Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Loppe efter 18 August , 2010, 17:49

Titel: Syltede æg
Indlæg af: Loppe efter 18 August , 2010, 17:49
Nogen der har forrsøgt denne opskrift???

1 l malt-,vin- eller cidereddike

25 g bl krydderier : Nellik, muskat, allehånde, kanel, ingefær + 2 peberkorn
 
12 dværg æg

hvordan smager det?

 <A <A

Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: pylle pylle efter 18 August , 2010, 18:01
ja det gad jeg også godt vide.. de spiser dem meget på pubber i england.. har jeg hørt..
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Loppe efter 18 August , 2010, 18:12
ja det gad jeg også godt vide.. de spiser dem meget på pubber i england.. har jeg hørt..

Ja det stod det i opskriften
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 18 August , 2010, 22:05
Der er nogle opskrifter på syltede æg her :

http://www.helpwithcooking.com/egg-guide/make-pickled-eggs.html
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Ingrid efter 18 August , 2010, 22:57
Jeg fik for nylig porcherede (staves det mon?) i sennepssovs.
Dét vil jeg ikke anbefale........ /3
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: pylle pylle efter 18 August , 2010, 23:01
Skidne æg?? ej det er ellers godt.. med bacon og rødbedder, og sennep som trækker tårer ud,,
det eneste der er ikke så lækkert... er navnet.. ;)
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Ingrid efter 18 August , 2010, 23:03
Phyyyyy. Så må det have været min svigerfar, der ikke var god til at lave det... /d
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: GKV efter 19 August , 2010, 07:58
Det skal da prøves, tror det smager godt med de syltede æg.

Jeg arvede moster Ernas gamle frk Jensen kogebog (fra dengang under krigen, der er mange sparetips både på sukker og energi) og jeg tror også, at der er opskrifter på syltede æg i den. Der er i hvert fald, hvordan man præserverer æg med kalk og lægger dem i høkasser. De skulle eftersigende så kunne holde sig hele vinteren.

Ikke gangbart i dag, men da ret sjovt.Dengang havde man jo ikke store hønsefarme der indeholdt burhøns i millionvis.

VH Gunni.
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 19 August , 2010, 11:04
Man kan også lægge æg i vandglas og opbevare dem til senere brug.
Jeg har aldrig prøvet det, og tror ikke jeg har lyst, men jeg havde på et tidspunkt en nabokone, der gjorde det.
Titel: 0
Indlæg af: The Mother efter 19 August , 2010, 12:31
0
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 19 August , 2010, 12:43
Jeg har ikke smagt syltede æg, men kunne sagtens forestille mig at det kunne smage godt - hvorfor ikke?
Skidne æg, altså smilende æg med sennepssauce og hvide kartofler er et stort hit hos min familie. Jeg blev faktisk lidt inspireret, så jeg tror jeg skal i Brugsen efter noget fiskesennep og så lave en go' gang skidne æg i aften ;D.
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 19 August , 2010, 13:10
Vandglas er natriumsilikat (Na2Si3O7, H2O). Stoffet er flydende og har massefylden 1,06 kg/liter. Stoffet har tidligere været brugt til konservering af æg, fordi det hærder lufttæt op og lukker fuldstændigt af for smittekim.

I dag bruges vandglas især til efterbehandling af betonstøbninger, der skal være vandtætte (gulve, bassiner, rørføringer osv.). Stoffet bruges også til at gøre ting brandfaste, bl.a af fyrværkere.

Det kan også bruges, hvis man f.eks. har en vase, der er lidt utæt, eller af urtepotter af uglaseret, keramik.
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: John Mejland efter 19 August , 2010, 15:15
Det hører jo næsten til i samme kategori som gaffatape ;D
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: GKV efter 19 August , 2010, 15:28
Jeg har lige lavet en portion English Pubæg ;D ;D

Kom til at tænke på at de da også måtte smage godt i den samme lage som jeg bruger til kryddersild, så det skal prøves.

Gunni.
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Pjaltenborg efter 19 August , 2010, 18:44
Det lyder spændende Gunni .

