøger at komme på god fod med mig igen. Kunne kvæle ham!!!
Har han ikke forstået pointen, efter først at have fået en gang med rosensaksen ;D, og derefter et ordentligt spark i røven med en træsko, kan man vist konkludere at fysisk irettesættelse ikke virker på den hund. Det tror jeg nu ikke det gør på ret mange hunde. Inden man når til den fysiske del har hunden allerede glemt hvad det er den har lavet.
Verbal irettesættelse (stemmeføring) virker glimrende her, både på Westi og Grand Danois. Det betyder dog ikke at de ikke afprøver grænser, for det gør de fleste hunde vist. Men det betyder at de er 100 % klar over når de har overskredet en grænse. Og de er også bevidste om at der er ting de bare ikke skal gøre.
Min GD går med i hønsehuset, og jeg er ikke betænkelig ved at vende ham ryggen, mens vi er i hønsehuset. Han kunne ikke drømme om at gøre høns eller kyllinger fortræd.
-
Træls med de hunde og katte, men de kan da lære det.Mine hunde har aldrig rørt mine høns. men ræven har taget dem alle.
Og lige en sand historie fra min ungdom:
Men mine forældres gamle hankat har kun taget en, blev nuppet på fersk gerning af min far og fik et par klask af kyllingen, og siden kunne vi godt finde ham under varmelampen med kyllingerne rendende rundt på sig og der manglede ikke en.
-
Balder gør heller ikke noget ved hønsene hvis vi er sammen med ham/dem og jeg er stadig ikke helt sikker på om det er "voldsom" leg, eller om han har bidt den. For denne gang var der heller ikke bidemærker, "kun" hud der lige som var revnet og gledet fra hinanden. Ligesom hvis man har taget en skarp kniv og kun skåret huden fra hinanden uden at kødet røres.
Og det var kun fordi jeg ikke var i haven det skete, for jeg skal "bare" kigge på ham så stopper han med det han evt. er i gang med.
Som tidligere fortalt har han det med at forsøge at tage vores efterhånden store killinger i munden lige som en hundehvalp, men hvis han gør det med en kylling tror jeg at det går galt. Han gør det med killingerne fordi vi fik dem da de kun var 5 uger og hele hans væsen sagde til ham at de skulle passes på. Så han var/er "far" for dem. Han er trods alt ikke så gammel, kun 2 år og stadig teenager.
Vores katte gør dem heller ikke noget, og jeg har også fundet killingerne under varmelampen.
-
Den går nok ikke når killingerne blir store og jagtinstinktet kommer op i dem :)
-
Killingerne er allerede store, de er 8 mdr. Bøller kom hjem med sin første mus forleden. /o
-
Det lugter jo unægtelig lidt mere af overdreven omsorgsfuldhed for småkræ end af rovdyr :D
-
Ingen af mine katte har nogensinde rørt en høne eller en kylling *p
Desværre gælder det ikke for nabokattene, som jeg især sidste sommer havde problemer med og mistede en del kyllinger til. Og ja, jeg så katten med kyllinger, samt liggende på lur flere gange.
Nabohunde har jeg også haft problemer med og mistet dyr til /d
-
Puha da. Mine tre jagt hunde går frit i haven sammen med mine høns og de ved godt at hønsene er mine. Det rør dem aldrig.
-
Min hund (Schæfer) som jeg havde engang for snart længe siden, tog heller ikke fjerkræ, han lærte fra start af at mine husdyr (fjerkræ;katte) hørte til gården.
Ligeledes har jeg aldrig haft problemer med at mine egne katte har taget så meget som en lille bitte kylling.
Til gengæld har jeg haft fremmede hankatte på besøg igennem tiderne, som har taget gæslinger og kyllinger /d og det er sgu surt, når det sker.
-
Mine hunde, en Granddanois, Labrador, og Samojede, er trænede til ikke at røre mine høns. De kan nærmest ikke se dem......... Så det er et skønt syn at se dem i gårdspladsen omgivet af høns. MEN...... Jeg tiltror dem ikke at være alene med dem.
