Scrapbog Titel

De lidt større vagtler er ikke svære at have med at gøre, end kinesisk dværg vagtler, dog kræver de lidt mere plads. Modsat Kinesisk dværgvagtel er de ikke så egnet til at gå sammen med småfugle, da de er lidt mere klodsede når de flyver op på pindene, Derfor er det bedst at de går sammen med fugle fra undulat størrelse og opad. Jeg har selv i flere år haft undulater og Virginia vagtler gående sammen uden problemer, det er dog en betingelse at man har en volierer på minimum 1 x 2 meter og 2 meter høj. Et almindelig kasse bur er ikke egnet til store vagtler, sammen med andre fugle. Et bur på 0,75 kvadratmeter i bund areal og ca. 50-60 cm. I højden er passende til 8-10 små kyllinger eller 2-3 voksne vagtler. Hvis man ønsker at have andet gående sammen med de store vagtler er en volierer nødvendig. Det er vigtigt at vagtler går på en tør bund, hvis bunden er fugtig og kold giver det ofte maveproblemer, især hos halvstore kyllinger. Når vagtlerne flyttes giver det ofte stres og tynd mave, derfor er det vigtigt at vagler ikke stresses for meget, ved håndtering og omgang.

Foder til vagtel kyllinger.
Her er det meget vigtigt at få dækket deres behov for animalske proteiner. Hvis det er muligt at købe foder med fiskemel i er dette det bedste foder. Det er vigtigt at foderet er af god kvalitet og med et lidt højere protein indehold end normalt kylling foder. Man kan som supplement til det købte foder også give melorme, der er fodret med et godt protein rigt foder. Levende melorme kan dog give problemer med at kyllingerne tror at de andre kyllingers tær er melorme, og hvis de får held til at hakke hul så der kommer blod, kan et kuld hurtigt gå til grunde. Kogt hakket æg er også et udmærket foder, såvel som alm. opmadningsfoder til fugle er udmærket foder. Udover ovenstående er det meget vigtigt at kyllingerne også får små hele frø, i form af undulat blanding tilsat lidt blå valmue frø, samt lidt trækul, da dette giver kyllingerne noget at arbejde med, og frøet giver varme. Herudover er det vigtigt at der altid er adgang til rent drikkevand i et trug hvor kyllingerne ikke kan træde op i, og hermed forurene vandet. En anden ting der er vigtig er at kyllingerne har mulighed for at skrabe i bundmateriale, samt at der er mulighed for at sandbade, da dette er med til at holde fjerdragten i orden, samt modvirker kannibalisme. Kyllingerne såvel som voksne fugle skal altid have adgang til grit i form af småsten og skaller i passende størrelse. Foder til voksne vagtler. En blanding af halvt pillefoder og halvt korn i form af byg, hvede, undulatblanding, og lidt knust majs, er et udmærket foder til voksne vagtler. Man bør undgå meget olieholdige frø, da det som ofte giver tynd mave. I den mørke og kolde tid, nedsættes protein indholdet, for at give en hvile periode. Ca. 1 til 1 1/2 måned før æglægningens begyndelse hæves protein indholdet. Da det ellers kan give problemer med æglægning og udvikling af kyllinger i æggene. En lille smule spiret frø der ikke er for vådt er også gavnligt. Lidt opmadning foder er også godt. Til både kyllinger og voksne vagtler er lidt også ikke for vådt grønt skåret i passende stykker også gavnligt, men hold øje med afføringen om den bliver lysebrun og blød, hvis dette er tilfældet drop grønt i en kort periode. Når man starter med grønt er det vigtigt at der kun gives lidt i starten så vagtlerne vænner sig til det nye foder. Hvis de gamle vagtler under æglægningen har fået konstant grønt, er der ingen fare ved at give de små nyklækkede kyllinger grønt, da egenskaber fra grønt er i ægget, og kyllingerne hermed er vandt til dette foder. Det optimale er, hvis vagtlerne selv ruger deres kyllinger ud, og hanen kan udmærket gå sammen med kyllinger og hønen, da han også deltage i pasningen af kyllingerne, man skal sikre før hønen begynder æglægningen at tråden til nabo volieren og det fri er så finmasket at kyllingerne ikke kan gå igennem, da det ofte vil koste kyllingerne livet, hvis de kommer udenfor volieren. Hvis man gør det rigtigt er vagtler ikke svære at have med at gøre end andre fugle. Hvis det skulle mislykkes, bør man undersøge hvad der er gjort galt og forsøge på en anden måde næste gang. Der er mange udfordringer i at opdrætte vagtler, og der findes mange arter af de lidt støre vagtler. Da vagtler ikke så pladskrævende som fasaner og store fugle, har mange mulighed for at starte med opdræt af de skønne vagtler, der findes i et væld af farver og arter, der hver især har deres særpræg.
Bjarne Andersen.