Jeg ææælsker skidne æg..det en påsketradition fra mit barndomshjem .....

Må da se at få det på frokostbordet mere end den ene gang om året !!!  ;D
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Klausen efter 19 August , 2010, 19:01
Æg der er porcheret er ikke det samme som når man koger en æg med skal, de er ikke så gode til skidne æg.


Pochering af æg: Æg til pochering skal være helt friske, så hviden holder bedre om blommen og ikke fordeler sig i vandet. Brug rigeligt vand og tilsæt 1 spsk eddike og 1 tsk salt pr. liter vand. Vandet bringes i kog. Æggene knækkes ud i en kop, et ad gangen og lad dem glide forsigtigt ned i vandet. Æggene koges i 3-4 min og tages op med f.eks. en hulske, hvor efter ægget pudses af.

Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Ingrid efter 19 August , 2010, 19:52
Jeg skrev forkert. Det er de skiiiiidne æg, jeg bare ikke kunne spise. /3
Svigerfars opskrift.
Det må være en påsketradition. Jeg kender det slet ikke fra da jeg var barn. ???
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Loppe efter 20 August , 2010, 11:30
Skidne æg?? ej det er ellers godt.. med bacon og rødbedder, og sennep som trækker tårer ud,,
det eneste der er ikke så lækkert... er navnet.. ;)

Hvad er opskrift på disse?
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Lisbet Woller efter 20 August , 2010, 11:51
Man laver bare en god hvid sovs, ligesom den man ville lave til persillesovs, og kommer masser af fiskesennep i i stedet for persille.
Den må godt være lidt tyk, så den kan "hænge ve' ".  /o
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 20 August , 2010, 12:02
Man laver bare en god hvid sovs, ligesom den man ville lave til persillesovs, og kommer masser af fiskesennep i i stedet for persille.
Den må godt være lidt tyk, så den kan "hænge ve' ".  /o
Og så koger man ca. 3 æg per person ind til de er smilende ;D
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: walter efter 20 August , 2010, 12:25
jeg synes at i er hoppet af sporet, det var syltede æg der blev spurgt om og ikke skiden æg.De syltede æg kalder vi for "sole æg"det er en gammel Sdj.spise opskr. ægenekoges i mindst 8 min. der efter lægges de i en lage, exsempelvis den der er bleven nævnt, i mindst 14 dg.så pilles de og skæres over på tværs den halve blomme tages ud, der fyldes sennep,olie, eddikke og en lille dråbe tabasko i hullet blommen sættes med den flade side på som låg, spises i en mundfuld
hmmmmmmmmmmmmmmm himmerigs spise.
        rigtig god appetit Walter
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Trine Bierberg efter 20 August , 2010, 12:40
Walter!!
det er nemlig rigtig.....det spises hvert år på Tønderfestivallen.....og så skal der en snaps til!!! /o
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: walter efter 20 August , 2010, 12:43
Trine
 ENIG
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Ankerine efter 20 August , 2010, 12:48
Vi hopper da altid af sporet ;D

i øvrigt er begge ægge-versioner fantastiske /o.
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 August , 2010, 12:50
Solæg og syltede æg er ikke det samme. Solæg har vi opskrift på, her kommer en opskrift på syltede æg:

Ingredienser:
10 æg
skallen af 4 store løg og 1 rødløg
1 stykke peberrod
2 laurbærblade
2 dl. cidereddike
salt
sorte peberkorn
2 spsk.   sennepskorn
1 æg
2 dl.   rapsolie
3 spsk. grov dijonsennep
1 tsk. mørkt sukker
1 spsk. eddike

Skræl løgene og kom skallerne i en gryde med vand. Kog dem i en halv time. prik æggene og kog dem i lagen i 5  min. Kom dem i koldt vand. Si lagen og kog den op med krydderier og eddike. Pil æggene og læg dem i et sylteglas med lagen og krydderierne over. Lad dem trække mindst 1  dag. Rør en mayonnaise af olie og æggeblomme, smag til med sennep, en smule eddike og sukker. Spis til æggene og giv en salat til, f.eks. af frisk spinat.
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Pjaltenborg efter 20 August , 2010, 15:04
Marianne ..ja det mente jeg da nok..kan da huske vi har haft en tråd om solæg herinde
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=3850.0
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Loppe efter 21 August , 2010, 09:22
Og så koger man ca. 3 æg per person ind til de er smilende ;D