Når der er flere hunde sammen kan leg, pludselig vende til jagtrus. Da labben var hvalp, havde den taget en høne med ind i kurven. Den slikkede på hønen og holdt den fast med forpoterne. Hønen spillede død. Jeg kunne så sætte den "suttede" høne ud igen. ;D
-
Hos min far har kattene i nabolaget fattet pointen med at høns og kyllinger lader man gå. <B
Ellers kommer den største fritgående australorps og laver "hul i øret" på katten. Så her ses det, hvem af kattene, der har forsøgt at jage dem ;D og hvem der ikke har... ;)
-
HE HE ;D
-
Øv Jean, hvor træls *t
Vores ene hund, en schæfer, har også taget sin del af både høns, ænder og en enkelt kanin /d
Jeg tror desværre, at når de først har fået vækket deres jagtinstinkt overfor fjerkræene, så kan man ikke vende ryggen til dem.
Vores ved ganske udemærket at han IKKE må røre dyrene og kunne ikke drømme om at gøre det når vi er til stede, men er vi ikke i nærheden, så snupper han alt, hvad der er muligt for ham !
Ingen af vores fjerkræ går frit rundt, men er alle i passende indhegninger, så de er i sikkerhed /o
Vores anden hund, en labrador, har aldrig taget noget /o
-
njaa Hubert hønsehund har da afprøvet en del høns, men det gør han ikke mere, han går hver morgen ind og tilser Agnes Skruk der ligger på stalgulvet, men han rører hende ikke, og han går i timevis alene ude sammen med hønsene og spiser med af deres foder, og han rører dem ikke.
Problemerne opstår når jeg lukker nogen ud, der sædvanligvis er lukket inde, men det går over når jeg går med og rømmer mig lidt.
Jeg har dog endnu ikke lykkedes med at forklare ham at han ikke skal spise hestemøg til morgenmad, <R men det går jo heller ikke ud over nogen.
Det kan altså lade sig gøre, og jeg er sikker på at jagtfolk også kan have dyr hjemme der ikke bliver rørt, selvom hunden skal komme med fasaner og andet vildt på jagten.
-
ØV Øv.
Mine hunde en schæfer, en dansk/svensk gårdhund og en lille designer hund af ubestemmelig herkomst tager heller ikke mine høns, gårdhunden er den eneste af dem som har prøvet at jage med dem og det har jeg så diskuteret meget højlydt med hende, så nu ser hun overhoved ikke til hønsenes side. Sidste år havde jeg en skruk gående fridt med 9 kyllinger og jeg mistede ikke nogen til kattene men og det var mutter skruk der var perfekt til at passe på de små eller om kattene her en meget meget søde ved jeg ikke, det største problem her hos mig er en meget aktiv ræv som konstant overvåger vores mindste fejltrin.
-
Det lugter jo unægtelig lidt mere af overdreven omsorgsfuldhed for småkræ end af rovdyr :D
Jeg tror du har ret.
Måden han lå med den på siger mig også at det ikke var et rovdyr der havde gjort det mere at han havde forsøgt at tage den i munden som en hvalp.
Hans ansigtsudtryk sagde mig også at han ikke kunne forstå at kyllingen ikke bevægede sig mere.
-
Han fik et ordentligt spark i røven med min træsko og lusker nu rundt og forsøger at komme på god fod med mig igen. Kunne kvæle ham!!!
Måske du skulle ændre opdragelsesmetoder...
-
Heldigvis var det ikke et spark, men mere et skub, for jeg slår/sparker ikke mine dyr. Men jeg kan godt forstå hvis der er nogen som har fået den opfattelse efter at have læst mit indlæg igen. /d
Jeg var bare så frustreret at jeg vist lige fik beskrevet det der skete forkert.
-
Hos nogle ganske få hunde er jagtinstinktet så kraftigt at det er i stand til at overdøve alt andet - også 'flokinstinktet'. Man kan skælde, smælde, slå, sparke osv osv det vil prelle totalt af.
