Australsk Topdue stamme fra Australien som navnet siger, med undtagelse af de nordvestlige egne. Topduen lever i egne med sparsom krat bevoksning, gerne i nærheden af søer og vandløb. Føden består af småfrø som græsfrø mm. også grønne plantedele fortæres med velbehag. Topduerne færdes parvis i ynglesæsonen eller i mindre flokke. Denne dueart flyver meget hurtig og ofte med svirrede vinger, især ungerne har en meget høj svirre lyd der skyldes de meget smalle svingfjer i vingerne. Morgen og aften samles de i støre flokke og drager til drikkepladserne. Når duerne lande som regel under hurtig indflyvning vipper de hale i vejret i vifteform efter landing. Rugetid 17-19 dage ungerne forlader reden efter 3 uger og er selvstændige efter ca. 14 dage og fuldt udvokset efter 3 måneder. Australsk Topdue er vinterhårdføre og har i enkelte tilfælde forsøgt at yngle om vinteren dos som regel uden held. Australsk Topdue kræver en forholdsvis stor voliere på grund af deres hurtige bevægelser og megen aktivitet. Den dueart er opdrættet første gang herhjemme i København Zoologiske have i 1929. Mit bekendtskab med denne dueart startede i foråret 2006, hvor jeg fik mulighed for at købe en han unge hos Thordal i Aars, senere skaffede jeg en hun fra en fugleholder i Midtjylland . dette var dog en lidt ældre dame der formentlig efter udsende ikke havde haft det for godt. Hen på efteråret lykkeds det at skaffe et par og 1 hun unge fra en dame på Sjælland. Denne unge var ikke særlig stor men rimelig kvik. Det blev oplyst at yngen var fodret op på udelukkende ryps og hampefrø og dette var formentlig skyld i den ringe størrelse. Det gamle par gav dette år 2 unge, inden redekasserne blev pillet ned for vinteren. I foråret 2007, havde jeg til dels opgivet den først købte hun da hun året i forvejen havde haft en del ubefrugtede æg på trods af at hannen var særdels aktiv, og derfor satte jeg mere lid til parret fra Sjælland. Det viste sig dog efter at de havde haft 2 gode unger at et par hold æg gik i stykker under rugningen, på trods af at de fik blandet foderkridt i foderet. Tanken slog mig om det kunne være mangel på D 3 vitamin der kunne være problemet, da kalkoptagningen hos enkelte fugle er umuligt uden tilførsel af dette vitamin. Denne formodning viste sig at være rigtig da der efterfølgende kom flere kuld unger hos det pågældende par. Det Andet par med den lidt ældre dame startede også med et hold æg og her viste det sig at et vat befrugtet, så der var håb efter et godt vinterfoder. Efterfølgende kom der også her flere kuld med 2 unger hver gang og altid større og bedre unger end pare fra Sjælland. Så alt i alt endte det med at jeg pludselig havde 14-16 topduer siddende i min store fællesvoliere. Australsk topduer er i forhold til mange andre tropeduearter lidt vild i det og kan indbydes være særdeles ondskabsfuld. På et tidspunkt lukkede jeg en Sølvfasan hane der aflivede alt der havde fjer på også hans egen høne ind til et par topduer under opsyn. Første gang han fløj op på pinden røg begge duerne på ham og fulgte ham ned i bunden hvor en af duerne konstant var på nakken af ham på trods af at han var på størrelse med en stor høne, til sidst skreg han som en stukken gris, på grund af at en af duerne altid var på nakken af ham og gav ham nogle voldsomme slag med vingekanten. Når den ene faldt af var den næste på ryggen af ham og kort tid efter måtte han flyttes til anden voliere. I den store voliere har jeg udenfor yngleperioden uden problemer haft både fasaner og topduer gående uden problemer. Angrebet skyldes formentlig at han mindede om en rovfugl, og topduerne havde deres yngle teritorie i volieren. Topduerne bruger som forsvar at slå særdeles hårdt med vinge kanten og en mindre fugl vil formentlig ikke kunne overleve et sådant slag, men heldigvis er det yderst sjældent at de angriber fugle der er mindre end dem selv. Det er ikke tilrådeligt at have 2 par sammen i yngleperioden hvorimod udenfor denne periode kan de sagtens gå i flokke på 10-15 stykker