Skal man så bare spise æg med sennepssovs??
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 21 August , 2010, 20:48
Skal man så bare spise æg med sennepssovs??
Ja, og kogte kartofler. Andre har nævnt at der også spises rødbeder og peberrod til, men det varierer nok fra familie til familie, hvordan man serverer sine skidne æg. Hos os er det smilende æg, kogte kartofler, sennepssovs lavet af fiskesennep og så smeltet smør (smørsovs) ved siden af, for at få det hele fedtet godt ind ;D.

Her er en opskrift:
http://www.samvirke.dk/samvirke/mad/opskrifter/Sider/Skidne%20aeg.aspx
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 21 August , 2010, 22:10
Her hedder det IKKE skidne æg men æg i sennepssovs :D det andet lyder da bare alt for klamt /d
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 August , 2010, 07:39
Skiden æg er jo det oprindelige navn, og kommer nok af, at man bruger fiskesennep til sovsen.  ;D
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Ankerine efter 22 August , 2010, 08:06
Jeg mener at kunne huske fra min skoletid at "skidenlørdag" var påskelørdag hvor der blev vasket storvask, så tingene var klar til påskedagene. Af tidsmæssige årsager blev den varme mad en "nem" ret, altså skidne æg der jo ikke krævede alverden af husmoderen. Det var jo inden både vaskemaskiner og fast-food-perioden ;).
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 22 August , 2010, 08:47
Jeg mener at kunne huske fra min skoletid at "skidenlørdag" var påskelørdag hvor der blev vasket storvask, så tingene var klar til påskedagene. Af tidsmæssige årsager blev den varme mad en "nem" ret, altså skidne æg der jo ikke krævede alverden af husmoderen. Det var jo inden både vaskemaskiner og fast-food-perioden ;).
Ja, det er også det jeg læste mig frem til: Navnet skidne æg er måske ikke så charmerende. Men godt smager den, denne gamle danske ret med kogte æg i sennepssauce. Skidne æg hører til påskebordet, nærmer bestemt påskelørdag. Påskelørdag kaldtes også »skidtlørdag« eller »skiden lørdag«, fordi det var vaskedag. Deraf navnet.
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: randi nielsen efter 22 August , 2010, 16:49
problemet var førhen, at der ikke var mange æg om vinteren, ingen lys ved hønsene, min mor konserverede også, det var udmærket, I taler om kemikalier der er faktisk mange i vores mad idag blev at læs på indpakningen, men jeg vil jo også helst have frisk mad
hilsen randi

 
Titel: Sv: Syltede æg
Indlæg af: Loppe efter 26 ſeptember , 2011, 14:19
Solæg og syltede æg er ikke det samme. Solæg har vi opskrift på, her kommer en opskrift på syltede æg:

Ingredienser:
10 æg
skallen af 4 store løg og 1 rødløg
1 stykke peberrod
2 laurbærblade
2 dl. cidereddike
salt
sorte peberkorn
2 spsk.   sennepskorn
1 æg
2 dl.   rapsolie
3 spsk. grov dijonsennep
1 tsk. mørkt sukker
1 spsk. eddike

Skræl løgene og kom skallerne i en gryde med vand. Kog dem i en halv time. prik æggene og kog dem i lagen i 5  min. Kom dem i koldt vand. Si lagen og kog den op med krydderier og eddike. Pil æggene og læg dem i et sylteglas med lagen og krydderierne over. Lad dem trække mindst 1  dag. Rør en mayonnaise af olie og æggeblomme, smag til med sennep, en smule eddike og sukker. Spis til æggene og giv en salat til, f.eks. af frisk spinat.

Så er denne opskrift klar til at prøves.....