Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: Marianne M. efter 12 Juli , 2010, 10:20
-
Mine drivhusvagtler er desværre stukket af for godt en uge siden. Det skyldes desværre en fejl af mig selv, det er jo det værste.
Men de fik et godt liv nogen tid i det fri - kunne høre dem ude i naboens græsmark bag vores hus, hvor de 'galede' lystigt ude i det høje græs.
Men i lørdags kom traktoren og slog græsset af, og igår blev det pakket i plastic. Vi kan ikke høre vagtlerne mere. Håber selvfølgelig de nåede at pile væk, men mon... Musvågerne kredsede over marken og vores egne katte er jo nok heller ikke for gode, når det kommer dertil.
Min datter så på wrap-ballerne og sagde: så er vagtlerne nok blevet til baby-mos, hvis de ligger derinde...
:-[
-
Hvor trist *t
Der ryger desværre rigtig mange dyr når der bliver slået hø rundt omkring for tiden. En af vores venner ringede forleden og spurgte min mand, som er jæger, om hvordan han hurtigst aflivede et kid. Han havde desværre skåret 2 af benene af på en lille bambi med skivehøsteren, fordi den lå og gemte sig i græsset og han havde overhovedet ikke set den.
Han er ellers en stor og barsk fyr, men det fik alligevel tårer frem i hans øjne og en stor klump i halsen, da han måtte aflive den med en stor hammer, som var det eneste han havde med sig i traktoren.
-
åhr øv. Jeg skal selv afsted efter 2 par nyligt varmefri vagtler i nær fremtid, de er bare sådan nogle lystige små nullermænd at have rendende. Det er dejligt den der måde børn bare tager det sådan lidt oppefra og ned på, når uheldet sker, heldigvis. Jeg synes jo at det må skyldes en blanding af god sund uspoleret logik - og god opdragelse /o
I torsdags kom vi jo hjem til en syg høne, og datteren hjalp med at fore en trækasse til den til sygeseng. Næste morgen sprang hun ud af sengen og spurgte som det første til sin "syge hønsebassehane". Den var i mellemtiden båret ud i mellemgangen i dyrehuset, og jeg var absolut i tvivl om hun skulle derud, selvom faren allerede var der. Men hun fik lov, og jeg bar hende ud (bare tæer) og på vej ind til huset igen hørte jeg hende remse op til hendes far, at først var der den lillebitte kylling som var for syg til at komme i børnehave, så den døde, og så spiste Rødemis en, selvom det må den ikke, og så.... ja vi har jo mistet 4 ialt, og som hun stod dér og remsede op smilede jeg faktisk. For selvom det er sørgeligt, så er det bare sådan noget der sker, og så må vi mase videre med det, der er tilbage.
Heldigvis fik jeres vagtler en munter tid i det høje græs inden der blev stille.
-
Børn og det til tider barske liv på landet - vi skåner egentlig ikke vores børn, vi fortæller som oftest tingene som de er, og de må gerne se det hele hvis de vil. Nogle gange vælger de selv fra.
Dog har jeg det nu bedst med at slagte høns/haner i enrum (altså selve halshugningen), men det er nu også for min egen skyld, for jeg er ikke helt glad for det, og vil gerne have det for mig selv. Men de må gerne se dyrene bagefter, og de vil også gerne se lammene når de er blevet slagtet og pelset og spise kødet, selv om de har klappet dem som små.
Så her får de et naturligt forhold til tingene, kan man sige, og det tror jeg bestemt ikke de tager skade af.
-
I med vagtler, husk lige at de kan grave ganske forfærdentlig, så der skal være sokkel under drivhuset.
Når sådan nogle små kinesere har gravet sig ud, ligner det næsten noget en rotte kunne have lavet.
-
husk også at beskytte kapillækasserne i drivhuset hvis der går større vagtler. Jumbovagtler kan tilsyneladende godt lide styropor og fik hakket hul i to af mine kasser sidste år. Alle de øvrige kasser bar mærker af deres næb.