Jeg har sådan en. En irsk terrier med at heftigt jagtinstinkt går hun først på noget så er hun komplet ligeglad med hvilke andre 'stimuli' hun får. Der er kun det ene i hendes hoved: JAGT! Hun har taget ræve, mink, høns, rotter, kaniner, vildkatte, pindsvin osv osv. Det eneste der afholder hende fra at pelse vores høns er hegnet om hønsegården. Hun er knapt 13 år gammel, ser dårligt pga stær og har gigt i bagbenene og rør sig helst ikke så meget mere. Alligevel røg hun for 14 dage siden frontalt med '180 i timen' ind i trådhegnet fordi hun fik øje på naboens kat uden for hegnet (hegnet har været pågældende sted siden vi flyttede ind for snart 6 år siden ::)) . Hun slog en baglæns kolbøtte og fik rykket sine gamle ryg lidt så vi måtte en tur omkring dyrlægen. Hegnet (et meget kraftigt trådhegn 120 højt) har fået en ordentlig bule :-\.
Jeg har haft terriers hele livet og dyrket lydighedstræning som konkurrencesport siden jeg var 14 år gammel og hun er den eneste som har været komplet udenfor pædagogisk rækkevidde hvad angår jagt. Normalt har jeg ikke svært ved at lære dem at høns er det ikke tilladt at jage. Min anden hund er typen der bare skal have et enkelt stille og roligt 'NEJ' så dropper han at løbe efter et eller andet og som færdes fredeligt blandt høns og kyllinger. Og sådan plejer mine hunde at være. Hun er superlydig lige indtil hun ser/får fært af bytte, så bliver hun sådan en slags 'dræberrobot' :o. Det eneste det med tiden er lykkedes at få lært damen er hun ikke behøves at ligge på lur ved hønsegården hele dagen; hun kan alligevel ikke får fat i dem.
mvh
Mette
-
Hos nogle ganske få hunde er jagtinstinktet så kraftigt at det er i stand til at overdøve alt andet - også 'flokinstinktet'. Man kan skælde, smælde, slå, sparke osv osv det vil prelle totalt af.
Jeg har sådan en. En irsk terrier med at heftigt jagtinstinkt går hun først på noget så er hun komplet ligeglad med hvilke andre 'stimuli' hun får. Der er kun det ene i hendes hoved: JAGT! Hun har taget ræve, mink, høns, rotter, kaniner, vildkatte, pindsvin osv osv. Det eneste der afholder hende fra at pelse vores høns er hegnet om hønsegården. Hun er knapt 13 år gammel, ser dårligt pga stær og har gigt i bagbenene og rør sig helst ikke så meget mere. Alligevel røg hun for 14 dage siden frontalt med '180 i timen' ind i trådhegnet fordi hun fik øje på naboens kat uden for hegnet (hegnet har været pågældende sted siden vi flyttede ind for snart 6 år siden ::)) . Hun slog en baglæns kolbøtte og fik rykket sine gamle ryg lidt så vi måtte en tur omkring dyrlægen. Hegnet (et meget kraftigt trådhegn 120 højt) har fået en ordentlig bule :-\.
Jeg har haft terriers hele livet og dyrket lydighedstræning som konkurrencesport siden jeg var 14 år gammel og hun er den eneste som har været komplet udenfor pædagogisk rækkevidde hvad angår jagt. Normalt har jeg ikke svært ved at lære dem at høns er det ikke tilladt at jage. Min anden hund er typen der bare skal have et enkelt stille og roligt 'NEJ' så dropper han at løbe efter et eller andet og som færdes fredeligt blandt høns og kyllinger. Og sådan plejer mine hunde at være. Hun er superlydig lige indtil hun ser/får fært af bytte, så bliver hun sådan en slags 'dræberrobot' :o. Det eneste det med tiden er lykkedes at få lært damen er hun ikke behøves at ligge på lur ved hønsegården hele dagen; hun kan alligevel ikke får fat i dem.
mvh
Mette
Den beskrivelse af et jagtinstinkt som overdøver alt, kender jeg ganske udemærket ::)
Hegnet omkring frugthaven holder høns inde....... og harer, rådyr og en airedaleterrier ude!