Virginsk vagtel. Colinus Virginianus.
Hjemsted. Fra det sydlige Canada gennem hele USA og Mexico til Gurtamala. Anses for at være standfugl. Opholder sig på steppe og agerland. Overnatter i buske og krat om natten. Føde, frø, grønt, bær, og insekter. Reden laves på jorden, hanen skraber et huld og kalder på hønen. Der lægges 10-12 hvide æg til tider op til 20 æg, hønen ruger alene på æggene. Begge køn fører kyllingerne. Virginsk vagtel er en rolig volierefugl, der er meget velegnet til at gå sammen med undulater og stører fugle som parakitter og duer mm. I dagtimerne ses den sjældent oppe på pindene, kun om natten overnatter den på pindene. Det der oftest giver problemer med denne og andre vagtler er fugt. Den tåler meget godt frost og sne, da den lever i områder hvor der er sne i vinterperioden. Bunden i volieren må under ingen omstændigheder være våd og fugtig. Der findes 16 underarter af C Virginianus arten.

Texas trævagtel. Colinus Virginianus. Hjemsted Ny Mexico, Texas og nordøstlige Mexico. Samme størrelse som Virginsk vagtel.

Florida trævagtel. Colinus Virginianus
floridanus.
Meget mørkere og noget mindre og noget mørkere end virginsk vagtel, ca. 4 cm. mindre. Hjemsted Florida og Bahamaøerne. Kuba trævagtel. Colinus Virginianus Cubanensis. Strube og øjn stribe hvid, øvrige farver olivengrå rustrød til sortgrå. I type ligner den Virginsk vagtel, men er en lille smule mindre end denne. Hjemsted Cuba. Denne vagtel egner sig bedst til meget store volierer, da den er mere sky end Virginsk vagtler.

Blå skælvagtel. Callipepla squamata.
Hjemsted Arizona, Ny Mexico, Colorado og Mexico. En meget køn og charmerende vagtel, med en noget særpræget opførsel. Farverne på brystet lys blågrå fjer med en mørk rand, overfarven er støvgrå. Undersiden har en stor mørk plet hos hanen, denne plet er uanselig hos hønen. På hovedet har både hane og høne en ret opstående børsteagtig top der er creme hvid. Hanens kald er et ki kvit, samtidig med at den går med kroppen bagover, og slår kraftig med hovedet frem og tilbage. Opholder sig i barske og ufrugtbare områder med kaktuser og tornet krat ofte i meget tørre områder. Lever i op til ca. 2000 meter over havet. Samles efter yngletiden i store flokke på op til 100 fugle. Denne vagtel opholder sig mest på jorden. I naturen er den meget sky. I fangen skab dog ikke mere sky end andre vagtler. Æggene er creme farvet med lysebrune pletter og består af 10-15 æg pr. kuld. Ruge tid 21 dage. Denne vagtel lever som andre vagtler af frø og insekter. Vådt og saftigt grønt, vil formentlig ikke være nogen fordel at bruge til disse såvel som til andre vagtler, Ikke mindst når man tager deres levested i betragtning. Også denne vagtel er en udmærket volierer fugl, da den har samme egenskaber son virginsk vagtel. Går på bunden om dagen og sover på pinde om natten

Californisk topvagtel. Lophortyx californius.
Denne vagtel er en af de smukkeste vagtler, med stor kontrast i farvespillet, og skarpe afgrænsninger i farverne.
Mange fugleholdere har nok på et tidspunkt stiftet bekendtskab med denne kønne vagtel, da man er blevet fristet til at holde disse grundet deres smukke farver.Californisk topvagtel bevæger sig meget oppe i grenværket. Denne vagtel er bedst egnet til at hold sammen med lidt stører fugle. Californisk topvagtel har en lidt mærkelig top der vipper fremad og ender i en perleformet dråbe. Hjemsted det vestlige USA. Denne vagtel er stand fugle og lever på græsstepperne, eller i kanten af skov arealer. Æggene er hvidlige med store mørke plamager. Kyllingerne har langsgående lyse striber. Ca. 1 måned efter klækningen er kyllingerne selvstændige Californisk topvagtel er en meget livlig fugle der kræver plads og ikke mindst en vis højde i volieren da den bevæger sig meget i den øverste del af volieren. Denne vagtel art var tidligere meget udbredt. I dag er der ikke så mange tilbage af dem, uden at arten dog er truet i fangenskab, men det kan til tider være svært at finde denne vagtel, det er som oftest høner der er størst mangel på