I år har jeg kun kineservagtler i drivhuset og de har ikke så travlt med at hakke i kasserne eller deres små næb anretter ikke samme skade :D
Hilsen
Helle
-
Mine bobwhite har aldrig rørt kapillærkasserne, så der er åbenbart forskel på arterne. ;D
-
ja måske, ellers ligger bob'erne måske et nyk højere på intelligensskalaen? ;)
-
Jumbovagtler bruger man til at nulstille intelligensskalaen med :D
Ruger dine Bob White nu Marianne?
-
De er ved at lægge æg til rugning, pt er der så vidt jeg husker 12 stk.
Men jeg er efterhånden ret skeptisk og også meget forundret over forløbet i år.
-
Kan afsløre, at vores trio af blå skælvagtel og californiske toptosser heller ikke ligefrem demonstrerer den store sans for at yngle. De lægger masser af æg - altså hønen gør :D Men så sker der ikke mere. Af og til stabler de æggene i en bunke for så at sprede stablen igen næste dag??!
Tilgengæld klækker de faktisk fint i rugemaskinen, I første omgang fik vi fire små kyllinger, som klarede den fint, men så var vi af pladsmæssige årsiager nødt til at familiesammenføre dem med de voksne - og det døde de af. De voksne stressede dem simpelthen ihjel . til trods for masser af gode gemmesteder til de små. Nu går der så to små i varmekassen, mens vi prøver at lure på, hvad hulen vi gør af dem, når de bliver for store til at gå der!
-
En skam der er så langt til fyns-land, jeg ville gerne købe nogle rugeæg både af skæl og top, og også gerne ruge ud for jer, jeg har pladsen til at de kan vokse op sammen med andre vagtelkyllinger i voliere.
Og Marianne, hvis de ikke gør tegn til at ville ruge, vil jeg gerne prøve at ruge dem ud. nu hvor det er blevet lidt kølegere kan æggene godt klare at ligge i volieren nogle dage, jeg har lige ruget jumbo, halvdelen gav ikke kyllinger, æggene havde taget bskade i varmen.
-
Hvis ikke hun lægger sig snarest, kan vi godt aftale, du får æggene op, John.
Hun lå, da jeg var ovre og tjekke for lidt siden, men det kan jo også bare være hun er i gang med at lægge dagens æg.
-
Kan afsløre, at vores trio af blå skælvagtel og californiske toptosser heller ikke ligefrem demonstrerer den store sans for at yngle. De lægger masser af æg - altså hønen gør :D Men så sker der ikke mere. Af og til stabler de æggene i en bunke for så at sprede stablen igen næste dag??!
Er de begyndt at ruge? hvis ikke, kan der købes lidt æg, jeg skal nemlig en tur sydpå her i nærmeste fremtid, så en afstikker til Fyn er ikke helt af vejen.
-
Jeg tror faktisk hun har besluttet sig (langt om længe), Søren gav dem biller i går, men hun blev liggende, og hun er ellers den af de to der ALTID spiser ALLE billerne, her til morgen var hun lige af reden, men æggene var dejlig varme. Jeg går over og tjekker på hende om lidt. Men du er da meget velkommen til en kikketur.
-
Jo hun ligger godt nok :D
Så venligst kryds fingre *k og send gode vibrationer for en god rugning de næste ca 23 dage, og derpå endnu flere gode vibrationer for at de små myr klarer sig *k *k *k <+
-
Det bliver spændende, det er fugt/kulde fra gulvet du skal være obs på når de små ny kommer.
Måske et bid gulvtæppe i et hjørne med lidt skjul kunne friste dem lidt, det kunne jo holde fusserne varme om natten.
-
@ John.
Du skal være så hjertelig velkommen.
Ingen ruger og æg er der nok af, meeeen fordi de går sammen - og den blå skælvagtel høne er død, så er det, der er i æggene temmelig sikkert de reneste gadekryds af blå skælvagtel (hane) og californisk topvagtel (høne). Den californiske hane er nemlig blevet banket væk fra son kone.
Vi troede jo i vores nybegyndre naivitet, at når de var par, da de flyttede ind i volieren, så ville de holde parrene... Det gør de så ikke og skælvagtel hanen er en ret dominerende fyr. Kommer tid kommer råd og forhåbentlig en ekstra voliere med plads til "rendyrkede" dyr.
-
Sidst jeg havde vagtelkyllinger vimsede/spænede de rundt i hele drivhuset.
Gulvet i drivhuset er dækket af et tykt lag easy-strø, så der er knastørt og lunt i bunden.
Jeg har kun planter i kapillærkasser og nogle enkelte i jorden, dem i jorden vander jeg via nogle rør, der er gravet ned til rødderne.
Jeg ved kulde og fugt om fødderne er en virkelig dræber, når det gælder vagtelkyllinger.
I år skulle huset også være endnu mere tørt, da det er anden sæson, vi har det.
-
Tak for budet, de æg skal vi nok ikke spilde strøm på ( pokkers).
Når jeg gerne selv vil ruge er det for at få næsten håndtamme vagtler,
det giver meget mere ro i volierne når man går derinde, for de store vagtler der flyver/flakser rundt blandt små fugles reder er ikke godt.
Vi har vel alle prøvet at sætte noget sammen som var mindre heldig, jeg gjorde det så sent som i tirsdags, et par risfugle ind til nogle andre småfugle, de hygger sig fint sammen ( har aldrig haft risfugle før), får så at vide onsdag at de tit ikke kan holde sig andre fugles unger, som de kan finde på at hakke ihjel, så nu har de fået enecelle :-\
-
Problemet er jo, at når man opdager fadæsen, er der ikke altid eneceller ledige på matriklen :D
Må ha' en større matrikel!
Jeg giver lyd, hvis vi får løst problemet med raceblanding:D
-
Vi har vel alle prøvet at sætte noget sammen som var mindre heldig, jeg gjorde det så sent som i tirsdags, et par risfugle ind til nogle andre småfugle, de hygger sig fint sammen ( har aldrig haft risfugle før), får så at vide onsdag at de tit ikke kan holde sig andre fugles unger, som de kan finde på at hakke ihjel, så nu har de fået enecelle :-\
uff. godt jeg lige fik kigget her, har været frygtelig tæt på at anskaffe risfugle - ligeledes til blandet voliere (dog enecelle i første omgang indtil ungerne er ude af rederne og hormonerne har lagt sig lidt :)
Vi har fået en god blanding af undulater, kinesiske dværgvagtler, undulater og zebrafinker nu. Nå ja, og et enkelt par grå nymfer. Måske er det fordi alle har så travlt med deres eget afkom, men der er faktisk fred og idyl. Eller fred og fred, for der er godt med lyd på, men ingen kampe i buret og ingen fugle, der virker trykkede eller på anden måde plaget. Det er fedt. Der er faktisk lige kommet 5 zebrafinkeunger mere ud af den lille kurverede, og de er bare totalt i topform (de første 2 fik en hård medfart, men disse 5 har fået fuldstændig fred).
Vagtlerne bader og spiser side om side med undulater og zebrafinker. Jeg kom dog til at tænke på, hvad vi mon gør til vinter. De kan sagtens komme ind i indendørs voliere, de har deres egen lille hønsestige og indgang i gulvhøjde - men der er halm på gulvet inde og de har ikke så meget som nærmet sig hønsestigen endnu. Skal de indfanges? Skal vi skifte til sand eller andet på gulvet? Og hvis ja til nogle af de første spørgsmål, så også lige hvornår og hvordan?
Odsherred minizoo takker og bukker ;) ;D :-*
-
De skal helt sikkert indfanges.Jeg har selv haft dværgvagtler gående på samme måde som dig og de gik aldrig ind i hønsehuset.Jeg lavede et bur til dem på gulvet,ca.1 gange 2 m. og en m.i højden.Der havde jeg dem gående vinteren over i den tid der var risiko for frost.